Læsetid: 2 min.

FN går i alliance med erhvervslivet

Virksomhedernes sociale ansvar skal fremmes med eksemplets magt, ikke med love og regler, siger FN-økonomen Jørgen Estrup
18. april 2002

Den koalition med det private erhvervsliv, som FN’s generalsekretær, Kofi Annan, søger at bygge op, har sat skub i udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar.
Det siger cheføkonomen i FN-organisationen UNIDO, det tidligere radikale folketingsmedlem Jørgen Estrup.
UNIDO er med i det rådgivende panel for de 17 nordiske virksomheder, der i dag i København offentliggør deres fælles mål for bæredygtig udvikling. UNIDO er FN’s organisation for erhvervs- og industriudvikling, som primært laver projekter i udviklingslande på bæredygtigt grundlag.
»Vores rolle i forhold til de nordiske virksomheder er især at bygge bro til udviklingslandene, så de ikke blot bliver opfattet som et nyt broderskab i nord,« siger Jørgen Estrup. »Hvis man trækker det ned over hovedet på virksomhederne i syd, opstår der omgående myter om, at man i virkeligheden bare vil stille nye krav, som ødelægger deres muligheder for at konkurrere.«
UNIDO arbejder med at dokumentere, at der faktisk er bedre driftsøkonomi og bedre afsætningsmuligheder også for virksomheder i syd, der forholder sig ansvarligt til den »tredobbelte bundlinje«, dvs. de økonomiske, de sociale og de miljømæssige resultater.

Motivation
Estrup tror ikke på, at man kan lovgive sig til bæredygtige virksomheder.
»På sin vis er samarbejdet uforpligtende. FN kan ikke kontrollere virksomhederne. Men jeg tror ikke på, at man kan lovgive sig til resultaterne. Det skaber ikke motivation nok.«
»Men der er masser af konkrete muligheder for at spare på ressourcerne, skåne miljøet og få en bedre økonomi i virksomhederne. Det er den slags løsninger, vi markedsfører. Vi har et netværk af centre for renere produktion i hele verden, som markedsfører den teknologi, der både gavner miljø og økonomi,« siger Estrup.
»Den nye streng er det sociale ansvar. Det har hidtil mest været en opgave for FN’s arbejdsorganisation ILO. Men de er i høj grad gået reguleringsvejen – og det opfattes af udviklingslandene som et forsøg på at tvinge dem til at gøre sig mindre konkurrencedygtige.«
»Vi må i stedet motivere dem ved at fortælle om mulighederne for, at de kan forbedre deres markedssituation og få de rigtige forbrugere i den rige verden i tale.«

Netværk
I Sydøstasien, Indien og Kina er der mange eksempler på virksomheder, der ser deres fordel i at hæve den sociale standard og knytte en stabil arbejdsstyrke tæt til virksomheden. Mange af de internationale mærkevareproducenter har også en social kodeks, der f. eks. hindrer børnearbejde. Problemet er, at det ofte kan opfattes som en pression mod de lokale virksomheder, påpeger Estrup.
I de fattigeste lande, især i Afrika, vejer de små lokale virksomheder tungest. UNIDO forsøger at samle dem i netværk for at udvikle de fælles fordele ved adgang til kredit, samlede indkøb af råvarer, fælles afsætning og sikring af en mere stabil arbejdsstyrke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her