Læsetid: 4 min.

Et valg af civilisation

EU-medlemskabet er ikke bare et spørgsmål om økonomi og landbrugsstøtte, men et spørgsmål om valg af civilisation
16. marts 2002

Pro
WARSZAWA – »Det, EU-udvidelsen handler om, er Europas genforening.«
Robert Soltyk, vice-udenrigsredaktør på Polens næststørste og yderst seriøse social-liberale avis, Gazeta Wyborcza, er ikke et øjeblik i tvivl, da samtalen drejer ind på spørgsmålet om, hvad det kommende EU-medlemskab betyder for Polen.
»For os handler EU-medlemskabet ikke om penge – eller det gør det da også – men det er først og fremmest et valg af civilisation. Når man har været uden for i så mange år, som Polen har været, så vil man rigtig gerne være medlem af denne eksklusive klub. Og det kan godt være, at der er en vis, endda stigende EU-skepticisme i landet – EU-modstanderne sidder alt i alt på ca. 28 procent af pladserne i parlamentet – men i historiske øjeblikke som dette gør nationerne altid det rette til slut. Man tager ikke fejl i et valg af civilisation,« siger Soltyk.
»Civilisation forstået som demokrati og menneskerettigheder,« siger han efter en kort tænkepause.

Uafhængige domstole
»Et fungerende lovsystem med uafhængige domstole, fravær af korruption, retfærdighed. Det kan godt være, at de europæiske standarder ikke er perfekte, og måske endda kan synes lige lovlig indviklede eller teknisk formulerede, men de er bedre end dem, vi har her. Selv på arbejdsmarkedet, hvor fagforeningerne jo på grund af den kommunistiske arv og på grund af Solidaritet har stået ganske stærkt. Problemet er bare, at fagforeningerne er stærke politisk – i parlamentet – mens de på arbejdsmarkedet står ret svagt. I EU er der med Amsterdam-traktaten skabt helt klare regler på arbejdsmarkedet til glæde for de ansatte. Også i forhold til kvindefrigørelsen, som det af og til halter lidt med i dette katolske land, sætter EU klare målestokke.«
På døren til Soltyks minimale kontor hænger en plakat af den russiske præsident Vladimir Putin i lyseblåt jakkesæt, med knaldblå, tonede øjne, der i bedste glansbillede-stil lader ham fremstå, som russernes nye zar. Polakkernes historiske problemer med russerne – og tyskerne – er en grundsten for Soltyks argumenter. EU-medlemskabet er nemlig i høj grad et spørgsmål om sikkerhed.
»Når man har sagt ja til, at Polen kan være medlem af NATO, hvad er EU så værd, hvis ikke EU følger op på Polens NATO-medlemskab.«
»Og så bør Vesteuropa ikke glemme, at de forandringer, der ledte til Murens fald i 1989, startede her i Warszawa i starten af 1980’erne. Det plejer vi i hvert fald at fortælle hinanden her i Polen. Og måske er det lidt overdrevet – men alligevel. Når Tyskland er blevet genforenet, så er det takket være Østeuropas dissidenter, og dermed også dem her i Polen, i Gdansk og i Warszawa,« siger Soltyk. Udvidelsen er en historisk handling, og skal fortolkes sådan, lyder argumentet.

Kidnappet kontinent
Den tjekkiske forfatter Milan Kundera hævdede i 1984, at Centraleuropa efter Anden Verdenskrig og Jalta-konferencen var et »kidnappet« kontinent. For mens Centraleuropa i hans øjne geografisk set var placeret i midten af Europa og kulturelt set havde sine rødder i Vesten, var det på grund af Sovjets okkupation politisk set havnet i Øst. Således var Rusland for Kundera en fremmed, »asiatisk« civilisation, der havde kidnappet Centraleuropa fra Vesten. I Kunderas øjne var Centraleuropa i virkeligheden det oprindelige Europa, ærke-Europa, en slags kondenseret version af Europa i al dets mangfoldighed, som Vesten på grund af overfladiskhed, materialisme og manglende vægt på kunst, litteratur – ja, mangel på kultur – havde glemt.
Så det er med historien i ryggen, når polakkerne hævder, at EU’s østudvidelse er en »genforening« af Europa. Oven i købet en genforening, der placerer Polen »midt i Europa«, som mange polakker udtrykker det. Den opfattelse var ikke mindst tydelig under Præsident Putins nylige besøg i Warszawa, hvor talerne lagde vægt på at fremhæve Polen som »bro« eller »formidler« mellem Øst og Vest.
Selv om polakkerne nærer stor velvilje over for eksempelvis de russiske ønsker om en åben grænse til Kaliningrad-regionen – der efter en EU-udvidelse kommer til at ligge som en isoleret enklave i EU-land – er skåltalernes tid efterhånden forbi. Den polske regering bekendtgjorde i starten af februar, at ordningen med visum-fri indrejse i Hviderusland, Ukraine og Rusland opsiges næste sommer eller efterår. EU’s nye østgrænse skal lukkes.

Danmarks rolle
Danmark har en væsentlig rolle at spille i forhold til østudvidelsen, mener Robert Soltyk. Man bør gøre alt, hvad man kan, for at optagelsesforhandlingerne afsluttes senest på København-topmødet i december i år, mener han.
»Det vil være en god symbolsk handling. At slutte optagelserne der, hvor de startede. Fra København til København. Det vil være godt for den danske regering at vise, at man er handlingsduelig. Og det vil være et godt symbol at sende til resten af Europa. Nemlig at optagelsesforhandlingerne sluttes i et land som Danmark, der jo ikke er noget perfekt EU-land – faktisk snarere lidt besværligt – for det ville jo sende et signal om, at man også kan være med i EU uden at være perfekt og uden at være 100 procent pro EU. Et signal om, at alle medlemslandene i EU er forskellige og med på deres egen måde, egne vilkår.«
»Og så vil det alt andet lige være lettere at få afsluttet forhandlingerne under det danske formandsskab end under det græske, der kommer efter. Grækerne er jo ikke ligefrem vilde med østudvidelsen,« siger Soltyk.

FAKTA
Polske tal
*38,6 millioner indbyggere
*Efter otte år med vækst på mellem fire og seks pct. faldt den i 2001 til én pct.
*I 2002 ventes væksten at ligge på under to pct.
*Realrente ca. 10 pct. hvilket har medført en kraftig stigning i Zloty-kursen.
*Inflation i 1995: 30 pct. nInflation i 2001: 5,4 pct.
*Arbejdsløshed 17,4 pct. (2001) og stigende.
*Antallet af private firmaer er fra 1993 til 1998 vokset fra 1.625 640 til 2.274 494.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu