(2. sektion)
Historie
En pudsig tanke, at vore forfædre på Trundholm-egnen gik og passede deres ritualer med Solvognen og blæste i lur, medens nede i det fjerne Egypten det kom på mode at bruge neglelak. På denne tid har det europæiske svar på en højkultur, som vi under ét kan kalde bronzealderen, været i sving i 500 år, og Norden er godt og grundigt med. Overgangen til perioden sker glidende fra bronzestenalder i en årrække, man snarere kunne kalde kobberalderen, eftersom forudsætningen for bronze: legeringen kobber/ tin, kun optræder i en tredjedel af disse tidlige fund. I begyndelsen må den nye teknologis leverandør, metalstøberen, i sit nye håndværk tage til takke med urent kobber. Kunderne er i vidt omfang, hvad angår dagligvarer, henvist til at holde fast i stensmeden, der bliver stadig mere ferm til at lade flinten illudere i bronzens æggende former. Senere, fra omkring 1700 f. Kr. får perioden gavn, som den har navn: Redskaber og våben opviser de obligate 90 procents kobber 10 procents tin. Hårdhed og styrke når sit maksimum i materialet, succesen er hjemme, vejen til materielt og andet fremskridt ligger åben.
Rette legering
Hvorfor det bliver sådan, at vi også i Danmark bl.a. kan tale om en kulturel blomstringstid i den bronzealderperiode, vi sætter til 2000-500 før vor tidsregning, skyldes i denne materialetekniske henseende formentlig rige fund af tin i Erzgebirge, hvilket igen taler et tydeligt sprog om betydeligt handelssamkvem i det datidige europæiske storrum. Dertil kommer et gennemgående gunstigt klima, bedre dyrkning, en deraf afledt ny erhvervsstruktur, hvilket igen fører til ændrede politiske og sociale forhold, tilsyneladende fåmandsvælde med central forvaltning, som i sidste ende befordrer organiseringen i alle led. Det sidste sætter sig spor i periodens karakteristiske langhuse af dimensioner. Bygningen af disse kræver specialiseret samarbejde på højt niveau. Husene eller hallerne, der kunne være op til 50 meter lange og 6-10 meter brede, vidner også om behovet for at rumme mange indendørs i et hushold med alskens hjemmesysler og anden aktivitet. Aristokratiets tilstedeværelse understreges af våbenfundene, især det rigt ornamenterede bronzesværd. Dertil kommer gravskikkenes egen fortælling om henfarne folk af den selvbevidste kaste, der får bygget mausoleer: gravhøjene. Imponerende gravhøjanlæg i store dele af Europa. Enhver, der bevæger sig ind i Nationalmuseets oldtidssamling, kender opløftelsen ved at nå bronzealdersamlingen med de velbevarede egetræskister med indhold, og hvor kunsthåndværket brillerer. Menneskene dengang syntes at gå i ét med materialerne.
Læseoplevelse
Denne og andre holdbare iagttagelser gjorde dansk arkæologis geniale og robuste førstemand: Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis formidable indsats bl.a. betød den periodeinddeling, vi fortsat og grundlæggende betjener os af.
Hvad derudover kom til siden er selvsagt ikke småting. Ældre interesserede læsere vil huske Johannes Brøndsteds trebindsværk fra 1939: Danmarks Oldtid, da forfatteren gjorde status over tidens forskningsstadium.
Museumsinspektør Jørgen Jensen har med Gyldendal i ryggen sat sig for at følge det gamle værk op og levere sin tids Brøndsted. Jensen er nu nået til andet bind af sit forehavende. Som første bind er Bronzealderen om muligt endnu mere berigende. En status, bevares, en opdatering af museets og Jensens forskning og dansk arkæologis nuværende stade. Og ikke mindst en læseoplevelse af de store, eftersom Jørgen Jensen ikke alene er en anerkendt fagmand, men tillige betydelig som formidler. Med denne tekst ved hånden vækkes de døde til live og inviterer os med om bord i tidsmaskinen. Få arkæologer kan som Jørgen Jensen placere sig i den fortid, han solidariserer sig med, og generøst projicere sine billeder af den fjerne og paradoksalt nærværende og jordfundne fortid op for andre: en vinterdag ved langhusene, en sommermorgen, da Egtvedpigen fandt sin grav, hverdag, sorg og fest, landskabet og menneskene anbragt meningsfuldt i det. Altid mennesket i centrum.
En særlig veludviklet sans har Jørgen Jensen for sin periodes kosmologi. Denne så at sige tænder og slukker med bronzealderen og har passende for den gyldenprægede tid solen som centrum. Vognen med vor livgivende stjernes symbol er kendt af hvert et barn. Jensen påpeger, hvorledes spandet af år, inden en anden tidsalder tager over, langsomt bygger kulten op til vældige dimensioner, formentlig med omfattende i dag så godt som ukendte - ritualer. At de forekom, kan ikke betvivles. Det flotte kosmologi-kapitel tager os på vandring i bronzealderfolkenes religionsforestillinger, hvori også skibet indgår som både ritus og symbol, skibet med fallisk, sværdbevæbnet mandsperson under solens stråler.
Smukt redigeret
Man ser for sig, at de en skønne morgen, inden varmen tager til, bærer den purunge pige fra Egtved til graven. Ingen i følget bemærker den uanselige røllikeblomst i klemme mellem kisten og låget, som senere gør, at vi med årringeoptælling kan datere begravelsen til sommeren 1370 f. Kr.
Egtvedpigens samtidige i Egypten, hvor damerne altså går rundt og lakerer deres negle, var dermed Tut Ankh Amons umiddelbare forgænger. Mens ligbærerne varsomt stiller pigen med snoreskørtet på jorden, hvor de siden opkaster højen, hører man for sit indre øre Carl Nielsens Helios udsat for lurblæsere og føler sig på bedste måde i pagt med landets fortid i Jensens saglige, velskrivende begejstring.
Bronzealderbindet er som det foregående smukt redigeret af Lisbeth Frimodt i tilfredsstillende balance mellem fotos og grafik. Dertil kommer Kirsten Kleins sansemedrivende temabilleder, redaktionen anvender som afsnitsmarkører. Når værket en skønne dag er fuldført, burde forlag og Nationalmuseum arrangere en særudstilling af billedmaterialet. Kan det siges mere positivt? Et enkelt surt bøvs: På flere illustrationer mangler en umiddelbar målestok. Det er en fejl.
Ellers: et pragtværks andet bind. Ren bronze. Vi ser frem til jernet!
*Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid 1-4. Bind 2. Bronzealder 2000-500 f.Kr. 616 s. ill. 499 kr. I subskription pr. bind 399 kr. I alt 1596 kr. Gyldendal. Udkommer i dag
