Læsetid: 3 min.

Undervisning står ikke i vejen for job

Undervisning må aldrig stå i vejen for job, var integrationsministerens mantra ved lanceringen af nyt integrationsudspil. Det har det aldrig gjort, siger sproglærere
6. marts 2002

»Mantraet er, at undervisning ikke må stå i vejen for, at indvandrere kan gå ud og få job.«
Det var integrationsminister Bertel Haarders tilbagevendende begrundelse for at flytte integrationsprocessen ud på arbejdspladserne, da han i går præsenterede regeringens nye integrationsudspil.
Men ifølge forstanderen for Høje Taastrup Sprogcenter, Henrik Broe, er det mere en myte end virkelighed.
»Jeg kender ikke til nogen tilfælde, hvor en flygtning eller indvandrer har sagt nej til et tilbudt job, fordi han eller hun skulle have danskundervisning,« siger han.
Regeringen lægger i integrationsudspillet op til, at danskundervisningen skal flyttes fra sprogcentrene og ud på virksomhederne, og at der dermed skal skabes større sammenhæng mellem job og sprogundervisning.
»De seneste to-tre år har det været en almindelig trend at skabe forbindelse mellem på den ene side sprogundervisningen og på den anden side aktiveringsprojekter og arbejdspladser. I nogle tilfælde er undervisningen foregået på arbejdspladserne,« siger Henrik Broe.

Job før undervisning
Bertel Haarder præsenterede integrationsoplægget sammen med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Netop arbejdsmarkedet blev igen og igen fremhævet som stedet, hvor integrationen skal foregå.
»Det afgørende er, at når man er ude i det danske samfund og arbejder, så får man brugt det, man lærer, hvorimod hvis hele tilværelsen består i at gå på kursus to, tre eller fire timer om dagen, så får man ikke brugt det, man lærer,« sagde Bertel Haarder ved præsentationen og fortsatte:
»Danskundervisningen må aldrig spærre for et job. Vi er nødt til at lade den komme i anden række i forhold til jobbet«
Men Henrik Broe er skeptisk over for at nedprioritere danskundervisningen og siger til Information, at man bedst lærer det danske sprog gennem undervisning og ikke gennem arbejde.
»Man kan jo risikere, at arbejdet er meget isoleret, og at man derfor ikke taler med nogen ud over sidemanden i kantinen til frokost, og sådan lærer man ikke dansk. Hvis man ønsker, at indvandrere får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de lærer mere end de 17 gloser, der skal til for at betjene en stansemaskine, og får et bredt kendskab til det danske sprog,« understreger Henrik Broe.
Regeringen vil ifølge oplægget sørge for, at »kvaliteten af undervisningen skal sikres«, dog uden at integrationsministeren gav konkrete bud på hvordan.
Madjid Allaoura er vejleder og indvandrerlærer på Albertslund Sprogcenter. Han mindes heller ikke, at danskundervisningen har hindret udlændinge og indvandrere i at komme i arbejde. Han kalder i det hele taget det nye udspil ukonkret.
»Forslaget om at få sprogundervisere ud på virksomhederne lyder positivt, men jeg kan ikke se, hvordan tiltaget skal fungere i praksis. Hvordan virksomhederne vil fordele undervisere i forhold til de udlændinge, der er på de forskellige arbejdspladser, er et spørgsmål, som forbliver ubesvaret«.

Arbejdsgivere vil ikke
Umiddelbart inden præsentationen af integrationsudspillet, havde de to ministre et møde med repræsentanter fra LO og DA. Her havde begge parter ifølge Bertel Haarder været positivt indstillede på en øget integrationsindsats på arbejdspladserne.
»Vi har fået det budskab fra Dansk Arbejdsgiverforening, at virksomhederne er meget villige til at gøre det på den måde og også villige til at tage hensyn til, at nogle skal undervises i fritiden eller have deltidsjob, så de inden for almindelig arbejdstid kan få undervisning.«
Forslaget støder dog på problemer ude i de mindre virksomheder. Information har f.eks. talt med Flemming Wagner, der ejer et autoværksted i Ballerup. Han sammenligner indvandrere, der skal undervises i arbejdstiden med den aktuelle debat om kvinders barsel.
»Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne ikke vil have de unge piger, så længe de skal have barselsorlov her, der og alle vegne. Det samme vil gøre sig gældende, hvis du får nogle indvandrere, som ustandselig skal gå til det ene eller det andet.«
Flemming Wagner så i stedet hellere, at indvandrere kunne sproget, når de kom.

*Research : Johanne Duus Hornemann og Katrine Lundtoft Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu