Læsetid: 5 min.

USA’s terrorkrig er fedtet ind i olie

USA’s militære tilstedeværelse i visse regioner kan tilskrives supermagtens interesse i at sikre uhindret adgang til olie, mener Michael Klare, professor i freds- og sikkerhedsstudier
25. marts 2002

Mandagssamtale
BOSTON – Ét af de mest slående resultater af al-Qaedas terrorangreb mod Pentagon og Wall Street sidste år har været præsident George W. Bush’ beslutning om at opruste USA’s væbnede styrker i et omfang, man ikke har set magen til siden præsident Ronald Reagans dage.
En del af ressourcerne skal gå til permanent udstationering af mobile amerikanske styrker i verdens brændpunkter. Tre regioner tilskrives størst betydning. Den Persiske Golf, Centralasien og Kaukasien. Det er her, at udbygningen af det amerikanske forsvars tilstedeværelse falder mest i øjnene. Vi kender den officielle begrundelse, nemlig bekæmpelse af transnationale terrorgrupper.

Næppe tilfældigt
Men bag alle de ildevarslende taler fra Det Hvide Hus om terrortruslen ser man samtidig et mønster danne sig, som næppe kan være tilfældigt. De tre omtalte regioner er af stor geostrategisk betydning for USA’s økonomi. I Golf-området finder man to-tredjedele af verdens kendte oliereserver, og oliefund i Central Asien og Kaukasien anses for at være yderst lovende.
Kan det forholde sig sådan, at USA’s permanente militære tilstedeværelse i disse regioner primært kan tilskrives supermagtens interesse i at sikre uhindret adgang til olie? Det mener Michael Klare, professor i freds- og sikkerhedsstudier på fem universiteter i New England.
Michael Klare er ikke et ubeskrevet blad for de af Informations læsere, der har været med siden 1980’erne. Sammen med Alan Wolfe, der i dag er professor i sociologi på Boston University, og journalisten John Judis skrev han jævnligt i vores avis. Klares fokus var sikkerhedspolitik og våbenkontrol i en periode, hvor Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen endnu ikke var ovre.
I årene, der er gået, har han udgivet flere bøger om forsvarspolitik, international våbenhandel og sikkerhedspolitik. Han skriver jævnligt i tidsskrifter som Current History og The Nation, holder foredrag på universiteter rundt omkring i USA og er kendt som en nådeløs kritiker af amerikansk sikkerhedspolitik.

Overherredømme truet
– Du har sagt, at amerikanske styrker udelukkende befinder sig i Den Persiske Golf for at beskytte adgang til
olien. Ville et regimeskifte i Irak ikke løse det problem? Det er vel Saddam Hussein, der truer Saudi-Arabien og de andre Golf-stater. En tilbagetrækning fra Saudi-Arabien ville også neutralise Osama bin Ladens budskab til de arabiske masser?
»De amerikanske tropper i Saudi-Arabien har ikke kun til opgave at forsvare landet mod Irak og andre eksterne trusler. Der er også interne trusler i Saudi-Arabien. Politisk ustabilitet i det saudiske kongerige er kilde til stor bekymring i Washington, fordi Saudi-Arabiens oliereserver er så betydningsfulde for
USA’s olieforbrug. Ja, et regimeskifte i Irak ville løse nogle problemer, men ikke den politiske ustabilitet, som truer amerikansk overherredømme i regionen. Derfor tror jeg ikke på en tilbagetrækning efter Saddams fald.«
– Du har skrevet, at amerikansk økonomis afhængighed af olie fra Golf-regionen vil vokse betydeligt i de næste 10-15 år. Er det nu rigtigt? Rusland har øget sin produktion med 50 procent i de seneste år. Mere olie vil blive udvundet i Det Kaspiske Hav, i Venezuela, i Brasilien og selv i USA?
»Nej, USA’s afhængighed af olie fra Golfen vil vokse. Det er overdreven optimismistisk at tro, at olielande uden for OPEC-kredsen vil være i stand til at tilfredsstille USA’s behov. Det er rigtigt, at USA i en kortvarig periode ville kunne øge sin olieimport fra de lande, du nævner, hvis der var politisk ustabilitet, nedsat produktion eller krig i Den Persiske Golf.«
– Men Iran, Irak, Kuwait og Saudiarabien sidder nu engang på to-tredjedele af verdens oliereserver, og de råder over flere dybtliggende reserver end andre olierige lande. På et eller andet tidspunkt vil reserverne andre steder slippe op og så må USA og andre vestlige lande kræve øget udvinding i Den Persiske Golf.
»En anden omstændighed gør sig gældende. USA er kun en del af det samlede billede. Vi har masser af olie og kan tappe fra Canada og Mexico. Pointen er, at hele verden trækker på olie fra Golfen og det påvirker prisniveauet og udbuddet.«

