Læsetid: 4 min.

Barnet, der blev forbudt

Et lovforslag er på vej, der vil forbyde lesbiske i at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning – Information har mødt et af de ’forbudte børn’
6. april 2002

Hun skulle aldrig have været født. Tager man Kristeligt Folkepartis forslag for pålydende, der skal forhindre lesbiske mødre i at blive kunstigt befrugtet, skulle hun aldrig have været født.
Sara Juul-Olsen har nemlig to mødre og ingen far.
Mødrene er lesbiske og hendes biologiske mor er blevet gjort gravid ved hjælp af kunstig befrugtning.
At forslaget fra Kristeligt Folkeparti ser ud til at kunne samle flertal, får den 17-årige Sara Juul-Olsen til at undre sig.
»Det er frygteligt forkert og fjollet. Når man laver sådan et forbud, er det vel ud fra den forestilling, at lesbiske ikke kan være ordentlige forældre, og det synes jeg er noget pjat. Jeg har jo selv haft det fint med at vokse op hos to kvinder,« siger Sara Juul-Olsen.
Hun går i 2.g. på gymnasiets sproglige linje. I sin fritid er hun aktiv i organisationen Operation Dagsværk, der støtter u-landsprojekter.
Og hendes familie må være et af de skræmmescenarier, som tilhængerne af Kristeligt Folkepartis beslutningsforslag vil undgå:
En familie kun med kvinder – to mødre og tre døtre. Sammen med sine to ældre søstre er Sara Juul-Olsen vokset op i en villa i Varde i det vestligste Jylland.
Men argumenterne om, at børn hører hjemme i familier med både en far og en mor, fordi de har brug for både en mandlig og en kvindelig identitet at spejle sig i, gør ikke indtryk på Sara.
»Den der mandlige identitet, den får man jo også fra andre steder end ens forældre: Pædagoger, lærere, venner og familie osv. Det er jo ikke sådan, at jeg har levet i en verden totalt isoleret fra mænd.«
»Jeg kan godt se, at det må give en masse at have en far, men jeg tror også på, at man sagtens kan have det godt, selv om man ikke har nogen. Der er jo så mange familier i dag, som ikke svarer til den traditionelle kernefamilie. Tænk bare på, hvor mange familier der går i stykker, og børnene vokser op hos enlige mødre eller med sammenbragte søskende og stedforældre,« siger hun.

’Mormor og Hanne’
– Hvornår opdagede du, at din familie er anderledes end kammeraternes?
»Jeg kan faktisk ikke rigtig huske det, men gætter på, at det var omkring børnehaveklassen.«
»Det svarer i hvert fald til det, jeg kan se hos mine søstres børn – at det er i den alder, de begyndte at spørge, hvordan det kan være, at det er mormor og Hanne og ikke mormor og morfar,« smiler Sara.
– Hvornår lagde kammeraterne mærke til det?
»Det var aldrig rigtig et emne i folkeskolen, og det er aldrig noget, som jeg er blevet drillet med. Der var måske nogle få, der bemærkede det omkring 7. klasse og spurgte, om det ikke var underligt med to mødre. Men jeg svarede bare, at det var, som det skulle være, og så sagde de ikke mere om den sag,« siger hun.
– Tror du, at din opvækst har haft betydning for dit forhold til drenge – er det anderledes, end hos dine veninder?
»Nej, det tror jeg ikke… det har jeg ikke tænkt over, men jeg har da en kæreste, som er en dreng, ligesom begge mine søstre er gift og har børn, men man kan selvfølgelig aldrig vide,« griner hun.
– Er der nogle ulemper ved at have to mødre i stedet for en mor og en far?
»Nej det er vel nogenlunde, ligesom alle andre har det med deres far og mor. Nogle gange er den ene vildt dum, mens den anden er sød, og nogle gange er det omvendt. I mit tilfælde skifter det bare mellem to mødre om, hvem der er ’den gode’, og hvem der er ’den dumme’.«

Menstruationsfest
– Oplever du så nogen gevinster ved at have to mødre?
»Vi har et meget åbent forhold i familien og taler meget sammen, synes jeg, men jeg ved ikke, om det skyldes, at vi kun er kvinder i familien. En ting, som da jeg fik min første menstruation – det blev fejret af mine mødre, mens det hjemme hos min veninde var noget, hun måtte hviske i øret til sin mor, for at hendes far og lillebror ikke skulle høre det. Mine forældre købte en blomst til mig, og jeg fik lov til at drikke rødvin til aftensmaden – det kunne jeg nu ikke lide.«
– Hvad tror du vil være konsekvensen af, at man forbyder kunstig befrugtning af lesbiske?
»Jeg tror ikke, at det vil standse dem. Det vil få dem til at benytte mere lyssky og snuskede steder, så det bare bliver et eller andet træls baglokale frem for klinikkerne i dag, hvor der er kontrol af sygdomme og hygiejne – men standse dem vil det ikke!«
– Hvis du havde lejlighed til at sige noget til politikerne, hvad skulle det så være?
»At man sagtens kan have det godt, selv om man vokser op i en alternativ familie, og at jeg synes det er meget synd for de lesbiske kvinder, som de vil afskære fra at få børn, for jeg tror ikke, at børnene tager skade af det,« siger Sara Juul-Olsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her