Læsetid: 4 min.

Film i tv

5. april 2002

(2. sektion)

*Burt Lancaster fik, 32 år gammel, en noget nær sensationel debut i denne film noir-klassiker fra 1946, der sjældent ses på tv-repertoiret. Filmen har ellers mange attraktioner. Den starter som en – i både ord og bogstav – meget trofast, atmosfæremættet og vellykket filmatisering af Ernest Hemingways raffineret uhyggelige novelle The Killers om to mystiske, men banalt snakkende mænd, der gør ophold i en diner, inden de skal udføre et lejemord. Burt Lancaster spiller Svenskeren – en desperado, der passivt venter på dødens komme. Men i tilbagblik får vi forklaringen på hans fatalisme. Som ung og lovende, men naiv bokser kom han i kløerne på kyniske gangstere og faldt for chefens særlige udkårne killing Kitty – spillet af en blændende smuk og forfærdelig forførerisk Ava Gardner, der også brød igennem her i en skræddersyet femme fatale-rolle. Hendes lokketoner er for fristende for Svenskeren, der for hendes skyld deltager i et nøje planlagt væbnet røveri. Ingredienserne drab, røveri og bedrag er de helt klassiske for film noir-genren, men ses her i en slags luksus-udgave med en meget stærk rollebesætning. Ikke bare Burt Lancaster og Ava Gardner nærmest oser af sex og stjerneglamour – også karakterskuespillerne Edmond O’Brien og Sam Levene brillerer i Robert Siodmaks fortættede, stemningsladede instruktion. Manuskriptet er skrevet af Anthony Veiller og en ukrediteret John Huston, og filmens producer Mark Hellinger, der døde i 1947, var blandt datidens førende i krimi-genren, også kendt for Den nøgne by. Også filmens musik af Miklos Rosza er ud over det sædvanlige, idet den blev genbrugt i den populære amerikanske tv-serie Dragnet.
The Killers/Den der hævner. TV3, lørdag kl. 01.45-04.00

*Julia Roberts, der siden denne gyserskrøne fra 1991 har været i vækst som skuespillerinde, bærer sin pragtfulde udslåede hårmanke med samme uundværlige naturlighed som Kevin Costner sit korte hår (en langhåret Costner har vist sig at være box office poison, gift ved billetlugerne, ligesom en korthåret Julia). Og alle vi Julia-fans gyser i takt og får beskytterinstinkterne vakt, når hun bliver offer for en rig og elegant, men psykopatisk ægtemand, hvis hænder kan forvandles til et sandt overflødighedshorn af lussinger. Instruktøren Joseph Ruben får på et tidspunkt et raffineret Hitchcock-gys ud af nogle manglende håndklæder. Men ellers er filmen en trivi-affære af de jævne – bortset fra Julia, selvfølgelig.
Sleeping With the Enemy/ I seng med fjenden. TV 2, søndag kl. 20.55-22.40

*Michelle Pfeiffer har en af sine bedste roller som feteret, efterstræbt society-grevinde i Martin Scorseses Uskyldens år. Hun har kæmpet en sej kamp for at blive anerkendt som mere end den perfekt udseende blondine med de blå øjne og den veldrejede figur. I adskillige år blev det kun til småroller som feminint blikfang i ligegyldige film. Det var slet ikke, hvad hun drømte om, og det kostede hende fire måneders hårdt slid at tilkæmpe sig rollen som gangsterhustruen i Al Pacino-filmen Scarface, den første film, hvor der for alvor blev lagt mærke til hende. Derpå var hun charmerende og sexet som en gådefuld blondine i John Landis’ Ud i natten og styrkede sin position med sin underfundige præstation som den ærgerrige filmskuespillerinde i Alan Aldas Sweet Liberty – lutter sødme på overfladen, men hård som stål under den. Men det højdepunkt, de fleste forbinder med hende, er hendes version af Makin Whoopee på toppen af klaveret i De fabelagtige Baker Boys, hvor hun i det hele taget viste sin særlige kombination af det glamour-sexede med det jordbundet realistiske. En forfinet balancegang, der kan beundres i Uskyldens år, hvor Pfeiffer er aldeles pragtfuld som den letlevende, uafhængige grevinde Olenska. Hun betager Daniel Day-Lewis’ pæne sagfører Newland Archer, og det bliver en historie om en livslangt undertrykt romantisk kærlighed, i en trekant, hvor den tredje part, Winona Ryders ægteviv, først til slut træder i karakter i en fremragende scene. Filmen er Martin Scorseses litterært selvbevidste visualisering af en amerikanske klassiker, The Age of Innocence, af Henry James-eleven Edith Wharton. Og Scorsese brillerer med en malerisk udpensling af sæder og skikke blandt de velhavende i 1870’ernes New York. Pointen er, at dette miljø med dets etikette-mani hviler som en dødvægt over personernes følelsesliv.
Age of Innocence/ Uskyldens år. DR1, søndag kl. 22.00-00.15

*Burt Lancaster (igen) spiller den syndikerede, almægtige sladderjournalist J.J. – hvilket gav følgende reklametekst for filmen: »Dette er historien om J.J., men ikke som han ville ønske den fortalt.« Der er tale om en virkelig specialitet fra 1957, en ægte klassiker. I glitrende sort-hvid fortælles en flænsende fortælling om journalistisk magtmisbrug og hykleri i New York, hvor klumme-kongen J.J. Hunsecker kan knække modstandere for livet ved at plante kompromitterende oplysninger om dem i sin column læst af millioner, for eksempel en mistanke om kommunistiske sympatier. Lancaster spiller J.J. effektfuldt som et pansret magtmenneske med storhedsvanvid, men Tony Curtis er endnu bedre i sit livs rolle som hans flossede og nævenyttige stikirenddreng Sidney Falco, en af nattelivets tilstræbt smarte brillantinedrenge, fuld af kvikke replikker og luskede planer. En restaurantscene, hvor J.J. befaler: »Match me, Sidney!« er et klassisk øjeblik. Clifford Odets og Ernest Lehman har skrevet de ætsende replikker og skotten Alexander Mackendrick instrueret med en lige så fabelagtig newyorksk natteatmosfære.
Sweet Smell of Success/Magtens sødme. Sverige 1, mandag kl. 22.50-00.25

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu