Læsetid: 4 min.

Cd-box

12. april 2002

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Div. kunstnere: This Is Where I Belong – The Songs Of Ray Davies & The Kinks (MNW)
*Hvor tit lykkedes det egentlig at få en såkaldt tribute-plade – en udgivelse, hvor diverse navne hylder et koryfæ, ved at indspille coverversioner af vedkommendes sange – til at fungere? Men med denne cd sidder den lige i skabet. 15 kunstnere går til 15 mindre kendte Ray Davies-sange med gusto, energi og opfindsomhed og resultatet er overall blændende, hvad enten man som Josh Rouse forvandler »A Well Respected Man« til ukendelighed eller som Matthew Sweet er fuldstændig tro over for det originale arrangement af »Big Sky«. En plade, der både kan stå på egne ben og giver en vanvittig lyst til at afspille de gamle slidte vinylplader.

Badly Drawn Boy: About A Boy (XL Recordings/Playground)
*Det tør nok hævdes, at Badly Drawn Boy – hvis forældre kendte ham som Damon
Gough – kom flot fra start med Hour Of The Bewilderbeast, en kritikerfavorit i 2000. Så godt at Nick Hornby insisterede på, at Gough lavede musikken til filmatiseringen af hans bog, About A Boy. Det er der kommet et totalt lytteværdigt album ud af, som med syvtommersøm slår fast, at Hour Of The Bewilderbeast ikke var tosseheld. I den særlige britiske tradition for ur-engelske og excentriske sangskrivere passer Gough som Hans i Grete, om end man tydeligt kan høre, at About A Boy er indspillet i L.A. med producer Tom Rothrock (Beck, Elliot Smith m.fl.). Men det er luftig og drømmende brit-singer-songwriter af fineste sortering, uhåndgribeligt, narkoleptisk og en spids sørgmodigt.

Ester Brohus: Come To Me (Kick Music)
*Ester Brohus er én af de få danske kunstnere, som formår at tage livtag med countryidiomet og slippe helskindet fra det. Come To Me er hendes sjette album. Modsat forgængeren, Poor Pretty Little Me, er det en gladere og mere udadvendt affære og som helhed aldeles vellykket. Brohus er en fremragende sanger, og som sangskriver lægger hun alen til sin vækst, mens bandet under Knud Møllers kyndige ledelse spiller som om de var vokset op på bomuldsfarme i Syden. -lyn

Verdensmusik
El Hadj N’diaye: Xel. (Harmonia Mundi/Temba).
*Den unge senegalesiske sangskriver, sanger og guitarist El Hadj N’diaye har sans for det melodiske. Kompositionerne på hans internationale debut er uforudsigeligt smukke og skaber et fint rum, hvor en elegant elguitar veksler utvunget med den akustiske i selskab med bl.a. balafon og djembe. El Hadj N’diaye ved, hvor han vil hen med sin musik, der aldrig får lov til at dominere det ultimative omdrejningspunkt: Teksterne er – på nær en engelsk sang – på wolof. Trods sprogbarrieren skaber El Hadj N’diayes følsomme og heftige fortolkninger små diskrete krusninger blandt mine nakkehår.

Mamar Kassey: Alatoumi. (Harmonia Mundi/Temba).
*Når en nigersk gruppe endelig begår en plade til det internationale marked (der er gået otte år siden sidst!), er der som regel tale om noget ud over det sædvanlige. Det gælder også Mamar Kasseys, der på Alatoumi formidler den tilbagelænede musik med stor virtuositet og smittende livlighed. Kassey henter inspiration i den nigerske skatkiste. Men de talentfulde musikere pakker historierne om gamle skikke i et festligt moderne lydtæppe, hvor to- og trestrengede cigarkasser og knirkende enstrengede violiner i munter dialog med både elbas og -guitar med jævne mellemrum brydes af en herlig tør fløjte. moh

Klassisk
Yo-Yo Ma & The Silk Road Ensemble. When strangers meet. Sony Classical SK 89782.
*Cellisten Yo-Yo Ma er igen involveret i et nyt projekt: Samspil med musikere fra vidt forskellige kulturer. I en treårig periode har godt to håndfulde musikere arbejdet sammen i projektet Silk Road Journeys. De klassiske musikere møder musikken fra de varme lande, og nye former og figurer opstår. Kronos Kvartetten var først med at få succes i den ’urene’ musik, i de musikalske blandformer. Denne cd ligger i forlængelse af de kunstneriske ambitioner om at se nye sammenhænge. Musikerne kommer fra lande som Iran, Mongoliet, USA og Kina.
Cd’en anbefales på det varmeste – det er noget af det bedste denne lytter har oplevet inden for krydsover-genren.

Volodos. Solo Piano Works. Schubert. Sony Classical SK 89647. www.volodos.com
*Han havde debut i 1991 i New York og siden har han ikke haft fri: Alle vil høre den fantastiske pianist. »Geni«, »mageløs teknisk beherskelse af instrumentet« – superlativerne står i kø. Man er tilbøjelig til at synge med i hurra-koret. Når man lytter til Volodos tænker man, at manden kan nå den berømmelse, der blev Richter, Horowitz og Rubinstein til del. Vi er helt deroppe, hvor klokken ringer for ypperste kvalitet. beyer

Jazz
Bobby McFerrin: Beyond Words (Blue Note)
*På denne nyhed fra den amerikanske vokalist Bobby McFerrin udfoldes en lyrisk og mild musik med sydamerikansk, afrikansk og kunstmusikalsk inspiration. Smukt men ikke uproblematisk. Cd’en lancerer instrumentalmusik, der sætter sig ud over normale stilkategorier med spændende stemninger undervejs, men for mange knastløse, strømlinede numre og en McFerrin, der benytter sig af ofte flerstemmigt dubbet falset-nynnen med overforbrug af rumklang.
Richard Bonas noget konturløse bas forstærker det glatte indtryk. Hensigten er nok at skabe en mere drømmemættet end rytmisk satset musik, men synd og skam er det, at McFerrrins overlegne improvisatoriske evner ikke udnyttes mere. Virkelig hørværdigt er dog Chic Coreas intense klaverspil. cmh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu