Nekrolog
»Du er ikke Snurre Snups tegner, du tegner billeder af Snurre Snup,« sagde en lille dreng engang til Chuck Jones. Den obsternasige, dybt underholdende og evigt gulerodsgumlende kanin, som vi kender fra utallige tegnefilm, var i den lille drengs hoved ikke bare en tegnefilmfigur, men et levende, tænkende væsen.
En tanke, som fint passede tegneren Chuck Jones, der levede med Snurre-figuren gennem sine 50 år som kaninens fortolker.
Så er der tegnefilm, hed Jakob Stegelmanns geniale program på DR, som i en årrække var stedet, hvor tegnefilmfans som undertegnede kunne opleve de bedste titler fra tegnefilmens guldalder i 1930erne, 40erne og 50erne. Friz Freleng, Robert McKimson, Bob Clampett, Tex Avery og selvfølgelig Chuck Jones hed topinstruktørerne hos Warner Bros., der producerede nogle af de sjoveste og mest holdbare film.
Hvor Avery var anarkisten, for hvem intet var helligt og alting udartede sig til det rene vanvid, så var Jones den skarpe humorist med timing, tempo og karaktertegning i fokus dialogen var mindre vigtig for Jones, hvis film ofte var visuelle perler. Ud over Snurre Snup tegnede og instruerede Jones også Elmer Fjot og Pelle Gris i mange af karakterernes film, og han skabte egenhændigt to af historiens mere mindeværdige, animerede figurer: De evige kombattanter, ubekymrede Hjulben og sølle Grimm E. Ulv, som må slås med sin egen uduelighed og drilske dimser fra firmaet Ajax.
Inspirator
Chuck Jones blev født den 21. september 1912 i Spokane, Washington og voksede op i Hollywood, Californien. Gennem et plankeværk studerede lille Chuck, når Charlie Chaplin og Buster Keaton arbejdede med deres gags, og han medvirkede som barneskuespiller i flere af slapstick-pioneeren Mack Sennetts komedier. Om noget må det have været her, at Jones sans for timing og visuel komik blev grundlagt.
Siden gik han på kunstskole, det senere så berømte CalArts California Institute of the Arts og i 1932 begyndte han som tegner for Walt Disneys tidligere partner Ub Iwerks. Fire år senere blev han af Friz Freleng hyret som animator til Leon Schlesinger Studio, der leverede tegnefilm til Warner Bros. og siden blev opkøbt af det noget større studie.
Det var i tiden hos Warner, at Jones lavede sine bedste film, og to af hans film vandt da også Oscars i 1950. Han fik en tredje Oscar i 1965 for kortfilmen The Dot and the Line, og i 1996 modtog han en æres-Oscar for sit samlede livsværk.
Chuck Jones blev hos Warner, indtil de lukkede deres animationsafdeling i 1962, og han fortsatte sit arbejde bl.a. hos MGM med at lave nye episoder af deres sejlivede Tom & Jerry-serie og i sit eget firma.
Chuck Jones var aktiv som tegner, animator og inspirator til sin død, og bl.a. indstiftede han The Chuck Jones Foundation, der skulle »anerkende, belønne, støtte og inspirere fortsat udmærkelse inden for den klassiske animation,« som det lyder på organisationens hjemmeside.
Filminstruktøren Peter Bogdanovich har en gang understreget de eviggyldige kvaliteter i Jones film således:
»De forbliver, ligesom alle gode fabler og kun den bedste kunst, både tidløse og universelle.«
Chuck Jones var dybt respekteret og beundret af både publikum og sine kolleger i filmbranchen, så lad os mindes ham med disse ord fra komikeren og skuespilleren Whoopi Goldberg: »Hvis jeg kunne være blevet skabt igen, så ville jeg være en Chuck Jones-figur. Jeg ville have en god karakter, god timing, og latteren ville aldrig holde op. Han er den bedste!«
*Mere på www.chuckjones.com