Olie er sikkerhed
– Kan USA’s adgang til olie virkelig være den eneste årsag til udstationering af tropper? Europa er jo mere afhængig end USA af olie importeret fra Den Persiske Golf? USA’s styrker er endvidere i regionen for at forsvare Israel mod Iraks masseødelæggelsesvåben?
»Mit generelle synspunkt er, at USA i det sidste halve århundrede har anset olie for ikke alene at være et økonomisk gode, men også et afgørende element i vores nationale sikkerhed. Olie er ensbetydende med sikkerhed. Amerikanske strateger har holdt fast ved dette synspunkt siden Anden Verdenskrig.«
»USA’s globale magt hviler på dets evne til at have kontrol med olien i Den Persiske Golf. Uden denne sikkerhedsmekanisme var USA ikke i stand til at imødegå Sovjetunionens indflydelse og i vore dage til at dominere Europa og Japan. Så oliens strategiske betydning vedrører ikke kun amerikansk økonomi, men også Amerikas globale magtstilling.«
»Det er også vigtigt at forstå, at den amerikanske økonomi ikke som sådan er afhængig af olie. USA er afhængig af billig olie. I modsætning til europæisk økonomi kan USA ikke fungere uden billig olie. Hele vores samfund er bygget op på princippet, at vi skal importere billig olie. Jeg taler om spredningen af bebyggelser og forretningskvarterer væk fra storbycentre og satsningen på motorveje i stedet for kollektiv trafik. Den eneste måde, hvorpå USA kan bevare denne økonomiske struktur, er ved at tappe billig olie fra Den Persiske Golf .«
»Saudi-Arabien sælger USA olie til en rabatpris og kan til enhver tid lukke hanerne mere op, hvis prisen stiger for meget.«

Også før 11. september
– Mener du, at samme argument gælder for USA’s militære opbygning i Centralasien og Kaukasien? Før 11. september 2001 var Pentagon ikke særlig aktiv. Det er vel svært at benægte, at engagementet nu om dage skyldes bestræbelser på at tilintegøre terrorgrupper?
»Det er jeg uenig i. USA var militært involveret i de to regioner før 11. september, blot i et mere beskedent omfang. Siden Sovjetunionens opløsning har USA indgået militære samarbejdsaftaler med Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan, Kirgistan og flere andre om træning og leverance af våben. Den amerikanske hærs 10. bjergdivision, der nu kæmper i Afghanistan, deltog i øvelser i Usbekistan før 11. september.«
»Sammenlignet med Den Persiske Golf var det militære engagement i regionen beskedent, men det stod hele tiden klart, at USA havde til hensigt at beskytte adgangen til olie og transporten af olie via rørledninger til Tyrkiet og Middelhavet. Præsident Bill Clinton understregede, at olien i Det Kaspiske Hav skulle tolkes som et sikkerhedsspørgsmål.«
»Clinton gik dog ikke så langt som præsident Jimmy Carter, der i 1980 udtalte, at USA var villig til at bruge militær magt til at beskytte adgang til olie i Den Persiske Golf.«
– Du mener altså, at hvis Centralasien og Kaukasien havde været foruden oliereserver, ville USA aldrig have grebet militært ind mod Taleban-styret og al-Qaeda, ej heller udbygget sin miltære tilstedeværelse i regionen?
»Min opfattelse er, at krigen i Afghanistan virker som stedtræder for en krig i Saudi-Arabien. Osama bin Laden stræber efter at smide USA ud af Saudi-Arabien, men han måtte flygte – først til Sudan og dernæst til Afghanistan. Herfra prøver han at styrte det saudiske kongerige ved at føre krig mod USA. Hvis ikke der havde været olie i Saudi-Arabien, ville USA ikke forsvare saudierne mod al-Qaeda.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu