Læsetid: 4 min.

Danser med store damer

Med sin sejr i Liege-Bastogne-Liege viste Paolo Bettini, at hans overraskende sejr i samme løb for to år siden ikke var nogen tilfældighed
22. april 2002

Cykling
ROM – Paolo Bettini har gået til dans lige så længe, som han har gået til cykling. Fra han var syv år. På dansegulvet havde den lille spinkle dreng med øgenavnet Grillo, fårekylling, måske svært ved at finde dansepartnere på sin egen størrelse i California, som her ikke er en stat i USA, men en landsby nær Livorno, og man kan høre ham sige forurettet til den større partner: »Nu fører du igen.«
På landevejen vandt han et år som drengerytter 23 af de 24 cykelløb, han deltog i, og allerede dengang kunne man se en karriere ligge foran ham – skønt italienske cykelreportere ynder historien om, at en af de få gange, han blev slået, var det af Luperini. Af en pige. Italiens senere bedste kvindelige cykelrytter.
I 1996 var Paolo Bettini del af det italienske landshold under 23 år, der gjorde rent bord ved VM i Lugano, og han kom på podiet som nummer tre efter landsmændene Figueras og Sgambelluri, som man på det tidspunkt spåede en større karriere end fårekyllingen. Spåmændene tog fejl, skønt vi i flere år efter kunne tage varsler af Bettinis beskedne og opofrende kørsel som hjælper for sin gode ven Michele Bartoli på det daværende Mapei-hold, hvortil han kom i 1999.
Mellem Bartoli og Bettini eksisterede et vasalforhold ved siden af venskabet. Den fire år ældre Bartoli havde alle de meriterende sejre – Flandern Rundt i 1996 og Liege-Bastogne-Liege i både 1997 og ’98 – og det var ham, der bestemte. Fårekyllingen, der gjorde som der blev sagt eller måske udstrakte sin indflydelse til som en anden Jesper at hviske gode råd i øret på sin Pinocchio.
Vendepunktet kom netop i Liege i 2000. Bartoli var ude af spil på grund af en knæskade, han aldrig siden er kommet sig rigtigt efter, så Bettini havde fri til at søge sin egen chance. Næsten. Med hjælperytterens instinkt og loyalitet var han mere optaget af, hvor Museeuw og Axel Merckx befandt sig bagude, end at søge sine egne vinderchancer, da han pludselig befandt sig forrest kort før mål med landsmændene Belli og Rebellin samt baskeren Extebarria, og det var nærmest med forundring, at han slog de tre i spurten og blev vinder af et af verdens fornemste cykelløb. La Doyenne, som det kaldes. Priorinden.

meleml
Liege-Bastogne-Liege vinder man ikke ved et tilfælde, men siden har Paolo Bettini elimineret enhver hovsa-betragtning, der dog kunne være over hans sejr for to år siden. Først og fremmest ved at vinde løbet igen i går. Med en autoritet og en selvfølelse, som to års hyppige sejre og frigørelsesproces fra Bartoli og hjælperytterens rolle har givet ham. Efter sejren i Liege for to år siden krævede Bettini, forsigtigt, sin frihed til at vinde, og venskabet med Bartoli kunne kun overleve, hvis de kørte på forskellige hold. Og det blev Bartoli, der valgte at fortrække.
»Nu fører du igen,« kunne Paolo Bettini have sagt i går til sin holdkammerat Stefano Garzelli. Ikke forurettet som engang på Californias dansegulve, men befalende eller måske med forundring over Garzellis utrættelighed. En Garzelli i form er en frygtindgydende hjælperytter. I 1998 vandt han Schweiz Rundt og i 2000 Giro d’Italia. En etapeløbsspecialist, der lider af bronkitis, og som i denne vinter har forberedt sig steder i verden, hvor det er varmt og tørt, og som går viste, at han mener det alvorligt, når han sigter højt mod både Giro og Tour de France.
Sammen med landsmanden Codol var det Garzelli, der tog initiativ til et kontraangreb på den ensomt kørende franskmand Fabrice Salenson, der havde været i udbrud hele dagen, og det kom overraskende for favoritterne, at angrebspunktet var den femtesidste bakke Côte de la Vecquée, som ellers ikke er en af løbets nøglepunkter. Men Garzelli og Codol fik følge af 13 mand, blandt dem Bettini og den unge Ivan Basso, der ikke lignede nogen at spøge med.

mme
Efter passagen af La Redoute, den traditionelle stejle udskilningsrampe, var Salenson blevet indhentet efter 200 km. alene og udbruddet reduceret til syv, inden forfølgerfeltet med favoritterne reagerede for alvor. På den følgende bakke, Sprimont, var det blot ti sekunder efter spidsgruppen, da Bettini for første gang gik ud af dækningen bag Garzelli og forcerede alene op.
En veltimet taktisk manøvre, der gav udbryderne ny fart og enighed, mens forfølgerne forspildte chancen ved at forsøge at stikke enkeltvis i stedet for at tilvejebringe kollektiv modoffensiv. Forspringet voksede til et minut på den konto, og kun danske Nicky Sørensen og Saecos spanier Astario gjorde et behjertet forsøg på at køre det ind, mens det endnu var overkommeligt.
Garzelli forcerede endnu engang op ad Côte du Sart-Tilman. ’Italienerbakken’ kaldet på grund af de mange italienske indvandrere i dette forstadskvarter til Liege. Og kun Bettini kunne følge hans hjul. Garzelli serverede sejren for ham og undlod helt at træde igennem i spurten, da de to kom alene til målet i Ans. Det havde heller ikke nyttet. Bettini er meget hurtigere end ham og var desuden meget friskere. Helt bortset fra korpsånden på holdet, der efter Garzellis arbejde i går gør Bettini til hans hjælper i Giro d’Italia. Og en udstrakt hånd som tak for hjælpen var da også hvad fårekyllingen rakte Garzelli, inden de kørte den blot formelle spurt.
Den lille danser med store damer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her