Læsetid: 4 min.

Brødrene Løvehjerte stadig ubesejrede

Trods konkurrencen fra dvd, spillekonsoller og tv-kanaler en masse har de traditionelle kulturtilbud det fint. Børn bliver mere kræsne og kvalitetsbevidste – og der er stadig ikke noget, der hitter som Astrid Lindgren
25. april 2002

(2. sektion)

De kendte former
Huset stod i flammer, men Jonatan var ligeglad, han styrtede gennem ilden og op på anden sal for at redde sin syge lillebror, Tvebak. Med broren på ryggen sprang den 13-årige dreng ud ad vinduet og ind i dødsriget Nangijala, hvormed han samtidig tog afsæt til en berømmelse, der tilsyneladende overlever alt. Harry Potter kan godt smutte hjem og lære nogle flere tricks, for Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte kan han stadig ikke hamle op med – det er den bedste bog, de danske børn nogensinde har læst.
Professor Torben Weinreich er leder af Center for Børnelitteratur og kan fortælle, at det skam går fint for børnebøgerne. Ganske vist læser børn lidt mindre end for 15-20 år siden, men der er tale om et beskedent fald. Og til gengæld er udbuddet blevet langt større.
»I 1970 udkom der 500 børnebøger om året, i 1980 udkom der 1.000, og i 2000 udkom der 2.000,« remser Torben Weinreich op.
»Der er helt oplagt en udvikling i retning af, at børn læser mere fantasy. Det har der været de senere år, også før Harry Potter-bøgerne. Det er karakteristisk for fantasybøgerne, at de tit på en meget enkel måde, når vi taler børnelitteratur, tematiserer kampen mellem det gode og det onde, altså nogle værdier. Og man kan sige, at børn i dag vokser op i et samfund, der har et meget relativt forhold til værdier, enhedskulturen er mere eller mindre brudt sammen. Der er ikke så meget at knytte til, og de voksne har ikke så mange ’gode’ og ’sikre’ værdier at stille op for børnene. I fantasyuniverset er der nogle, der er entydigt gode, og nogle, der er entydigt onde. Det kunne være en forklaring,« siger Torben Weinreich om genrens succes. I samme åndedrag nævner han, at det altså stadig er Astrid Lindgren, der topper listen over ’bedste bog nogensinde’. Hun har fem titler på Top 20.
»Hver gang, der kom nye medier til, troede man førhen, at så ville bogen blive udkonkurreret. Men det har vist sig, at forskellige medier fint har kunnet leve side om side. Bøgerne har overlevet overraskende godt, fordi bogudtryksformen, selve mediets egenart, er så anderledes fra andre medier. Den kan klare sig alene,« siger han.

De skrå brædder
Billedet er mere uskarpt, når det drejer sig om børneteater, forklarer formanden for Børneteatersammenslutningen, Michael Ramløse. Hvad der er hot og not er ikke sådan lige til at pinde ud, når 75-80 procent af alt børneteater bliver spillet på skoler, i børnehaver og på biblioteker.
»Det er meget lidt børn, der køber billetter til børneteater,« som Michael Ramløse siger. Han mener dog, at der bliver spillet omtrent lige så meget børneteater i dag som for 10 år siden, nemlig i omegnen af 250 forskellige stykker hvert år. I gennemsnit ser de danske børn trekvart forestilling om året. »Desværre,« siger Michael Ramløse.
»Teatret er jo på mange måder et gammeldags medie. Det er langsomt – du kan ikke fjerne det, når du først sidder der, og i dag er man vant til at kunne vælge og zappe rundt mellem tingene. Omvendt er det også den store ting ved teatret, i forhold til børn i denne tid, at det giver ro. Det insisterer på roen.«
Michael Ramløse mener ikke, det er muligt sådan lige at pege på en udvikling inden for børneteatret, men diversitet er tilsyneladende nøgleordet.
For 15 år siden var børneforestillinger oftest af dramatisk tilsnit, i dag har alle teaterformer fundet vej til børnene. Der bliver nu lavet opera, danseforestillinger og performance, nævner han.

På lærredet
En lignende tendens gør sig gældende for børnefilm, påpeger Ane Skak, leder af børnefilmfestivalen Buster, som starter til september.
»Børnene er blevet meget stilbevidste og meget filmisk bevidste. De er blevet supergode til at afkode, de har fået en meget stærk filmisk kompetence, fordi de har set så mange film,« siger hun.
Dermed er de også blevet langt mere krævende end tidligere, i dag skal en børnefilm håndværksmæssigt være på omgangshøjde med voksenfilm, også når det gælder indholdet.
»Det giver sig udslag i det meget spændende, at man nu får nogle meget klare genrefilm for børn. Og det er i hvert fald noget nyt, som skyldes, at børnene har fået de her meget stærke filmiske kompetencer,« mener Ane Skak og uddyber, at børn for 20 år siden måtte nøjes med familiefilm. Som eksempel på en genrefilm nævner hun Hans Fabian Wullenwebers Klatretøsen, som er en actionfilm for børn.
Budgetterne er imidlertid oftest meget lave i forhold til voksenfilm, fortsætter Ane Skak. Måske derfor er det lidt svært at svare entydigt på, om børnefilmene er blevet mere komplekse i takt med, at børnenes filmiske kompetencer er blevet stærkere.
»Det er et rigtig interessant spørgsmål. På det filmiske, stilistiske plan er de i hvert fald blevet langt mere komplekse. Man behøver for eksempel ikke lave sådan nogle store drømmebobler eller smøre vaseline på linsen for at vise, at nu drømmer skuespilleren sig ud i en fantasi. The good question er så, om de tematisk er blevet lige så komplekse. Det er der da film, der er, men jeg kan godt savne, at den tematiske kompleksitet kommer mere til udtryk. Selv i børnehøjde er den moderne verden jo kompleks og frit svævende,« siger Ane Skak, som dog kan glæde sig over, at børnefilmene – ligesom bøger og teater – stadig har tag i børnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her