Læsetid: 5 min.

Drømmen om Storungarn – eller blot om et bedre liv

Det store ungarnske mindretal i Slovakiet drømmer om et bedre liv og et arbejde på den anden side af grænsen
8. april 2002

DUNAJSKA STREDA – 28-årige Katarina Androvicsová bor i den overvejende ungarske by Dunajska Streda omkring 50 kilometer fra Bratislava og 15 km fra den slovakisk-ungarske grænse. Hun er heldig at have job som butiksassistent. Arbejdsløsheden i Slovakiet er ellers tæt på 20 procent, og situationen er ikke lysere i de overvejende ungarske områder i der sydlige Slovakiet.
Mange ungarere har problemer med det slovakiske sprog og har svært ved at blive ansat i slovakiske firmaer. Med en gennemsnitsløn på 2.500 kr. om måneden, rummer fast arbejde heller ikke plads til de store drømme. Ungarn udsteder særlige identitets-kort til etniske ungarere i Slovakiet og støtter dem økonomisk. »Stor-ungarsk imperialisme« og »angreb på Slovakiets integritet« lyder det fra slovakiske politikere.
De etniske ungarere ser det som en mulighed for bedre levevilkår og forstår ikke den megen opstandelse.
Mange af ungarerne i Dunajska Streda ser et ungarsk id-kort som genvejen til økonomisk sikkerhed og frihed. Men mange er tilbageholdende med at indgive ansøgning på det kontor, der åbnede som det første i Slovakiet den 10. januar. De ved, at id-kortet er årsag til diplomatisk krise mellem Slovakiet og Ungarn, og de frygter, at konflikten vil brede sig til deres egen by.
»Min mand og jeg har ikke søgt om et id-kort endnu. Vi afventer, hvordan den politiske situation udvikler sig, for vi har ikke lyst til at blive rodet ind i en konflikt. Men vi vil gerne have et kort, hvis den slovakiske regering accepterer den nye lov. Det er jo en god chance for os, så vidt jeg har forstået. Vi vil få nogle fordele. Min søn kan måske komme på universitetet i Budapest, og vi kan tage oftere til Ungarn, fordi kortet giver rabat på transport,« siger Katarina Androvicsová.

Ungarnsk imperialisme
På højeste politiske niveau har den ungarske lov affødt stærke reaktioner. Slovakiets regering raser over den ungarske indblanding og understreger, at den selv ønsker at tage vare på forholdene for landets minoriteter, heriblandt de 11 procent af befolkningen, der er etniske ungarere.
En slovakisk oppositionspolitiker er gået så langt som til at kalde den ungarske lov »en ny virus af international intervention udviklet i Det Storungarske Imperiums laboratorium«.
Ungarns ministerpræsident Viktor Orban har spillet bolden tilbage ved at beskrive den ungarske lov som en helt legitim indsats for at støtte og bevare den ungarske kultur og det ungarske sprog. Han har desuden antydet, at Ungarn vil stemme imod Slovakiets optagelse i Nato, hvis de to lande ikke bliver enige.

