Læsetid: 4 min.

Utilfredsheden rumler i Zimbabwe

Oppositionen og de store fagforeninger i Zimbabwe overvejer, hvilke modtræk de skal sætte ind efter præsident Mugabes tilsvindlede valgsejr
20. marts 2002

HARARE – Om dagen prøver Harares borgere blot at passe deres arbejde og gøremål så godt som muligt. Om natten patruljerer politi og soldater i de overvejende sorte, tæt befolkede forstæder til Harare.
Der er gået en uge siden Zimbabwes kontroversielle præsidentvalg, og på overfladen ser alt roligt ud. Men nedenunder rumler utilfredsheden i de mere end 1,2 millioner byboere, som stemte på oppositionsleder Morgan Tsvangirai i et valg, der siden er blevet erklæret for uretmæssigt af det internationale samfund.
Borgere i Zimbabwe, som dagligt må stå i timelange køer i håb om at kunne købe basale madvarer, føler stor bitterhed over valgresultatet, som betød sejr til Robert Mugabe og hans ZANU-PF-parti.
Tilhængere af opposi-
tionsbevægelsen Movement for Democratic Change (MDC) er stadig vrede.
»Vi vil ikke give op, for vi ved, at regeringspartiet ikke har noget mandat til at regere os. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at gøre Mugabe klart, at han ikke kan herske over et folk, der har forkastet ham som leder. Alle ved, at resultatet blev til ved svindel,« siger Joyce Dube, medlem af MDC.

Er under belejring
Et andet MDC-medlem, Lilian Mpariwa, siger, at så længe Mugabes tropper fort-sætter med at patruljere i byerne, vil det være meget vanskeligt at iværksætte en effektiv strategi for at demonstrere utilfredshed med regeringen.
»Vi lever ikke i et frit land. Vi er under belejring, lige så længe soldaterne er i gaderne og bliver ved med at skræmme folk. Men jeg tror ikke, at dette vil fortsætte for evigt. Vi sidder ikke blot tavse hen. Vi er i gang med at udarbejde metoder, der kan sikre, at vi ender med at få en mere demokratisk regering, og for os kan kun MDC skabe denne positive forandring,« sagde Mpariwa.
En menneskerettigheds-aktivist, som ikke ønsker at oplyse sit navn, siger, at en opmuntrende ting er, at oppositionsmedlemmerne, selv om de lige nu forholder sig roligt, ikke længere er bange for regeringen. Han bemærker, at regeringen er langt fra at kunne føle sig på den sikre side, da både oppositionen og den magtfulde landsorganisation for fagforeninger, Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU), er i færd med at forberede omfattende pro-testaktioner.
»Begyndende fra i dag har vi erklæret tre dages strejke i protest mod, at regeringen sætter soldater ind mod uskyldige mennesker og mod de fortsatte trusler fra hæren,« siger han.
ZCTU, som MDC er en udløber af, forhandler for øjeblikket med sine underorganisationer om, hvordan man skal reagere på Mugabes valgsejr. I kortene ligger blandt andet en generalstrejke af en måneds varighed, der vil tvinge industrisektoren i knæ, og som skal vælte Mugabe-regeringen.
Da såkaldte krigsveteraner i 2000 med støtte fra Mugabe-regeringen invaderede hvide godsejeres landbrugsejendomme, blev Zimbabwe kastet ud i en alvorlig økonomisk krise, der kun er blevet værre og værre måned for måned. Et af dens resultater er knaphed på fødevarer som majsmel.
De fleste zimbabwere håbede, at valget ville bringe en ende på besættelserne og invasionerne af landbrugs-ejendomme, men dette er ikke sket. Tværtimod er der sket en optrapning, og i sin indsættelsestale lovede Mugabe, at han ville fortsætte med sine kontroversielle genpatrieringsplaner og jordreformer.
»Så længe denne regering bliver siddende på magten, er vi fortabte. Jeg tror ikke, at den overhovedet bekymrer sig om, hvad det internationale samfund siger og mener. Tænk sig at Mugabe mandag mødtes med Nige-rias og Sydafrikas præsidenter, samme dag som det brutale mord på den hvide farmer, Terry Ford, fandt sted,« siger Nigel Mambo, der betegner sig selv som en bekymret borger.

Hjerneflugt
Den universitetsstuderende Ruvimbo Gona siger: »Alle tænker kun på at forlade landet og rejse til USA eller Europa. Mange veluddannede er allerede taget af sted eller er på vej til det. Se hvor mange læger, sygeplejersker, farmaceuter vi har mistet. Det bliver kun værre og værre dag for dag. Folk har mistet alt håb.«
Kun få dage efter valgresultatet begyndte der at danne sig lange køer af zimbab-were, der ønsker at rejse til USA eller England, uden for de to landes diplomatiske repræsentationer. Mange må sælge alt, hvad de ejer, for at komme til udlandet.
»Uanset, hvor veluddannet du er i dette land, er der med den nuværende politiske situation intet håb om nogen bedre fremtid. Over 60 procent af befolkningen er arbejdsløse, og der er ikke skyggen af håb om, at denne regering vil kunne finde nye måder at tiltrække investorer eller skabe job på,« siger Gona.
Samtidig med, at mange sendes tilbage fra USA eller England, forsøger flere og flere at rejse de tusindvis af dollar, der skal til for at rejse til Vesten, i håbet om, at det på en eller anden måde skal lykkes dem at få de vestlige immigrationsmyndigheders sympati. Undertiden vender 20 personer hjem fra England på bare en dag. De vender tilbage til et hjem, der er endnu mere fattigt og håbløst, fordi de har solgt alt, hvad de ejede, i håbet om at Vesten ville betyde velstand.

*Grace Mutundwa er journalist på den zimbabwiske avis Financial Gazette

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu