Læsetid: 4 min.

En gang GMO, altid GMO

Canadisk landmand advarer nu Europa imod at indføre GMO-afgrøder. Hans marker er uforskyldt blevet forurenet med pollen fra GMO-planter. Producenten kræver erstatning
27. april 2002

»Der findes ikke noget både-og. Man kan ikke både sige ja til genmodificerede afgrøder og fødevarer og så samtidig tro, at man stadig kan beholde de oprindelige og rene afgrøder eller de konventionelle og økologiske landbrug.«
Sådan lyder det kontroversielle udsagn fra den canadiske landmand Percy Schmeiser. Han er i øjeblikket på turné i Europa for at fortælle om sin retssag mod biotek-koncernen Monsanto og for at advare landmænd, forbrugere og regeringer i de europæiske lande imod at gøre de samme fejl, som han mener er sket i bl.a. USA, Canada og Argentina. Lande, hvor GMO-afgrøder har spredt sig næsten uhæmmet.
»I 1996, da genmodificerede afgrøder for alvor kom frem i Canada og USA, var der ingen, der kunne fortælle os, hvor det bar hen. Men Europa står i en meget bedre situation, hvor I kan lære af vores store fejl. Jeg vil ikke fortælle europæiske landmænd og regeringer, hvad de skal gøre, men jeg synes, de skal se på, hvad der er sket i Canada. De skal være bevidste om, at hvis de først siger ja, kan de ikke senere sige nej. Har man først lukket GMO-afgrøderne inden for landets grænser, så er der ingen vej tilbage.«

Schmeiser vs. Monsanto
Percy Schmeiser modtog i 1998 et sagsanlæg fra Monsanto, som producerer sprøjtemidler, blandt andet det populære Roundup, ligesom virksomheden sælger genmodificerede afgrøder, der er resistente over for netop Roundup.
»Monsanto har detektiver, som tager prøver og overvåger landmænd i hele Canada for at se, om virksomhedens patentrettigheder overtrædes. De har også overvåget min mark og fundet nogle rapsplanter med Monsantos patenterede gen i arvemassen.«
Monsanto anlagde derfor sag, fordi Schmeiser ikke har betalt licens for at bruge deres GMO-afgrøde.
»Det var et chok for mig at få sagsanlægget, der indeholdte et krav på 10 mio. dollar. Jeg har dyrket raps i 40 år og selv lavet et omfattende forædlingsarbejde. Men jeg har aldrig købt afgrøder af Monsanto, så derfor forekommer det absurd, at de kræver, at jeg skal til at betale licens nu,« siger den 71-årige landmand.
Han undersøgte selv sine marker og fandt ud af, at det var rigtigt nok – de var forurenet med Monsantos GMO-raps. Han mente dog, at det måtte være afgørende for sagens udfald, om han selv havde indført den på marken, eller den var kommet derind ved en fejl.

Kan ikke lukkes inde
Genmodificerede afgrøder kan godt spredes fra mark til mark, uden at landmanden ved det. Dels kan det ske ved, at frø fra nabomarkerne, som er tilsået med GMO-afgrøder, spredes via vinden eller under såningen, dels kan det ske ved, at der sker krydsbestøvning, hvor GMO-afgrødernes pollen via vinden eller insekter ’smitter’ andre planter og krydsbestøver dem, så også de bliver genmodificeret. Sidstnævnte er et velkendt problem især for rapsplanter, som blandt andet det danske forskningscenter Risø har påvist.
På Schmeisers formodning om, at det da måtte være afgørende, hvordan Monsantos GMO-afgrøder var kommet ind på hans marker, svarede Monsantos advokater nej. De mener ikke, det har nogen betydning, om Percy Schmeiser har fået sin GMO-raps overført til sin mark med vilje eller via f.eks. krydsbestøvning. Han skal betale alligevel, siger de.
I marts 2001 afsagde de canadiske domstole dom i sagen og gav Monsanto medhold. Sagen er dog ikke endeligt afgjort, idet Schmeiser har anket den, og næste høring foregår i maj i år.

Dystre udsigter
Percy Schmeiser mener, at konsekvenserne er vidtrækkende og dystre, hvis Monsanto også får medhold i anden omgang.
»Det vil betyde, at hvis en landmand får forurenet sine afgrøder med gener, som Monsanto har patent på, så opnår de ejendomsret til alle hans planter, og han må ikke længere dyrke noget som helst uden af betale licens til Monsanto. Det er et brud med princippet om, at landmænd har ejendomsretten til deres egne afgrøder og det, de dyrker på deres mark. På den her måde kan Monsanto få ejendomsret til alle mulige sorter, som de aldrig har foretaget noget udviklingsarbejde på, men som tilfældigt er blevet krydsbestøvet,« siger Percy Schmeiser.
I det hele taget betegnes sagen mellem Monsanto og Percy Schmeiser som særdeles principiel, idet det ikke bare er et spørgsmål om bioteknologiske virksomheders muligheder for at kontrollere verdens fødevareforsyning, men også fordi det i kritikernes øjne kan føre til omfattende økologiske katastrofer, hvis Monsanto får medhold.
For Percy Schmeiser er det en sag, der for alvor har udfordret, hvad han altid har troet på: Landmandens grundlæggende rettigheder og ejerskab over, hvad han kan få op af den sorte muld med sine egne næver. En tro på, at med flid og hjælpsomhed mellem naboer kan man nå langt. Han er landmand af hjertet og fokuserer derfor primært på konflikten mellem, hvad han kalder ’farmer rights’ og patentlovgivning. Men han fortæller også, at erfaringerne fra det vestlige Canada er, at når først GMO-afgrøderne er indført i et område, udviskes forskellen mellem GMO-landbrug, konventionelle landbrug og økologiske landbrug, simpelthen fordi smittefaren og krydsbestøvningen gør, at det bliver umuligt at dyrke, købe eller spise 100 procent GMO-fri mad.
»Man har snakket meget om, at man blot kan afgrænse og isolere GMO-afgrøderne og de marker, man dyrker dem på. Men det er forkert. Begrebet sameksistens gælder ikke GMO-afgrøder og traditionelle afgrøder. Det kan ikke lade sig gøre at isolere pollen – de vil spredes før eller siden med insekter og vinden. Man mister biodiversiteten og de lokale afgrøder, der er tilpasset lokale forhold. Siger man i Europa ja til GMO-afgrøderne, siger man samtidig nej til både det konventionelle og økologiske landbrug,« siger Percy Schmeiser.

*Læs mere om sagen imellem Monsanto og Percy Schmeiser på følgende adresser: www.monsanto.com og www.percyschmeiser.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her