Læsetid: 1 min.

FOLK

17. april 2002

Gunnar Lange
*Generalmajor Gunnar Lange er blevet tildelt Forsvarets Medalje med Egeløv i guld for »særlig fortjenstfuld tjeneste i varierende chefstillinger i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien«.

Frank Aaen
*I dag holder Boykot Israel-kampagnen en demonstration i København vendt mod Israels politik. Blandt talerne finder vi Frank Aaen, fhv. MF for Enhedslisten. Og så er det i øvrigt også i dag, Danmark spiller fodboldlandskamp mod Israel i Parken; en såkaldt venskabskamp. Har man købt billetter og ombestemt sig, kan de refunderes senest klokken 12.

Mads Lebech
*Frederiksbergs borgmester, som samtidig er formand for Hovedstadens Udviklingsråd, vover i dag pelsen og kommer med et udspil om hovedstadens trafikpolitik. En rigtig varm kartoffel.

Hamlet
*Atter et spædt forårstegn – i dag er der pressemøde på Marienlyst Slot i Helsingør i anledning af dette års udgave af byens Hamlet Sommer.

Folkevalgte
*MF’erne skal denne onsdag blandt andet førstebehandle forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer

Islændinge
*Dagen i dag er nationaldag i Island, hvor man fejrer 58-året for republikkens oprettelse i 1944. Islændingene opsagde unionen med Danmark og afsatte Kongen og satte dermed en ende for 500 års dansk indflydelse på øen.

Thomas Helveg
*Milanspilleren Thomas Helveg har meldt afbud til aftenens landskamp i Parken mod Israel på grund af en overbelastningsskade. Også Claus Jensen fra Charlton er ude af billedet, mens der er tvivl om, hvorvidt Jesper Grønkjær fra Chelsea når at blive klar til kickoff kl. 19.15.

Nicole Kidman
*Filmstjernen Nicole Kidman siger i et interview med avisen Sunday Express, at hendes liv blev surrealistisk, efter at husbond og kollega Tom Cruise forlod hende. ’Det trøster mig, at hvad der end sker, kan det ikke være værre’, siger Kidman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her