Læsetid: 2 min.

Betaling for ingenting

Dømte udviklingshæmmede på visse institutioner, skal betale 15.204 kr. om året – penge de ikke får noget for
9. april 2002

Fra forbrydelse til frihed
Selv når det gælder de kriminelle udviklingshæmmedes pengepung, bliver de forskelsbehandlet i amterne. Som tidligere i Information er der stor forskel på, hvilken behandling amterne tilbyder de dømte udviklingshæmmede, der efter en forbrydelse ikke kan idømmes fængselsstraffe, men bliver dømt til en eller anden form for behandling. Og denne forskelsbehandling gælder også på det økonomiske område:
På en bestemt type institution skal en kriminel udviklingshæmmet nemlig ikke blot betale for husleje, el og varme. Han får også en ekstra regning på 15.204 kr. om året.
Hvis amterne derimod vælger at placere ham i en lejlighed eller i en anden form for bolig, skal han ikke betale det ekstra beløb. Men ingen kan forklare, hvad den udviklingshæmmede får for den såkaldte servicebetaling.
Beløbet blev indført i 1995, da man lavede loven om, så beboere på institutioner får pension i stedet for lommepenge. Det var en dyr omlægning for amterne, så derfor indførte man betalingen fordi, beboerne fik mere personale og en ekstra rejse.
Men for tre år siden blev loven lavet om igen, så borgerne nu skal have den nødvendige service, uanset hvor de bor. Derfor får beboerne på de specielle institutioner ikke noget ekstra for pengene.

Ekstra straf oveni
De kriminelle udviklingshæmmede har oven i købet ikke valgt, at de vil bo på en sådan institution, i modsætning til de andre beboere.
»Jeg synes, det er en ekstra straf oveni deres dom. Hvis amtet bestemmer, at de skal bo på sådan en institution, så må amtet lade være med at opkræve beløbet,« fastslår Lisbeth Jensen, der er formand for ULF, Udviklingshæmmedes Landsforening.
Amtsrådsforeningen har for et års tid siden offentliggjort en undersøgelse af hele området, hvori de også anbefaler at afskaffe de 15.204 kr.
»Det er klart, at servicebetalingen er en fast indtægt for amterne. Derfor får man en vilkårlig og skæv betaling,« forklarer Mikkel Lambach, der er fuldmægtig i Amtsrådsforeningen.
»Jeg kan godt se, at det er urimeligt, at kriminelle udviklingshæmmede også skal betale, for de har jo ikke selv valgt institutionen,« indrømmer fuldmægtig Gunvør
Munch fra Socialministeriet.
Hun oplyser, at der har flere gange været et lovforslag fremme om at afskaffe betalingen, men man har ikke haft held til at få det igennem endnu, fordi det bliver for dyrt for amterne.

*Denne artikel indgår i serien om de kriminelle udviklingshæmmedes vilkår i Danmark. Tidligere artikler i serien blev bragt den 26., 30.-31. marts samt den 2., 3., 4., 5. og 8. april. Serien fortsætter. Læs hele temaet på tema.information/behandling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu