Læsetid: 3 min.

Død-bold i Brøndby

Hvis Brøndby har så mange gode spillere, hvorfor bruger de dem så ikke?
2. april 2002

Fodbold
Med syv points af 12 mulige inden påske-opgøret mod Esbjerg kunne SAS Ligaens tophold, Brøndby se tilbage på en forkølet forårsstart.
Det kan titel-favoritten trods 1-0 over de seje vestjyder stadig. Spillet var ikke bedre end omtalt af direktør Per Bjerregaard i kamp-programmet, og det var ikke godt. Der er simpelthen for mange boldskubbere og for få boldspillere på Brøndbys midtbane – og derfor sker der ikke en hujende fis i de gul-blås fremspil. Heller ikke den første time mod et massivt forsvarende og kontrolleret spillende EfB-hold, der forrige sæson tabte 0-7 til Brøndby hjemme og i år har fået en ørn på 6-0 af FC København. Den slags maner jo til forsigtighed, selv om man er på 4. pladsen – og stiller op uden sin styrmand Michael Hansen - færdig resten af foråret med et knoglebrud.
Esbjerg-træner Viggo Jensen dyrkede galgenhumoren, da han om taktikken og resultatet konstaterede: »Operationen lykkedes, men patienten døde.«
Det var ikke sket uden skarpe Peter Madsen.
Havde det ikke været for landsholdsangriberen, en veludviklet styrke på død-bolde – især fra hjørneflagene, og en glimrende fysisk, så havde Brøndby ikke »lammetævet« Esbjerg 1-0. Og det var heller ikke blevet 2-1 mod både AB og Silkeborg, eller 2-2 mod Viborg, således, at Brøndbys efterårs-forspring blot er reduceret fra 10 til 7 points.

Glemte at dække
Sejrsmålet på hovedstød efter hjørne fra Niznik og kontraheadning af den lange forsvarer Per Nielsen, som Jess Thorup ’glemte’ at dække, var guld værd for Brøndby i mere end en forstand. Dels vandt SAS Ligaens bedst spillende mandskab, FC København, vandt 2-0 i Viborg, dels øgede Madsen sin markedsværdi. Dermed personificerer den 23-årige angriber også dilemmaet i den ambitiøse klub med det nye, store, dyre stadion.
Peter Madsens vigtighed i Brøndbys jagt på den niende DM-titel og kvalifikation kan omsættes i tal:
Sæsonscoren er på 16 mål i 24 kampe, hvor Brøndby i alt har ramt mål 55 gange. Han har scoret i hver eneste af forårets fem kampe, og samtidig er Peter Madsen den eneste, der afspiller modstandere, når de blå-gule er i offensiven på fremmed banehalvdel.
Det har især været iøjnefaldende i de første forårskampe, hvor Brøndby på skift har manglet de skadede og karantæneramte midtbanefolk Mads Jørgensen og Krister Nordin. Svenskeren kom med i 2. halvleg og fik sat dampen op, så Esbjerg tabte pust og koncentration i afgørende øjeblikke. Jørgensen med de dybe løb, der flyttede Brøndbys offensiv-spil i efteråret, har siddet en karantæne af, så med Madsen i topform lykkes jagten på den niende DM-titel nok og dermed kvalifikationskampe til Champions League.

Men hvad så?
Brøndby kom ud af 2001 med et underskud på 16 millioner kroner, fordi det nye stadion til cirka 2000 millioner er dyrt i drift, og fordi der ikke har været solgt spillere i Ebbe Sands 40 millioner kroners klasse. Hullet kunne være lukket med et salg af Madsen, men vurderingen synes at være, at der er større perspektiver og resultater i at vente – både sportsligt og økonomisk.
Et DM, en Champions League-kvalifkation og så et salg af guldfuglen er den absolutte profitmaksimering for en klub med en solid formue – placeret i uspiselige mursten.
Det ville stemme med, at Brøndby har forlænget kontrakten med træner Aage Hareide med et halvt år til udgangen af 2002. Nordmanden er ikke blevet den succes i Brøndby, klubben havde håbet, og kontraktforlængelsen ligner ikke et skulderklap, men et praktisk arrangement. For halvanden uge siden løb rygterne, at Hareide skulle være erstattet af klubbens gamle fighter John Faxe Jensen, chef i Herfølge, der har en option i sin kontrakt, så han kan skifte. Men så vandt begge klubber, og rygtet forblev et rygte.
Der er mange gode unge spillere i Brøndby, sagde Farum-træner Christian Andersen, der var på bijob som TV3-kommentator.
Man kan så lidt giftigt spørge, hvorfor Brøndby så ikke bruger dem.?
En mand som Matthias Svensson havde vel en fremadgående aflevering, der både afskar en modstander og ramte en medspiller. Det er bare for lidt, selv om svenskeren knokler løs. Ikke mindst sammenlignet med FCK’s Erik Mykland, som ni ud af ti gange spiller bolden forbi en modstander, som er den afgørende forskel på en farlig aflevering og en bovlam boldflytning.
Det rækker i denne sæson i Superligaen, men ikke længere – og det er ikke sjovt at se på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her