Læsetid: 6 min.

Bibelen set som bøgernes bog

En ny bog om Bibelens boghistorie fortæller, hvordan verdens mest udbredte bog gennem 2.000 år er blev oversat, kopieret, trykt, illustreret, distribueret, brændt og tilbedt
5. april 2002

(2. sektion)

Bibelen som bog
Kun de færreste ved, at da Johann Gutenberg i 1455-56 revolutionerede bogkunsten ved at udgive sin første trykte bog, den såkaldte Gutenberg-bibel, var det ikke første gang, han forsøgte sig med mekanisk masseproduktion. Det vides, at han nogle år for inden var indblandet i en tvivlsom entreprise med det formål at massefremstille konvekse glasspejle.
Gutenberg havde nemlig opdaget, at der var penge i tidens religiøse vækkelse ved at iagttage den massive strøm af pilgrimme, der fra tid til anden begav sig tæt forbi hans hjem på vej til Achen for at beskue den natkjole, som den hellige jomfru bar under sin første fødsel, samt de viklers, Josef svøbte Jesus-barnet i julenat.
Ved særlige højtider blev disse sakrosankte klædningsdele udstillet offentligt, og dette tiltrak hundredetusinder af tilrejsende. Så mange at ikke alle kunne få øjesyn, og derfor gjaldt det for pilgrimmene om at medbringe et konvekst spejl, et såkaldt Speculum Humanae Salvationis, som skulle rækkes i vejret, så det kunne opfange et glimt af de hellige tøjstumper og dermed sikre sin ejermand frelse.

Fra Jeronimus til Darwin
Om Gutenberg lod sig inspirere af Paulus’ ord: »Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt« (1. Kor. 12.13) er ganske uvist, men det vides med sikkerhed, at han efter forgæves at have forsøgt at massefremstille spejle havde mere held med bøger. Opfindelsen af bogtrykken er blevet kaldt årtusindets vigtigste opfindelse.
Denne anekdote om spejle og bøger, som vækker mindelser til en Jorge Luis Borges’ fiktioner, står at læse blandt talrige andre i den engelske bibliotekar og boghistoriker Christopher de Hamels dybt fascinerende bog The Book. A History of The Bible.
Det er historien om Bibelen som bog – Bibelens boghistorie eller mediehistorie, om man vil. Den starter med de ældst bevarede overleveringer af Skt. Jeronimus’ såkaldte Vulgata-bibel fra slutningen af det 4. århundrede, og fortæller den enestående beretning om en bog, der er blevet kopieret i hånden igen og igen i tusind år, indtil Gutenberg opfandt trykkekunsten.
Det er fortællingen om besværlighederne med at kopiere den korrekt og med at oversætte den. I første omgang fra græsk til latin, så fra latin til folkesprogene, så fra græsk og hebræisk og siden til det utal af sprog, som den missionerende kristendom støtte på i kolonitiden. Endelig er det fortællingen om den moderne bibel-arkæologi, som ejendommeligt nok bliver foranlediget af Charles Darwin, da kristendommen pludselig får et nyt videnskabeligt forklaringsbehov.
Med sin både perspektivrige og kritiske tilgang til et vanvittigt spændende og mangfoldigt emne er The Book et kosteligt og velillustreret Wunderkammer, ikke kun for teologer, men for bogkultens heretikere af enhver afskygning.
»Jeg er boghistoriker,« forklarer de Hamel, »og min bog er ikke skrevet af religiøse årsager, men fordi man ved at studere én enkelt bog kan kortlægge stort set hele bogens historie: hvordan bøger blev skrevet på skriftruller, hvordan de blev til egentlige bøger, hvordan de blev kopieret i hånden, og hvordan man begyndte at trykke dem i det 15. århundrede. Bogens og Bibelens historie kan ikke adskilles.«
Christopher de Hamel er bibliotekar på Parker Library ved det gamle Corpus Christi College i Cambridge, der huser en af de fineste bibelsamlinger i England.
Her findes de ældste skrifter på engelsk, en række pragtbibler, samt vigtige breve fra Luther og Erasmus af Rotterdam. Dette er bøger, som ikke bare fortæller, men er historie.
– Hvorfor starter din bog i det 4. århundrede med Jeronimus?
»Jeronimus lavede en oversættelse af Bibelen fra græsk og hebræisk til latin, som blev den gældende version gennem mere end tusind år. Selve Bibelen blev oprindelig skrevet igennem flere hundrede år, og derfor er ingen af de originale manuskripter overleveret. Men fra det 4. århundrede har vi en komplet overlevering af manuskripter og et nøje billede af, hvordan Bibelen så ud. Fra den tid er det muligt at følge, hvordan den er blevet kopieret, og hvilke ændringer den har gennemgået. Fra da af kan man tale om Bibelens boghistorie. Men det sidste kapitel i bogen fører helt tilbage til begyndelsen. Interessen for Bibelens oprindelse er nemlig et moderne fænomen.«

