Læsetid: 4 min.

Terror mod Zimbabwes opposition

70.000-100.ooo zimbabwere er fordrevet og hjemløse som følge af Mugabe-styrets politiske vold
23. marts 2002

HARARE – Ved ottetiden forsamles godt 300 mennesker på Harares Nelson Mandela Avenue. De fleste af dem er klædt i samme tøj, som de flygtede i for mere end tre uger siden. Stille og roligt sidder de og snakker indbyrdes eller går frem og tilbage på fortovet. De ligner tiggere, men deres intelligente, afdæmpede samtale overbeviser om noget andet.
Det er dette billede, der møder de forbipasserende hver morgen foran Zimbabwes oppositionsbevægelse, MDC’s kontorer i hovedstaden. Mænd, kvinder og unge, der er fordrevet fra alle egne af Zimbabwe af den politiske vold, der har hjemsøgt landet siden parlamentsvalget i juni 2000 og i forbindelse med det netop overståede, kontroversielle præsidentvalg, stimler sammen her i håbet om midlertidigt husly og noget at spise.
Rumbidzai Murugweni, der er iført en grøn bomuldsdragt, der har kendt bedre dage, fortæller, at hun er flygtet over hals og hoved fra sin hjemby Muzarabani i den centrale Mashonaland-provins, efter at hun og hendes mand blev angrebet af unge voldsmænd og krigsveteraner fra ZANU-PF.
»Jeg ved ikke, hvor mine børn er, for hele vores familie blev spredt fra hinanden, da ZANU-f0lkene satte ild til vores hus og truede med at dræbe os. Jeg er bange for at tage hjem. Det er tre uger siden, vi flygtede, men jeg ved, at de stadig er ude efter os,« siger hun med tårerne løbende ned ad kinderne.

Samme historie
Amos Murambwa fra Goromonzi i provinsen Øst-Mashonaland kan fortælle samme historie:
»Min familie blev spredt, da vi blev hængt ud som forrædere og chikaneret, fordi vi har støttet MDC.«
Selv nu, hvor ZANU-PF er udråbt som vinder af et valg, som det internationale samfund har erklæret for fyldt med svindel, fortsætter udrensningerne af oppositionsstøtterne med uformindsket kraft. En MDC-talsmand beretter, at partiet hver dag rendes på dørene i stort tal af mennesker, der er blevet gjort til flygtninge i deres eget land, og overvældes af deres bønner om husly og mad.
Ifølge Amani Trust, en organisation, der forsøger at rehabilitere og beskytte ofre for politisk forfølgelse, bliver et stigende antal zimbabwere tortureret, tævet og fordrevet fra deres hjem og landbrugsjord, fordi de har støttet MDC. Nyarai Maphosa er en af de heldige, der har fået logi takket været Amani Trust, men var for få dage siden at finde blandt de hundredevis af fordrevne, der belejrer MDC’s kontor.
»Der er så mange af os, som har brug for hjælp, og som er blevet erklæret for fjender af staten og landsforrædere. Vi har ingen anelse om, hvornår det igen vil være sikkert for os at vende hjem. Jeg var heldig. Min mand og vores to børn nåede også at flygte, og vi fandt hinanden igen foran MDC’s kontor. Han arbejder nu som gartner, og jeg har fået job som stuepige,« siger Maphosa.

Terrorbølge
Der er talrige forlydender i Zimbabwe om, hvordan folk føres bort af politiet eller krigsveteraner og afhøres om deres politiske tilhørsforhold.
Maria Rosario, som undslap fra et storlandbrug i provinsen Vest-Mashonaland taler om en terrorbølge i hendes lokalsamfund.
»Når krigsveteraner opsøger og henter folk, ved ingen, om man får dem at se igen i live. Vores forbrydelse bestod i at have støttet MDC og arbejdet for en hvid farmer,« siger Maria og tilføjer, at hun har opgivet håbet om nogensinde igen at se sin mand, som hun kun nåede at være gift med i otte måneder.
MDC gør sammen med borgerrets- og kirkegrupper sit bedste for at finde ud af, hvordan der kan skaffes husly og hjælp til Zimbabwes 70-100.000 internt fordrevne. »Men,« spørger Monica Murape, en anden MDC-tilhænger fra Harare, »hvilken fremtid har de? Vi har stadig medlemmer i MDC, der blev fordrevet fra deres hjem i 2000. Hvis ikke denne regering erstattes af demokratiske kræfter, går vi en meget vanskelig tid i møde,« siger Murape og pointerer, at flygtningene fra den politiske vold i reglen har mistet alt, hvad de ejer.
»Jeg har slægtninge, som har mistet alle deres husdyr og ejendom og fået deres huse brændt ned. Selv når volden på et tidspunkt hører op, vil det tage lang tid, før alle sår er lægt« siger hun.

Moralen er intakt
I MDC, som har været under stort pres, siden Mugabe-regeringen fik dets leder, Morgan Tsvangirai, og hans kolleger Welshman Ncube og Renson Gasela tiltalt for landsforræderi, er kampmoralen intakt. MDC kører på ny en stor annoncekampagne i de uafhængige aviser for at opfordre sine medlemmer til ikke at miste modet.
Efter Commonwealth-landenes udelukkelse af Zimbabwe har Mugabe-regeringen yderligere strammet grebet om sine modstandere. Politi og hær patruljerer dagligt i Harares tæt befolkede forstæder. En tre dages arbejdsnedlæggelse organiseret af det magtfulde fagforbund Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU) blev ikke til noget på grund af frygt for, hvilke modaktioner sikkerhedsstyrkerne kan finde på.
ZCTU’s generalsekretær, Wellington Chibhebhe, siger, at fagforbundet har fået meldinger om, at folk, der opfordrede til arbejdsnedlæggelse dagen før, den skulle være trådt i kraft, blev udsat for voldsomme trusler af sikkerhedspoliti. »Nogle arbejdere, især i banksektoren, er sågar blevet afhentet i deres hjem af sikkerhedsagenter,« siger Chibhebhe.
Noria Mutero, et MDC-medlem, som i de sidste to uger har deltaget i belejringen af partiets Harare-kontor, siger, at hun forventer, at flere menneskeliv vil gå tabt og volden øges, før situationen igen normaliseres.
»Vi har ikke andre steder at tage hen. Mange har givet op og bor nu på gaden eller på Mbare Msika (Harares største markedsplads, red.)« siger hun.

*Grace Mutandwa er journalist på den zimbabwiske avis Financial Gazette

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu