Læsetid: 2 min.

Forvirring om miljøbistand

Ved at slå kasserne sammen kan man forhøje bistand til miljø og samtidig skære ned på den samlede bistand
6. april 2002

Regeringen vil forøge miljøbistanden igen til næste år. Nedskæringen i år har været lidt for kraftig, siger både Venstres udviklingsordfører, Pia Larsen, og miljøordfører, Eyvind Vesselbo.
Men Eyvind Vesselbo tilføjer over for Information at hele rammen for Miljø, Fred og Stabilitet, MiFreSta, efter hans mening skal afskaffes.
»Det har jo tidligere været Venstres holdning. Vi skal ikke finansiere to forskellige dele. Jeg mener heller ikke, at Venstre var med i den oprindelige beslutning om miljø- og katastrofe-bistand i 1993,« siger Eyvind Vesselbo.
»Det er udmærket, at vi har fået de to dele lagt sammen, så der ikke er for meget bureaukrati og strid mellem to ministerier. Nu kan man koncentrere kræfterne på samme felt. Og det betyder jo ikke, at man mister ekspertise. Det er bare et spørgsmål om at ansætte de rigtige folk,« siger han.
Vesselbos hensigt møder harmfuld kritik både fra Socialdemokratiet, De Radikale og SF.
»Det er et brud på det forlig, vi indgik i november 1998, hvis regeringen sløjfer MiFreSta-rammmen uden at forhandle med os,« siger Mogens Lykketoft.
»Vi kan ikke umiddelbart acceptere, at man lægger alle pengene i én pulje. Vores opbakning til en sådan sammenlægning afhænger helt og holdent af, hvad indholdet bliver,« tilføjer han.
»Vi har et forlig om, at bistanden til miljø, fred og stabilitet skal vokse gradvist til en halv procent af bruttonationalproduktet i år 2005. Det er afgørende at holde den adskilt fra almindelig udviklingsbistand,« siger Morten Helveg (R).
Han beklager, at man ikke kan blive klog på, hvad regeringen vil med udviklingsbistanden.
Dans Folkeparti er ikke i tvivl: »På grund af regeringens skattestop, skal der igen med meget stor sandsynlighed skæres på u-landsbistandeen,« siger udenrigspolitisk ordfører, Peter Skaarup.

Tillidsbrud
»At fjerne den særlige miljøbistand er i strid med løfterne fra topmødet i Rio,« siger SF’s miljøordfører, Jørn Jespersen. »Den rige verden lovede, at leve op til målet om o,7 procent i bistand - og tilføre ekstra midler til at løse miljøproblemerne.«
Løftet om ekstra midler var – og er – afgørende for udviklingslandene. De frygtede nemlig, at de rige lande ville have miljøproblemerne løst på bekostning af fattigdomsbekæmpelsen.
SF var ikke med i forliget om miljøbistanden i 1998, fordi det gik ud på at dæmpe stigningstakten. Men også Jørn Jespersen mener, det er et »klokkeklart forligsbrud«, hvis regeringen løber fra løftet om, at den slags bistand gradvis skal vokse til en halv procent af nationalproduktet, senest i år 2005.
»Danmark bliver helt til grin i Johannesburg, hvis vi møder op med en lille stigning i miljøbistanden næste år – men samtidig må indrømme, at vi i virkeligheden har taget pengene fra fattigdomsbekæmpelsen,« siger Jørn Jespersen.
»Vi lever i et forvirringsland, fordi man lægger det hele sammen nu,« siger generalsekretær Bjørn Førde, Mellemfolkeligt Samvirke.
»Miljøbistanden blev indført, fordi vi har fået en ny forpligtelse ud over bekæmpelsen af fattigdom, sygdom osv. Den var begyndelsen til den nuværende diskussion om de ’globale fælles goder’. Den var et symbol på, at vi vil bidrage til løsningen af fælles, globale miljøproblemer – og derfor var den også rettet mod andre lande, f. eks. lande i Asien med voksende byer og voksende forurening.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her