Jan Mølby
*Dansk topfodbolds mest succesrige energispareprojekt, er i morgen på trænerbænken for 3. divisionsklubben Hull i England. Han kommer fra Kidderminster, som ligger i samme række.
Anne Mette Bredahl
*En af dansk sports helt store profiler, modtager i dag Dansk Blindesamfund og Pers Legat. 40.000 kr. lyder det på, så nu bliver der nok til nye ski til den blinde VM-, OL- og World Cup-vinder. Godt løbet.
Brian Nielsen
*Igen-igen, gør den store mand comeback i ringen, denne gang den 19. april. Samtidig dropper han sin VM-titel hos bokseforbundet IBC, et af mange, for i stedet at satse på en EM-kamp.
Stig Tøfting
*Alle haveejeres ønskedrøm var en af de heldige skadede der undgik sidste uges totale afklædning mod Irland. Nu melder han også afbud til den omstridte venskabskamp mod Israel i Parken den 17. april. Noget så banalt som en flænge i knoglen på ydersiden af foden.
Harry Egger
*Den østrigske skiløber har slået sin egen verdensrekord i hurtigløb. I sit specialdesignede aerodynamiske skitøj opnåede Egger en topfart på 248,28 kilometer i timen.
Sær sport.
Mette Vestergaard
*Håndboldpigernes anfører på landsplan bliver i FIF, trods rigtig gode jyske tilbud. Der er vist noget med en udenlandsk sponsor.
John Stampe
*Den bedste fodbolddommer der aldrig har fløjtet en kamp, er blevet fyret som træner i AGF. Assistenttræner Mark Rieper fulgte straks efter med en opsigelse. Ta jer dog sammen, GF.