Læsetid: 4 min.

Gud som interesse

Det er blevet legitimt at tale om Gud – ni essays om tro eller noget der ligner
12. april 2002

(2. sektion)

Essays
Man kan som bekendt interessere sig for så meget. Som nu f.eks. Gud. Det mener man i al fald på forlaget Anis, hvor man har bedt ni personer skrive herom i bogen Interesse for Gud. Ni essays skrevet af folk, der på den ene eller anden måde lever af at beskæftige sig med filosofi, religion eller kristendom, for de flestes vedkommende som ansatte ved de teologiske fakulteter i Århus eller København.

Det dunkelt talte
Deres baggrund er, at det igen er blevet legitimt at tale om Gud. Sekulariseringen er kørt træt for i det mindste en tid, og dermed er den religiøse fortolkning af tilværelsen vendt tilbage som et ikke længere mentalt suspekt element i det moderne samfund. Selv om udtryksformen for denne religiøse tydning er en anden end tidligere, idet vi nu opererer med et holistisk verdensbillede og en mangfoldighed af religiøse tolkninger, og dertil kommer individualismens krav om, at hver enkelt sammensætter sin helt egen religion.
Hvad man skal mene om troen på netop denne baggrund, prøver bogens bidragydere at overveje, og redaktørerne har bedt forfatterne om, at overvejelserne sker i samme genre som den italienske filosof Gianni Vattimo gjorde det i bogen Jeg tror at jeg tror fra 1996. Vattimos bog er en overvejelse over troen på baggrund af nogle filosofiske refleksioner. Sine steder ganske dunkel, og navnlig det med det dunkle har nogle af forfatterne af den nye bog taget til sig.
For at undgå det firkantede tilstræber flere bidragydere nemlig en langsom, tøvende stil på en sådan måde, at formen ofte kommer til at skygge for indholdet. Man vil som regel højst tale om kristendommen som ’tydningsmodel’ (’tydning’ er i det hele taget et af yndlingsudtrykkene i denne tale om kristendommen), og for enkelte bliver imødekommenheden over for, hvad man mener er samtidens religiøse situation, så stor, at det fornemmes som om man knap nok tør stå ved sin egen kristendom. I virkeligheden ville den selv samme samtid nok ønske sig et afklaret standpunkt, men dem er der langt imellem i bogen.
Den klareste tale repræsenterer dog Anders Klostergaard Petersen, som i Kristendommen og sund fornuft kommer med bogens bedste indlæg. Hvis kristendommen undgår det traditionelle metafysiske sprog, overflødiggør den sig selv som religion, for »hvis man fjerner påstanden om at spejle en verden, som ligger ud over den erfarede, er man på vej til at overflødiggøre (kristendommen) som religion«, skriver Klostergaard.
Troels Engberg-Pedersen spørger sig selv og læseren, hvorfor man skal interessere sig for Gud, og svarer – med en sprogbrug, der kræver lidt mere end blot en interesseret læser – at det skal man, fordi kristendommen bedre end nogen anden religion formår at fremelske en »offensiv andrerettethed«. Det havde nok været lettere for mange ikke-teologiske læsere, om Engberg-Pedersens forkærlighed for svære ord havde været mindre end hans ønske om at udtrykke sig forståeligt.
Troels Nørager taler i sit essay om Gud som betegnelsen på »den kærlighedens magt, som blev inkarneret i Jesus og som – håber og tror jeg – bærer vores liv,« mens Hans Hauge i sædvanlig underholdende og rodet stil fabulerer over troen på religionsmødets betingelser og foreslår, vi tager Jesus lidt uden for den kristne dagsorden (»Gud er han ikke,« som Hauge med henvisning til Løgstrup konkluderer), for så er basis hjemme for et religionsmøde med Islam.

Bagdøren åben
De ni essays er som antydet en blandet fornøjelse at læse. Jeg er ikke sikker på, man i de enkelte essays rammer nutidens religiøse spørgen særligt præcist, og det er i sig selv et problem, bogens ærinde taget i betragtning, men navnlig er det vanskeligt at forstå, hvorfor så få af bidragyderne taler teologisk klart, og hvorfor de ikke ser noget problematisk i at interessere sig for Gud. Det er lærde folk, så de kender jo godt problematikken med Kierkegaards tale i baggrunden, men hvorfor spiller den så ikke en større rolle i bidragene? I en interesse er der jo noget uforpligtende, men netop den, der vil vide noget om Gud, må kaste sig ud i det forpligtende, som er mere end bare en interesse. Man kan ikke sætte tro på prøve, og så se om det har en interesse. Sandheden om forelskelse når man først frem til ved at være forelsket, og sådan forholder det sig også med troen. Interesserer jeg mig for Gud, er jeg vel ikke afhængig af ham, snarere er han blevet en genstand blandt så mange andre genstande, og min beskæftigelse med ham er uforpligtende. Bagdøren er åben.
Jeg tror bestemt ikke, alle bidragyderne har det på den måde med den tro, de taler om. Men bidragene er alligevel for en stor dels vedkommende præget af så megen tilbageholdenhed over for den eksistentielle religiøse tale og så megen tøven over for dogmatiske udsagn, at der mangler noget. Det bliver dunkelt og sine steder tæt på tågesnak, om end der er undtagelser herfor.

*Niels Grønkjær og Henrik-Brandt-Pedersen: Interesse for Gud. Ni tidssvarende essay. 176 s., 199 kr. Forlaget Anis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her