Læsetid: 6 min.

Filur med kuffert

En ny biografi om H.C. Andersen udkommer i dag på dansk i anledning af eventyrdigterens 197-års fødselsdag
2. april 2002

Eventyrligt
LONDON – Om dagens fødselar skriver Charles Dickens i 1857:
»Hver gang han tog til London, blev han viklet ind i et virvar af droscher og sherry og kunne åbenbart ikke vikle sig ud af det igen, før han kom her tilbage og lavede papirklip i alle mulige mønstre og plukkede de særeste små buketter i skoven. Hans uforståelige sprog var utroligt. Når han talte fransk eller italiensk, var han som en vild; på engelsk var han et døvstummeinstitut. Min ældste søn vil sværge på, at intet menneskeøre kan genkende hans tysk, og hans oversætterinde har erklæret over for Bentley, at han ikke kan tale dansk!«
Fødselarens navn er ikke svært at gætte; det er naturligvis H.C. Andersen, som i 1857 gjorde sin anden rejse til England. Hvor han boede fem uger hos en skilsmissetruet familien Dickens – til dennes ikke helt ublandede fornøjelse.
Man ser ham for sig, denne poetisk-kejtede trækfugl, der rastløst gestikulerende fartede rundt i Europa og på sit ejendommelige kaudervælsk indtog byer, fyrstehuse og kunstnersaloner. Trods det komiske indtryk, hans person gjorde på Dickens, herskede der i datidens litterære Europa en respekt om H.C. Andersen, som vist ikke kender noget sidestykke i dansk litteraturhistorie. Dørene stod åbne for ham, og det benyttede han sig flittigt af. Således traf han brødrene Grimm, Ludwig Tieck, Heinrich Heine, Balzac, Dumas, Gautier og Victor Hugo – for blot at nævne nogle stykker. Utvivlsomt blev han dengang anerkendt som en større forfatter i udlandet end herhjemme.

Skrift og liv
Sådan forholder det sig ikke længere. I Danmark blev H.C. Andersen med tiden
nationaldigter, mens han i udlandet kun overlevede som børnebogsforfatter. Eftersom Andersen som bekendt ikke udelukkende skrev for børn, har denne forklejnelse af den danske verdensberømthed naturligvis længe vakt ærgrelse herhjemme. Som optakt til digterens 200-års dag i år 2005 har Odense by derfor oprettet en såkaldt H.C. Andersen Pris med det formål at nuancere synet på den berømte odenseaners forfatterskab. I udlandet ikke mindst.
Prisen går dette år til den engelske kritiker Jackie Wull-schlager (f. 1962), som for to år siden udgav den kritikerroste biografi Hans Christian Andersen – The Life of a Storyteller. Hendes bog udmærker sig først og fremmest ved at portrættere digteren og hans værk i forhold til den litterære samtid, herhjemme og udenlands.
Information mødte Wullschager i hendes hjem i London og spurgte, om ikke det var svært at gå den store autobiografist i bedene?
»Nej, først og fremmest var det en enorm hjælp, for det var ikke mit ønske at afsløre ham som løgner. Problemet var snarere Andersens personlighed: det er så svært at holde af ham! Han manglede fuldstændig forståelse for andre mennesker. Nogle gange er det ret morsomt, andre gange er det dybt pinligt, som når han for eksempel skriver selvoptaget om ’Historien om en Moder’ til sin ven Edvard Collin, hvis lille barn netop var dødt.«
– Hvordan kan en forfatter, der skriver så selvbiografisk, og som er så svær at holde af, skrive bøger, som bevæger læserne så meget?
»Det er vel det, der er kunstens alkymi. Men det forekommer mig, at det 19. århundrede var særligt rigt på vanvittigt excentriske personligheder, som alligevel kunne skrive til hjertet. Det bedste eksempel er vel Tolstoj, der var kugleskør, men skrev så alle kunne identificere sig med hans historier. Jeg tror kun, at det lykkedes for Andersen, fordi han fandt den rigtige form, nemlig eventyret. Hans romaner er ikke nær så gode eksempler på det 19. århundredes fortællekunst. Kun i eventyrene kunne han komme på den rette afstand af sig selv, til at det blev rigtig spændende.«