1.000 års håndskrift
Selv om ingen af de bibelske tekster oprindelig blev skrevet på latin, har latin altid været det gængse kirkesprog. Alligevel kan man undre sig over, at Bibelen blev læst på latin så mange år efter, at latin var uddødt som folkesprog.
»Det, der adskiller Bibelen fra alle andre religiøse tekster, er, at den næsten udelukkende er bevaret i oversættelse. Alligevel blev Vulgata-bibelen længe opfattet som definitiv. Men sjovt nok var der oprindeligt en vis skepsis over for Jeronimus’ oversættelse, fordi den var skrevet i dagligsprog. Det var først, da hans latin begyndte at virke gammeldags, at det fik autoritet. Selv om Bibelen oprindeligt er skrevet i dagligsprog, er der gennem hele bibelhistorien en klar tilbøjelighed til at foretrække gammeldags oversættelser. Bibelen bliver mere hellig, jo færre der kan læse den.«
Noget af det mest interessante ved The Book er, at den viser, hvorledes bøger igennem årtusinder har måttet leve et næsten organisk liv.
Før Gutenberg blev alt kopieret i hånden, og dette betød ikke blot, at det var besværligt at kopiere Bibelen, men også, at der let opstod små fejl.
Og endnu værre: Man havde ikke uden videre adgang til nogen original. Bibelen var som en følsom selvreproducerende organisme.
»Da Dødehavsrullerne blev opdaget i 40’erne, var mange ængstelige for, om man ville finde ud af, at vi havde fejllæst og -citeret Jesu ord. Efter at have overleveret Bibelen som afskrifter af afskrifter kunne der let have sneget sig store fejl ind. Faktisk er der nærmest ingen fejl. Tilstrækkelig mange manuskripter er blevet bevaret, og tilstrækkelig mange mennesker har været tilstrækkeligt optagede af at overlevere den korrekt, derfor er den blevet bevaret intakt gennem flere tusind år. Dette er måske det mest fantastiske ved Bibelens boghistorie,« fortæller de Hamel.
»De kristne skrivere vidste, at det var menneskeligt at fejle, og skrev derfor rettelser i margen af deres bibler. De var stolte over at have flest mulige tilskrifter. Men jødiske og muslimske skrivere brændte deres hellige bøger, når de opdagede blot den mindste fejl.«
– Hvad er Gutenbergs betydning for Bibelen?
»Opdagelsen af trykkekunsten var helt afgørende for udbredelsen af tekster af en hver art og af lærdom. Men den betød også, at man nu for første gang havde vished om at læse den samme bog: Der var ikke længere nogen fare for fejlkopiering. Gutenberg-bibelen satte en ny standard, lidt ligesom Vulgata gjorde det. Vi kan endnu ikke vide, om opfindelsen af computere og internet overhovedet vil forandre vores idé om information på samme måde, som Gutenbergs trykkemaskine gjorde det.«
– Hvilken indflydelse fik trykkekunsten på vores opfattelse af Bibelen som hellig bog?
»Det er et interessant spørgsmål, jeg ikke lige kan svare på. I hvert fald blev den trykte Bibel skattet lige så højt som den skrevne. Det blev ikke opfattet som helligbrøde at reproducere den mekanisk, hvad man ellers kunne tro. Troen var for stærk til, at det fik øjeblikkelig betydning.«
Indtil slutningen af 1800-tallet blev bibelteksterne udelukkende overleveret og vedligeholdt gennem de traditionelle teologisk-humanistiske videnskaber filologi og hermeneutik. Indtil darwinismen begyndte at sætte en ny dagsorden.
– Hvad har Darwin at gøre med bibeloverlevering?
»Arternes oprindelse fra 1859 er det første værk, der for alvor sår tvivl om Skabelsesberetningen og kristendommens oprindelse. Det er interessant, at man på dette tidspunkt erstatter teologiske argumenter med arkæologi: Darwinisterne gravede efter fossiler og de kristne gravede efter bibelfragmenter i Mellemøsten. Bibelens boghistorie er jo også en historie om selektion og evolution. Men det utrolige er alligevel, at Bibelen ikke er muteret. Arkæologien har bare bekræftet overleveringen.«

*Christopher de Hamel: The Book. A History of The Bible, Phaidon 352 s., ill., £ 24,95. Phaidon

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her