Sproglige problemer
Den omstridte lov er en såkaldt statuslov, der omfatter alle større grupper af etniske ungarere bosat uden for Ungarn, dvs. i Kroatien, Jugoslavien, Slovenien, Rumænien, Ukraine og Slovakiet. Indtil videre har kun Østrig fået forhandlet sig til en undtagelse fra loven. Loven giver alle etniske ungarere, der taler ungarsk og er medlem af en ungarsk minoritetsorganisation, mulighed for at søge om et særligt id-kort, der giver ret til en række ydelser. F.eks. kan forældre, der sender deres børn i ungarsksprogede skoler, få økonomisk støtte til bøger og skolematerialer, kortindehavere får nemmere adgang til uddannelsesinstitutioner og til arbejdsmarkedet i Ungarn, og kortet giver rabat på transport til og fra Ungarn med ungarske transportselskaber.
Loven blev vedtaget af det ungarske parlament i foråret 2001 og trådte i kraft den 1. januar i år. Den slovakiske regering protesterer imidlertid kraftigt imod, at en ungarsk lov har virkning uden for Ungarns grænser og i en parlamentsudtalelse fra februar kaldes loven »et brud på international lov, fordi den er i konflikt med Slovakiets integritet og egne love.«
Fra de kontorer, der behandler ansøgningerne om id-kort, blev der fra åbningsdagen midt i januar meldt om stor interesse, og kontorerne har i alt modtaget 26.000 ansøgninger.
En del ungarere tøver imidlertid ligesom Katarina Androvicsová med at sende en ansøgning af sted. De frygter at blive gjort til syndebukke af slovakiske nationalister, der bygger deres ideologi på frygten for Storungarn og mistro mod sigøjnere og andre mindretal.
»Nej, jeg har ingen planer om at søge om et kort. Min søn går ganske vist i ungarsk skole, men jeg vil da ikke søge om kortet af økonomiske årsager. Vi er ungarere, men vi lever i Slovakiet, og vi vil blive her, så jeg vil ikke have noget med en eller anden særordning at gøre,« forklarer 26-årige Zaneta, der arbejder som frisør i Dunajska Streda.
Skiltet på hendes frisørsalon er ligesom mange andre skilte i byen skrevet på både ungarsk og slovakisk. Der bor langt flest ungarere i byen, og mange taler dårligt slovakisk. I deres dagligdag er det ikke noget problem. Mange børn går i ungarsk-sprogede skoler, og i byer med et flertal af etniske ungarere, har indbyggerne ifølge slovakisk lov krav på at blive betjent på ungarsk i de offentlige institutioner. De dårlige sprogfærdigheder i slovakisk bliver imidlertid et problem for de ungarere, der ikke kan finde arbejde i ungarsktalende virksomheder.

Statuslov kritiseres
Lederen af det ungarske koalitionsparti SMK, Bela Bugar, opfatter det politiske stormvejr som en »uundgåelig politisk øvelse«:
»Ethvert minoritetsrelateret emne eller forslag giver negative reaktioner i Slovakiet. Hvis vi skulle lade os kue af det, ville vi være nødt til at opgive alle vores rettigheder. Der skete det samme, da der blev stillet et forslag om, at bryllupper og begravelser skulle kunne foregå på minoritetsgruppernes sprog i de områder, hvor en minoritet udgør flertallet af indbyggerne. Det fik vi gennemfør alligevel. Du forventer vel ikke, at vi vil opgive vores rettigheder,« siger Bela Bugar til Information.
»Den politiske øvelse« fortsætter imidlertid. Den slovakiske regering presser på for at få EU’s kommissær for udvidelse, Günter Verheugen, til at give en vurdering af den ungarske lov. Slovakiet støtter sig til en udtalelse fra EU-Kommissionen i november sidste år, der antydede, at statusloven er i modstrid med europæiske standarder for minoritetsbeskyttelse. Udgangspunktet for de europæiske standarder er, at det land, hvor en minoritet er bosiddende, er ansvarlig for minoritetsgruppens forhold. Statusloven er derfor muligvis en forhindring for Ungarns optagelse i EU. Også OSCE’s højkommissær for nationale minoriteter Rolf Ekeus har kritiseret dele af statusloven.
Ungarns udenrigsminister Zsolt Nementh meddelte imidlertid allerede i november, at der i det endelige lovforslag er taget hensyn til eventuelle problemer i forhold til internationale love og standarder. Slovakiet venter nu på en vurdering fra Europarådets menneskeretsrapportør, Erik Jurgens.
Imens er de politiske forbindelser mellem Slovakiet og Ungarn i realiteten afbrudt. I begyndelsen af marts meddelte en talsmand for det slovakiske udenrigsministerium, at konflikten næppe vil blive løst, før der er kommet et endeligt resultat af parlamentsvalget i Ungarn i den forløbne weekend.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her