Læsetid: 2 min.

web.hvad.hvor

8. marts 2002

(2. sektion)

www.corpse.org
*Amerikansk fodbold på Sorbonne! Forfatteren til Vilde Hjerter skriver tanka-digte til Jack Kerouac og Gregory Corso. David Lehman stikker en stjernekaster op i røven på intelligensen midt på det poetiske alter. Følsom tjekkisk og rumænsk poesi. Alt om den mystiske abemand fra Delhi. Shakespeares Stormen omskrevet i Bataille og Sades stil. De nye elektromagnetiske våbens forunderlige verden. Osama og korstogene. Digte af Edmond Jabes. Historien om Courtney Cox’ røvhul. Historien om den russiske immigrant som savnede sin bedstemor. Historier om onani, mord og perfomancekunst. Og meget meget mere. Det er bare det seneste udgave af denne righoldige rodebunke.

www.altx.com
*En af de mest aktive fortalere for internettet som både et medie for nye kunstformer og især for kritisk udveksling hedder Mark America. Hans egen side »where the digerati meets the literati,« indeholder en lang række essays, som ofte i ret manifestagtig form beskæftiger sig med kunst, litteratur og nye medier. Udgangspunktet er, at nu, hvor postmodernismen er gamle nyheder, er det enormt vigtigt at finde på noget nyt at kalde kunsten. Avant-Pop lyder det gennemgående bud, f.eks. i essaysamlingen In Memoriam to Postmodernism, der indledes med et ret ildevarslende citat af Kathy Acker: »Terrorism is a way to health.« Bortset fra det er ideen, at avantgarden stadig er avantgarde, nu kan den bare godt lide popkulturen også. Hmm.

www.electronicbookreview.com
*Det er sådan set mange af de samme ting, det handler om, på det her tidsskrift, hvor den til tider ekstatiske og lidt utopiske tone fra altx.com er erstattet med en mere kritisk akademisk, og det er netop den levende kritiske diskussion, som er det bærende element ved dette site, hvor bøger ikke bare skal anmeldes, men også blive anledninger til både principielle og detaljerede diskussioner. Som f.eks. nordmanden Espen Aareseths bog Cybertext, der bliver udgangspunkt for lærde betragtninger om Turingmaskiner og Chomskyhierarkier. Tænk sig humanister, som beskæftiger sig med den slags.

www.grammatron.com
*Det påstås, at mere end en million besøgende har været forbi Mark Amerikas hypertekstværk med titlen Grammatron. Det lyder utroligt, for før man kommer hen til den interaktive del af historien, skal man igennem en lang og grim animeret sekvens, der senere viser sig at være en gammel mands skriblerier. Den gamle mand hedder Abe Golam, han er såkaldt info-shaman og skaberen af grammatronen. Vistnok. I hvert fald møder jødisk talmystik en ikke mindre mystisk forestilling om digital væren, og det må selvfølgelig ende som en omskrivning af fortællingen om Golem. OK, selve strukturen i historien fungerer ret fint. Men det foruroliger mig en smule, at en mand, som er så oppe på beatet med postdekonstruktive teorier, ikke kan stave til Nietzsche.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her