Læsetid: 4 min.

Billedkunsten alene med kritik

Kunstøttereformen splejser centrene for den internationale kulturudveksling sammen. Det modtages positivt – bare ikke hos billedkunsten
9. april 2002

Interview
Nedlægning eller sammenlægning. Forskellige ord, der dækker over den samme virkelighed i tilfældet Center for Dansk Billedkunst (CDB).
Kulturministeren taler om, at man ved at slå CDB sammen med Dansk Litteraturcenter og Dansk Musik Informations Center opnår en mere slagkraftig organisation, der både effektiviserer ressourceudnyttelsen og skaber synergi mellem kunstarterne.
CDB’s direktør, Lars Grambye raser derimod over nedlæggelsen af centeret.I modsætning til kulturministeren og sine kolleger på Dansk Litteraturcenter Dansk Musik Informations Center ser Lars Grambye ingen gevinster ved at slå de tre centre sammen. Han mener, at den faglige viden tabes på gulvet. Den nye struktur er alt for stiv og centralistisk. Beslutningerne rykker tættere på ministeren, men længere fra kunstnerne, og teknokrater vil tage over, hvor der før var eksperter.

Få beslutningstagere
»Den nye, meget tunge struktur tilsidesætter kunstnernes udtrykkelige ønske om fleksibilitet, åbenhed og mangfoldighed i beslutningsprocesserne inden for kunststøtten og den internationale udveksling,« siger Lars Grambye til Information.
»I stedet opretter man en bureaukratisk enhedsstruktur med ganske få beslutningstagere. De nærmere deltaljer om, hvordan det internationale arbejde skal tilrettelægges, fremgår dog ikke endnu, men vi kan se, at der kommer en række instanser indover af både administrativ, besluttende og tilsynsførende art i stedet for den hidtidige meget manøvredygtige konstruktion,« siger Lars Grambye og understreger, at han også taler på vegne af CDB’s bestyrelsesformand Hans Christian Rylander.
– Men kan man ikke opnå en mere slagkraftig organisation gennem den synergi, der kan opstå, når kunstarterne slås sammen?
»Synergi er en glimrende ting, men den opstår ikke ud af administrative tiltag, men fra kulturen selv. Man får ikke synergi af at lægge institutioner sammen.«
»Man kan se på udlandet, hvor man netop har gjort vores organisationsform til forbillede, fordi man har set, at institutionerne har været uafhængige af ministerier og tunge offentlige strukturer og betragtet det som den vigtigste årsag til vores gode resultater og gennemslagskraft. Derfor har man i lande som Finland, Norge og Sverige oprettet institutioner, som ligner de danske.«
– Hvorfor er de to andre centre positive over for sammenlægningen – hvad er forskellen på dem og jer?
»Nu skal jeg ikke gøre mig klog på, hvordan man vurderer det inden for de andre fagområder, for det er netop nogle fagspecifikke vurderinger. Derfor har vi også appelleret til ministeriet om, at den nye struktur bør tage højde for de enkelte kunstarters særlige vilkår. For billedkunsten gælder det, at distributionskanalerne og hele formidlingen i langt mindre grad end andre kunstarter foregår i kommercielt regi. Gallerierne er selvfølgelig en vigtig kanal, men kun én ud af flere andre lige så vigtige.«

En bog læses alene
»Det handler også om, hvordan du oplever kunstarterne. En bog læses som regel alene, mens en koncert er en øjebliksbegivenhed i fællesskab med mange mennesker. Billedkunsten har det ikke godt med, at der er for mange mennesker tilstede – det er først efter ferniseringen, at man rigtig kan se udstillingen. Det ligger nok i billedkunstens væsen, at store megabegivenheder ikke tjener oplevelsen særlig godt.«
– Men de andre centre er fortrøstningsfulde over for, at de kan fortsætte deres arbejde nogenlunde som i dag i den nye struktur?
»Selvfølgelig vil den internationale kunstudveksling fortsætte – spørgsmålet er blot hvordan. Med den hidtidige struktur har vi for ganske få penge skabt markante resultater: For ti år siden var der måske 20-30 danske kunstnere i udlandet, mens der i disse år er 200-300.«
»Hvis vi oplevede, at kunstlivet var ligeglade med, at DCB lukke, ville vi jo tage det til efterretning stille og roligt, men støtten fra både ind- og udland har været enorm, og det vi møder igen og igen er fremhævelsen af, hvor vigtig DCB’s uafhængige status har været for vores resultater og gennemslagskraft.«
»De her storslåede programmer, hvor man nationalt promoverer sig selv, tilhører en forgangen tid. I dag er der brug for et langt sejt træk med decentrale aktiviteter frem for en to-ugers festival med fuld blitz. I stedet for at promovere gælder det om at skabe interesse. International udveksling handler om, at mennesker møder mennesker og udveksler erfaringer og kvalificerer sig i kraft af udveksling. Sådan er en udveksling, der svarer til den globaliserede verden, vi lever iÇ« siger Lars Grambye.

FAKTA
Dansk kunst i dialog med udlandet
Center for Dansk Billedkunst er en selvejende institution etableret af Kulturministeriet med et formål at styrke dialogen mellem dansk og udenlandsk samtidskunst. Det sker bl.a. gennem:
*Udstillinger i udlandet, herunder den danske repræsentation ved Venedig Biennalen.
*Et besøgsprogram, hvor personer fra den internationale kunstverden inviteres til Danmark.
*Studieophold for danske kunstnere i lejligheder i Berlin, New York og Los Angeles.
*Informationsarbejde via hjemmeside og nyhedsbreve.
*Samarbejdsprojekter med andre kunstfaglige institutioner i udlandet.
*Desuden kan kunstnere søge penge til projekter, der drejer sig om international udveksling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her