Ville væk
– Hvad var det der drev H.C. Andersen som digter? Var det viljen til kunst eller ønsket om digterrollen?
»Begge dele. Lige fra den tidligste begyndelse kan man mærke, at han var helt fantastisk ambitiøs. Det startede nok med ønsket om at komme væk. Hvad gør en fattig, intelligent og følsom dreng med en stor fantasi, der bare vil væk? Prøver at blive kunstner. På visse måder tror jeg, det var tilfældigt, at han netop blev forfatter. Han havde mange talenter, var musikalsk, tegnede godt og havde en utrolig visuel fornemmelse. Men han havde også en nærmest arketypisk vision af sig selv som digter. Som 20-årig skriver han i sin dagbog: ’Billedet, som staar broget og stærkt for min Sjæl, maa jeg male for Menneskene.’ Det er de færreste 20-årige, der ville skrive sådan. Og det viser også, at Andersen ikke selv skelnede mellem digteren og digtningen.«
– Den poserende digterrolle spiller dog en uhyre rolle for ham.
»Ja, men når han ikke kunne skrive, var han helt knust. Smigeren og berømmelse betød meget for ham, og han skrev næsten intet på sine rejser. Han var hver gang nødt til at rejse hjem for at skrive. I virkeligheden er forfatterbiografier ofte monotone, eftersom forfatteres hovedbeskæftigelse er noget så passivt som at skrive. Selv om H.C. Andersen rejste meget, var hans liv også ganske ensformigt: han rejste til udlandet og skrev hjemme. Hans liv er på den ene side en succes, et eventyr: han blev rigere og rigere, mere og mere berømt. Men samtidig var han ganske besiddelsesløs. Han boede 10 år på et hotel.«
– Din biografi er også en fortælling om tomhed. Hvad er det for en tomhed, H.C. Andersen levede med?
»Den er nok et resultat af hans opvækst og det sociale spring han måtte igennem. Det er meget usædvanligt for en forfatter at have en mor, der er analfabet. Han mistede helt grundlæggende sine rødder og måtte leve længe som den grimme ælling. Andersens erfaring af tomhed gør ham til en af de første modernister. Mere pludseligt end nogen anden oplevede han springet fra et præindustrielt bondesamfund til en moderne verden, og det er blandt andet den erfaring, han skrev på. Samtidig ligger hans oplevelse af tomhed tæt på den tyske romantik.«

I barnekammeret
»Jeg tror, Andersen fandt sit åndelige hjem i Tyskland. Han skrev selvfølgelig på dansk, og den største succes oplevede han i England, men som forfatter vidste han nok, at han mest var et produkt af tysk åndsliv. Den forfatter, han var mest påvirket af, Goethe, var en af de første selvbiografiske forfattere, der helt bevidst brugte sine personlige erfaringer litterært. Jeg kan ikke finde nogen danske forfattere, der er lige så tæt på ham.«
– Hvad med Kierkegaard?
»Jo, det er tæt på. Kierke-gaards første bog, ’Af en endnu levendes papirer’, handler om H.C. Andersen. Og selv om den er latterlig på mange måder, viser den også en overvældende forståelse for H.C. Andersen og for den digter, han blev. Til trods for at bogen er skrevet, mens både Andersen og Kierkegaard var meget unge. De problemer i Andersens forfatterskab,
Kierkegaard reagerer imod, er de samme, som forbinder ham med Goethe, Dickens og Flaubert.«
– Det danske og den udenlandske publikum modtog Andersen meget forskelligt. I København var man ikke helt så uforbeholdent begejstret for hans forfatterskab, på den anden side havde danskerne også et mere nært kendskab til ham. Hvilket publikum forstod ham bedst?
»Tydeligvis skrev han først og fremmest til et dansk publikum, og der er eventyr, som nok kun danskere kan forstå. Han kunne ikke være kommet fra noget andet land end det stille, indadvendte Guldalderdanmark. Danskerne forstod ham bedst, men ingen forstod, hvor stor han var. Og sådan er det måske stadig.«
Som Dickens bevidner, lod H.C. Andersen sig ikke kue af sine egne manglende sprogkundskaber. Til gengæld blev han hurtigt et offer for sine egne dårlige oversættere. Uduelige piratoversættere forfladigede hans eventyr til sentimentale glansbilleder, og de blev følgelig forvist til børneværelset, fortæller Wullschlager. Hun arbejder for tiden med at oversætte tekster til en engelsk Andersen-antologi, der skal give et mere varieret indtryk af hans forfatterskab.
»Elias Bredsdorff, som skrev den sidste biografi, sagde til mig, at jeg havde gjort, hvad ingen anden havde: nemlig vist H.C. Andersen på dèn international scene, hvor han hører hjemme. Den danske Andersen-forskning er fremragende, men jeg tror, at når man kommer fra et så lille land som Danmark, er det svært at anbringe sine egne forfattere på den rette plads i verdenslitteraturen.«

*Jackie Wullschlagers biografi udkommer i dag på dansk under titlen H.C.
Andersen. En biografi. Pia Juul har oversat den for Hans Reitzels forlag. 503 sider. 375 kroner.

*Under rubrikken: ’Vor vidt-berejste, vidtberømte landsmand’ anmeldte Klaus Rif-bjerg den 19. juni 2001 bogen her i Information. Læs anmeldelsen på www.information. dk under Arkiv

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her