Læsetid: 3 min.

Belejret i Betlehem

Efter Jenin retter opmærksomheden sig mod Betlehem, hvor 200 palæstinensere på anden uge fører udmattelseskrig mod den israelske hær
20. april 2002

TEL AVIV – Få steder i verden har betydning for den kristne kirke som Fødselskirken i Betlehem, der i disse dage er et vigtigt omdrejningspunkt for konflikten i Mellemøsten. Omkring 200 palæstinensere holder fortsat stand i kirken mod den israelske offensiv, hvor skudvekslinger natten til i går truede med at udvikle sig til egentlige kamphandlinger.
Mens den israelske tilbagetrækning fra Jenin og Nablus er undervejs, er spørgsmålene om Fødselskirken og Yasser Arafats belejrede hovedkvarter i Ramallah fortsat uafklarede. I forbindelse med tilbagetrækningen rapporteres om hjemsendelse af hærens reservister, men der er også nye indkaldelser på vej, hvilket ifølge analytikere giver formodning om, at nye militære initiativer kan være på vej.
Både Betlehem og Yasser Arafats hovedkvarter i Ramallah er i fokus, idet Israel mener, at der begge steder befinder sig medlemmer af palæstinensiske terrorgrupper, som rangerer højt på listen over eftersøgte personer.

Forhandling
»Jeg har ikke været inde i kirken og ved ikke, hvem de folk er,« siger Mubarak Siniora, som tilhører områdets kristne befolkning og bor i nabobyen Beit Jalla. Som turistguide havde han sin næsten daglige gang i kirken, indtil intifadaen satte en brat stopper for turiststrømmen.
»Det kan godt være, nogle af dem er medlemmer af Hamas eller Islamisk Jihad,« forklarer han.
»Jeg har også hørt, at nogle af dem er politibetjente, og hvem ved, måske er der kristne imellem. Men fælles for dem alle er, at de har søgt tilflugt, og at kirken har modtaget dem, således som en kirke skal uden forbehold. Hertil ligger arabisk gæstfrihed, som påbyder dig at holde hånden over din gæst, uanset hvem han er.«
Mubarak Siniora betragter dette som eneste grund til, at israelerne holder sig tilbage fra at sende soldaterne ind i kirken, og i stedet gå efter en forhandlingsløsning. Som udgangspunkt giver man de belejrede palæstinensere valget mellem at underkaste sig israelsk retsforfølgelse eller udvisning på livstid, mens de selv søger at få frit lejde til Gaza.
»Intet af dette vil blive til noget,« forudser Mubarak Siniora, som mener, at den israelske hær før eller siden vil rykke ind.
»Lad mig fortælle dig en historie,« siger han til Information.
»Under krigen i 1948 var den jødiske del af Jerusalem belejret, og jødernes forsøg på at undsætte byen slog fejl. I det, som vi nu kender som Jerusalem-korridoren, blev de slået tilbage af jordanske tropper, og to officerer søgte tilflugt i klosteret ved Latrun. Den ene af dem var iøvrigt Yitzhak Rabin. Abbeden afviste jordanerne, som trak sig tilbage, og de to jøder kunne slutte sig til deres enheder igen. Dette princip respekterer den israelske hær ikke, og derfor mener jeg, der er udsigt til det værste.«

Olie på vandet
På israelsk side synes andre overvejelser imidlertid at indgå i det komplicerede billede.
»Palæstinenserne derinde er bevæbnede, hvilket er en dyb mangel på respekt for kirken,« siger den militære talsmand Ron Kitri således.
Han afviser, at man vil forsøge at trænge ind i kirken, men vedgår samtidig, at processen på denne måde vil kunne trække ud.
»Vi respekterer kirkens ukrænkelighed, og vil ikke angribe,« siger han.
Den israelske forsigtighed afspejler sig i den aktuelle sag om godkendelsen af en ny patriark for det græsk-ortodokse samfund, som er områdets største kristne gruppe. Den hidtidige patriark, eller metropolit som det rettelig hedder, døde for halvandet år siden, og indtil Sharon i denne uge pludseligt sagde god for kandidaten, biskop Irinios, var spørgsmålet uafklaret.
»Israelerne har længe ment, at Irinios er for tæt på Arafat, så dette skridt er et tydeligt forsøg på at gyde olie på vandene,« siger Betlehems borgmester, Hanna Nasser.
Han er, ligesom 60 procent af sin befolkning, muslim, men deler ikke desto mindre de kristnes bekymring:
»Jeg tror ikke en døjt på Sharons forsikringer om, at de er ved at trække sig ud. Det kan godt være, at de ikke angriber kirken, men de bliver under alle omstændigheder siddende i troen på, at vore folk inde i kirken overgiver sig, og det gør de ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her