Læsetid: 4 min.

Familien er afgørende

Unge med anden etnisk baggrund risikerer at miste deres familie, hvis ikke forældrene får indflydelse på, hvem de skal giftes med
13. april 2002

De unge nydanskere vil have en større indflydelse på deres eget liv, end deres forældre har haft, men det er stadig afgørende, at forældrene er med til at bestemme, hvem de unge gifter sig med.
»Hvis jeg som ung vælger den danske måde at indgå ægteskab på, så ved jeg, at jeg nok vil miste min familie. Det vil jeg ikke engang overveje, for jeg er meget knyttet til dem. Måske kan man blive gift på dansk vis om nogle generationer, men nu er forholdet til familien så stærkt, at man gerne vil have, at den skal have del og indflydelse i ægteskabet, fordi man ikke kan leve uafhængigt af familien,« siger Sameena Basharat, som er forkvinde i foreningen VISION – den om lighed. Hun arbejder sammen med Humma Bari på Ung til Ung linjen, hvor unge med en anden etnisk baggrund end dansk kan ringe ind og snakke om de problemer, det giver at stå mellem to kulturer.
»Igennem ens opvækst har man altid været en del af en gruppe, som hele tiden har været der for hinanden. Det betyder, at man ikke udelukkende fokuserer på sig selv, fordi man er en del af det tætte bånd, der er i familien. På mange måder er et ægteskab, også et ægteskab mellem to familier, fordi slægtskabsbåndet bliver forenet, og derfor betyder det også meget, at familien accepterer det, når man vælger sin partner,« siger Humma Bari.

Familiens ære
At familien er en del af de beslutninger, der tages for den enkelte, hænger i høj grad sammen med begrebet ære, mener Sameena Basharat.
»Selv om jeg får mig en uddannelse og et arbejde, er jeg stadig ikke uafhængig som individ, for lige meget, hvordan man drejer den, vil jeg altid blive sat i forbindelse med min familie. Hvis jeg træder forkert, vil det gå ud over mine forældre, og derfor bliver man nødt til ikke at krænke deres ære for meget. Det er forskelligt, hvordan folk tackler det. For nogle bliver det på bekostning af egne behov, mens andre kan finde en balance, hvor forældrene også er indforstået,« siger Sameena Basharat.
At den enkelte ikke betragtes som et individ, men som en del af familien, mener psykolog Talli Ungar Felding er en konsekvens af, at familierne kommer fra et land, hvor staten er svag.
»I sådanne samfund er individet kun beskyttet af sin familie, og derfor er familiesammenholdet meget stærkt. Den enkelte må rette sig efter familiens regler for at blive beskyttet. Familiens ære tillægges langt større betydning end de enkelte familiemedlemmers personlige følelser og behov. Hvis en person ikke opfører sig ordentligt, rammer skammen ikke bare personen selv, men hele familien,« siger hun.
Talli Ungar Felding behandler unge piger med indvandrerbaggrund, der har så store konflikter med familien, at de er blevet opgivet af systemet. Hun har derfor sat sig grundigt ind i de kulturelle normer, der skaber problemer for pigerne. Hun mener, at de moralske forskrifter fra hjemlandet videregives fra generation til generation, selv om de er ude af trit med samfundet omkring dem.

Indirekte tvang
»Som fremmed har man brug for særligt stærke og kulturelle symboler på sin kulturelle og personlige identitet på grund af presset fra det omgivende samfund. Desuden er de ofte isoleret fra deres hjemland og følger derfor ikke med i de ændringer, der sker der, men holder fast i de gamle normer,« siger hun.
Mange unge med en anden etnisk baggrund ringer ind til Ung til Ung Linjen, fordi familien ønsker dem gift, og de selv er i tvivl om, hvad de vil, fortæller Humma Bari, som er medansvarlig for linjen.
»Det hyppigste problem opstår, hvis forældrene ønsker, at de skal gifte sig med en fætter, som de ikke har mødt og ikke har lyst til at gifte sig med. Det er en fordel for familien som helhed, men måske ikke for den enkelte. Så må man opveje, hvad der er bedst, og hvordan man kan snakke med familien om det, uden at forældrene taber ansigt, hvis der allerede er en aftale med familien i Pakistan eller Tyrkiet,« siger hun.
Humma Bari mener, at mange ikke er ærlige overfor sig selv i sådanne situationer og derfor bukker under for familiens forventninger.
»Mange gange er det nemmere bare at give efter her og nu. De tænker, at det nok skal gå, og fætteren måske også er meget sød, men hvis man ikke er ærlig over for sig selv, oplever man hurtigt, at ægteskabet ikke går, godt og når man først er blevet gift, er det sværere at bryde ud. Man skal ikke være blind for perspektiverne i det lange løb.«
Humma Bari skelner mellem direkte og indirekte tvangsægteskaber. Direkte tvang er, hvis familien for eksempel inviterer den unge på ferie, og så er der pludselig arrangeret et bryllup, som den unge ikke har mulighed for at afslå. Ved indirekte tvang kører forældrene mere på deres følelser og forpligtigelser over for familien.
»Nogle forældre lover deres børn bil og hus, hvis de gifter sig med en bestemt, mens andre siger ’det ville glæde din gamle bedstemor, som ikke har lang tid tilbage’, ’det pletter familiens ære, hvis ikke du gør det’ eller ’hvad har vi ikke gjort for dig’ og så videre. Det er et meget stort ansvar for et ungt menneske, hvis man føler, at hele familiens ære ligger i ens hænder.«

SERIE:
Familieopgør
*Vi hører om arrangerede, tvangs- og fætter/kusine-ægteskaber. Om traditioner, der kan føre til brud og opgør i familierne – og i ekstreme tilfælde til æresdrab. Men hvad med dem, det hele handler om – de unge? Hvordan overlever de familiekultursammenstødet, og hvordan lever de kærlighedslivet? Information sætter i en række artikler fokus på den svære kærlighed mellem kulturer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu