Læsetid: 3 min.

At være beat

Midt i halvfjerdserne eksploderede en undergrundsdigter og ud kom mediefænomenet Dan Turèll
19. marts 2002

Nye bøger
Det ville være vanskeligt at påstå, at Dan Turèll nogen sinde har været en overset forfatter. En miskendt forfatter måske (det skulle han i hvert fald efter sigende selv i et vist omfang have følt), men siden Vangede Billeder udkom i 1975 var og forbliver Turèll et household name, i starten elsket og hadet, senere mere og mere elsket efterhånden som det gik op for hr. og fru Danmark, at manden trods sine provokerende sorte negle var så dansk som nogen.
René Højris’ Dan Turèll – samtale og introduktion udkom første gang i 1977 og var den første bog om manden, som på det tidspunkt netop havde udviklet sig fra at være syret avantgardist til at være mediefænomen. Nu genudgives den i en lettere forstørret og opdateret udgave. Hovednummeret er et 100 sider langt interview, derudover består bogen af en gennemgang af de 40 første værker (som alle udkom før DT var fyldt 30!) en del fotos, nogle presseklip og en bibliografi. Den nye udgave indledes af en kronik fra Politiken skrevet i anledning af udgivelse nr. 40 i 1976, og man får sine bange anelser, når man der f.eks. læser, at »Det, der gør Dan Turèlls personlige prosa meget stærk og sigende, er, at den er autentisk. Det er ikke opdigtede historier, som kunne være sande. Turèlls prosa er den ægte, sandfærdige socialrealisme.« For hvis der overhovedet var noget Turèll ikke var, så var da netop socialrealistisk og autentisk.

Codylt korn-dansk
Men når man først er kommet forbi kronikken (og bogen havde stået sig bedre ved ikke at inkludere den), så tager Onkel Danny selv over og snakker løs i 30 timer veloplagt og åbenhjertigt (som fandeme ikke er det samme som autentisk!) om alt mellem himmel og jord, om stoffer og arbejdsnarkomani, om levende digtning og den døde danske modernisme, om teorier og læsere, om Buddha og astrologi, om Kunst og pop, om sig selv og sin codylt korn-danske familie.
Til gengæld handler det ikke så forfærdelig meget om værkerne, hvilket for så vidt er klart nok i og med at Turèll ikke var interesseret i at have nogen teori om litteraturen, hverken sin egen eller andres, men så den som en praksis og et håndværk, man kun kan lære ved at gøre det. Han havde ingen interesse i den akademiske tilgang til litteraturen (og det må man iøvrigt sige var gensidigt indtil for ganske nyligt). Højris’ gennemgang af bøgerne fra 1969-76, som i store træk er undergrundsperioden, fylder 65 sider, dvs. ca. halvanden side pr. bog og det giver naturligvis ikke plads til megen dybdeborende analyse, særlig ikke når der også skal være plads til billeder af dem allesammen. Ikke desto mindre får man et fint indblik i de mange forskelligartede eksperimenter den tidlige Turèll gennemførte, fra den sindssygt monstrøse Sidste forestilling... over blandingen af Ezra Pound og Spiderman i de tre Space Cantos-bøger til de fjollede dåseremser og katalogerne sekvens af Manjana... og Karma Cowboy. Hvis man vil bare en smule i dybden, vil jeg dog tro man er bedre tjent med Asger Schnacks Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste fra sidste år.
Maylandnotater
Samme Asger Schnacks forlag Bebop sætter helt nye standarder for den kuriøse udgivelse, med udvalget af kalenderblade fra Turèlls 1975 Mayland-spiralbog. Der er tale om fotografisk optryk af sider med forfatterens smukt håndskrevne ligegyldigheder såsom 8. februar: Country Style Week-end og lister over brevmodtagere. De er udvalgt af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen, hvis film om Turèll får premiere senere på året og skal man tro pressemeddelelsen er det første bind af en hel serie.

*René Højris: Dan Turèll – samtale og introduktion. 206 sider, 248 kr. Forlaget Roger. Udkommer i dag

*Dan Turèll: Good-bye to all that! - kalendernotater. 48 sider, 200 kr. Forlaget Bebop. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her