Læsetid: 2 min.

web.hvad.hvor

8. marts 2002

(2. sektion)

www.softskull.com
*»Radikale politiske standpunkter, stor kunst, billige tricks, vi vil se det hele. Vi vil kaste vores titler ind i boghandelerne som hylende bomber og trille dem mellem benene på akademikerne som sydende granater. Imidlertid kan vi ikke bruge hvad som helst som våben mod borgerskabets kedsommelighed, vi vil kun have det mest kunstfærdige, det mest indsigtsfulde og det mest dødbringende over for denne buh-ko middelmådigheds- og ensartethedskultur. Vi vil have kritik af kapitalismen blandet med oplevelser med dissens og opdagelser fra den virkelige verden Be streetwise. Be an autodidact. Be a revolutionary.«
Det er en punkattitude, der lyder som god sund gammeldags futurisme.

www.3am Magazine.com
*»Så længe du bliver ved med at købe alt det lort, de får dig til at tro, du har brug for, jo mere bliver du nødt til at beholde det arbejde, du hader så meget bare for at holde den gående. Det er moderne slaveri.«
Det lyder som talt ud af Michael Strunges mund. Eller Jan Sonnergaards for den sags skyld. Det afholder selvfølgelig ikke 3amMagazine fra at være hipt, se godt ud og være sponsoreret af varehuset over dem alle, Amazon.com.
Der er artikler om musik, nyheder, underholdning, politik, litteratur og så er der flere interviews med gamle punklegender, jeg aldrig har hørt om, Judy Nylon og Bertie Marshall.

www.kathyacker.com
*Hvis punk og litteratur nogensinde har haft noget til fælles, så må det have været Kathy Acker. Betragter man punken som et uartikuleret skrig i fjæset på den almindelige pænhed (buh-ko mentaliteten) så er det selvfølgelig svært at forene det med nogen som helst form for sprogkunst.
Men litteraturen som sprogkunst var i allerhøjeste grad hvad der interesserede Acker. Både dens andel i opretholdelsen af bestående systemer og dens eventuelle muligheder for at undergrave selvsamme. Det sidste forsøgte hun at opnå ved at gennemskrive, kopiere, parodiere og forvride en lang række kanoniske og popkulturelle værker i sine egne bøger. Samt ved at skrive essays som kan læses på denne side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her