Kunstfond
Brian Mikkelsen udnævnte i fredags de sidste medlemmer af Statens Kunstfonds otte tremandsudvalg. To af udvalgenes tre medlemmer blev allerede udpeget sidste år af Kunstfondens repræsentantskab, men de har ikke kunnet begynde deres arbejde indtil nu. De har ventet på, at ministeren skulle udpege de sidste medlemmer og en formand.
Det har taget lang tid fordi kulturministeriet har ledt efter kandidater syd for grænsen. For første gang i Kunstfondens historie har Brian Mikkelsen ønsket at udpege udenlandske medlemmer af tremandsudvalgene. Den danske kunstverden skal nemlig tilføres »internationalt udsyn og dynamik,« som det hedder i en pressemeddelelse fra kulturministeriet. Det er lykkedes i alle udvalg på nær to. Resultatet bliver modtaget med en blanding af reserveret optimisme og nogen skepsis.
I Litteraturudvalget har kulturministeren valgt den relativt ukendte udlandsdansker Sven Hakon Rossel som menigt medlem. Han er professor ved det Skandinaviske Institut ved Wiens Universitetet og har arbejdet mere end 20 år i USA. Sven Rossel har aldrig været ansat på et dansk universitet.
Forfatteren Leif Davidsen mener principielt, det er en god ide med de udenlandske medlemmer, men som næsten alle andre Information har spurgt, kender han ikke Sven Rossel. »Men Henning Mortensen er en forfatter jeg sætter højt og jeg ønsker udvalget held og lykke.«
Følsom finger på pulsen
En undtagelse er lederen af litteraturrådet, Anne-Marie Mai. Hun kender den engelsksprogede danske litteraturhistorie, som Sven Rossel har forfattet. »Hans litteraturhistorie går jo ikke så langt frem i tiden, men jeg er da sikker på, at han også gør en indsats for at følge med i det nye. Henning Mortensen og Camilla Kristensen er gode folk, som jeg nærer stor tillid til.«
Anne-Marie Mai bemærker, at det i sparetider kan bekymre med udgifterne til de udenlandske medlemmers rejser.
»Principielt er ideen udmærket, men det kan jo godt blive en dyr fornøjelse. Og jeg så gerne lidt flere livsvarige legater. Det burde være god konservativ kulturpolitik.«
Sven Rossel selv glæder sig til at komme i gang med arbejdet. »Det gælder om at stille en ekspertise til rådighed, som ikke har været tappet før. Dynamikken og udsynet kunne sikkert også komme hjemmefra, men jeg tror, at vi, der sidder i udlandet, har en mere følsom finger på pulsen.«
En hund efter lyrik
Sven Rossel vil ikke diskutere sine ambitioner for udvalgets arbejde. »Det må afhænge af de konkrete ansøgninger.« Men han vil gerne fortælle om sine personlige smag. »Jeg er en stor hund efter god lyrik, men det betyder ikke, at jeg ikke følger med i, hvad der kommer af prosa.« Adspurgt om hvilke nye unge forfatterskaber han værdsætte, lægger han ud med sine kommende udvalgskollega: »Jeg kan godt lide Camilla Christensen, Simon Grotian og Bo Hr. Hansen skriver fremragende drama. Klaus Høeck og Peter Hultberg er gode forfattere, men de er selvfølgelig ikke helt unge længere.«
Hvad det internationale udsyn angår medbringer Sven Rossel pulsen fra Centraleuropa.
»Efter 1989 ligger Wien jo helt centralt. Der kommer en masse impulser fra landene omkring og det kan jo være den dimensionsudvidende erfaring jeg bringer med mig,« siger han.
Undtagelserne
Irene Becker er udpeget som formand for to udvalg, både den rytmiske og klassiske musik, og er således formand for et af de to udvalg uden udenlandsk repræsentation. Stefan Herman fra Kulturministeriet forklarer:
»Ministeriet har valgt ikke at behandle det som et dogme, men som et princip, der kan være med til at styrke det faglige arbejde.«
Irene Becker mener det er vigtigt, at medlemmerne kender miljøet.
»Jeg er utrolig glad, fordi vi kender musiklivet herhjemme og kommer til koncerterne,« siger hun.
Til gengæld vil Irene Becker ikke kommentere sammensætningen af udvalget for rytmisk musik. Det er blevet kritiseret, at Henrik Strube er blevet valgt som medlem, samtidigt med at han er redaktør for Musikeren det officielle talerør for musikernes fagforening.
Udvalget består af Irene Becker, Lars Muhl og Henrik Strube. Der er altså ingen repræsentant for den yngre musikscene. Formanden for Kunstfondens Repræsentantskab, Søren Møller forstår godt kritikken: »På spørgsmålet om hvad der er blevet af den nye musik bliver jeg svar skyldig. Men jeg har heller ikke været med til at træffe afgørelsen.«
Irene Becker afviser ikke kritikken, men vil kun tilføje: »Man kunne selvfølgelige ønske, at jeg selv var lidt yngre.«
*Liste over Kunstfondens nye medlemmer: www.kum.dk
