Læsetid: 2 min.

Dannelseskrise?

Jeronimus-bekymringer på P1
19. april 2002

(2. sektion)

Radio
Tirsdag morgen havde Med og mod strømmen fire gæster i studiet: chefen for Det kgl. Teater, Michael Christiansen, sognepræst Ulla Salicath, litteraturprofessor Torben Brostrøm og juraprofessor Ditlev Tamm.
Spørgsmålet var, om vi i Danmark befinder os i en regulær dannelseskrise, om vi forvalter vores kulturarv på en antagelig måde? Eller om vi i stedet sætter det hele over styr i vores eftergivenhed over for den amerikanske kultur? Torben Brostrøm lagde ud med at sætte hele diskussionen i det såkaldte Jeronimus-perspektiv: Verden har lige siden de gamle grækere været af lave.

Hukommelse
Men selv om bekymringen er lige så gammel som menneskeheden selv, udelukker det ikke, at den også af og til har kunne afholde skibet fra at kæntre helt.
Michael Christiansen fandt, at der især var to bekymringer: Den ene var, at tempoet i samfundet er blevet så højt, at den kulturelle hukommelse simpelt hen ikke kan følge med. Man husker tilbage til sidste års teater- eller bogsæson, men så heller ikke længere. Den anden bekymring gik på, at den kulturelle pluralisme i Europa er ved at blive erstattet af en egentlig monokultur.
Sprogkampen er blevet vundet af engelsk, og det får konsekvenser for kulturkampen. En sådan situation mente Michael Christensen roligt, man kunne opfatte som ny, for hverken i 1700-tallet eller i 1800-tallet, ja end ikke helt op til 1980’erne, var den sproglige pluralisme truet i samme grad.

Kulturelt sammenbrud
Ditlev Tamm mente, at der blev åbnet for denne udvikling i 70’erne, da et socialdemokratisk skoleforlig betød, at latinundervisningen blev sløjfet: Uden denne nøgle blev det pludselig meget sværere at tilegne sig andre europæiske sprog, og således blev der åbnet op for denne særlige blandingsamerikanske udgave af vores modersmål. Vist har vi altid haft amerikanske låneord, men næppe i den grad, vi har nu.
Men gad vide, om nogen skolereform, hvad enten den havde trukket i den ene eller den anden retning, kunne have garderet os mod det kulturelle sammenbrud, vi oplever i øjeblikket, og som ikke er nogen politisk beslutning, spurgte Michael Christiansen.

Konkret debat
Herefter bevægede diskussionen sig over til armslængdeprincippet: Dét at de politiske beslutningstagere afstår fra at blande sig i den indholdsmæssige side af kunsten, at der er en person, en ekspert, mellem politikeren og kunstneren.
Ingen kan vel for alvor mene, at skiftende politikere skal sidde og frisere kulturlivet efter skiftende politiske idealer, institutionerne må vel have en vis integritet.
Men panelet i Med og mod strømmen så også en vis fare i, at indholdsdiskussionen helt er overladt til institutionerne selv.
Ditlev Tamm så ingen anden mulighed end at diskutere værkerne, altså ikke noget med overordnede friseringsprincipper, men derimod en debat med udgangspunkt i de konkrete værker.
Og dermed var bolden givet op til endnu en interessant udgave af Med og mod strømmen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her