Læsetid: 4 min.

Holst og Brian og business

På en konference på Nationalmuseet om bøger og business stod det klart, at mordet på smagsdommerne har fundet sted
13. april 2002

Konference
»Hvad sagde han?« spurgte Hanne Vibeke Holst torsdag aften på Nationalmuseet. For kritikeren Erik Skyum-Nielsen havde netop under sit oplæg på arrangementet Bøger og Business omtalt Hanne Vibeke Holst, og mange mennesker i festsalen grinede højt. Og det var ikke til at vide, om de vidste, at omtalte Holst faktisk var til stede som tilskuer.
Hun sad lige ved siden af den udsendte fra Information, som ikke kunne undgå at bemærke, at succesforfatterinden til lejligheden promenerede en vaskeægte David Bowie-frisure. Sådan ser man ud, når der er business i at skrive gode bøger. Holst lænede sig forover og spurgte sig ledsager: »Hvad sagde han?«
Det Skyum-Nielsen sagde, var at en forfatter som Hanne Vibeke Holst har skabt sin egen klub af læsere, der kan blive ældre sammen med forfatteren: De kan fra bog til bog springe fra problematikker vedrørende de første erfaringer med prævention til det faste parforholds trængsler og frem til det voksne livs karrierelængsler.
Erik Skyum-Nielsen var aftenens første taler. Og det var meningen, at kulturminister Brian Mikkelsen sammen med branchens parter skulle sidde i panelet og lytte og tage notater og svare på alle de meget kritiske spørgsmål fra kritikere, forfattere, forlæggere, boghandlere og bibliotekarer, der var mødt frem og havde fyldt festsalen i Nationalmuseet.
Men som ordstyrer Isabelle Miehe-Renard sagde:
»Der mangler kun én – og det er Brian Mikkelsen.«
For ministeren sad i Folketinget til høring om de overordnede linjer om den ny regerings kulturpolitik.
Og det, Brian ikke hørte, var, at Skyum-Nielsen redegjorde, at litteraturens traditionelle funktioner var blevet overtaget af konkurrende kulturformer: Det er ikke længere litteratur, men Discovery Channel, der viser, hvordan der ser ud på den anden side af jordkloden og inde i hovedet på folk, vi ikke forstår. Det er ikke længere litteratur, men popmusikken, der leverer store følelser til det lille liv i privaten. Tv er blevet bedre til at kritisere samfundet, så alle kan være med. Og seksuelle fantasier, er det vist efterhånden de absolut færreste, der slår op i skønlitterære bøger efter.

Smagsdommerne
Det blev mere og mere klart i løbet aftenen på Nationalmuseet: Mordet på smagsdommerne har fundet sted. Og det var ikke Anders F. og Bendt B. og Lene E., der førte kniven: Det er snarere en konsekvens af folkeoplysning og demokratisering og massemediefællesskabet.
Som det blev fremhævet af en af talerne: Det kan godt være, at kaffekonverserende kvindemennesker i 1970 ikke havde læst Klaus Rifjberg, men de kendte ham, og de vidste, at de burde have læst ham. I dag ville de samme
café au lait-passiarende forbrugere skide på, om de havde læst Klaus Rifbjerg. Der er ikke nogen, der skal fortælle dem, hvad der er dårlig smag.
Tidligere debatredaktør ved Aktuelt Jette Hansen sagde det samme på en anden måde: Da forfatterinden Fay Weldon lod et parfumefirma med et lækkert honorar bestille repræsentation i hendes bøger, var der selvfølgelig nogle, der blev forargede. Bent Vinn Nielsen kaldte det perverst.
Men Hansen fremhævede Hanne Vibeke Holsts offentlige reaktion som typisk for tidsånden aktuelt, »hvor man hylder tilpasning som et oprør.« Som en tendens til at betragte det som fandenivoldsk at alliere sig med markedskræfterne. Fordi Holst i indlægget roste Weldon for »i en rød Ferrari at give hele det højbrynede smagsdommerpanel baghjul.« Således mindet om sin egen morsomhed grinede Holst torsdag aften på Nationalmuseet.
Lars Ringhoff som netop har lanceret sig selv som litterær agent, bebrejdede bogbranchen generelt, at de ikke rigtig havde forstået det med smagsdommernes død i det offentlige. Forlæggerne troede sig stadig i stand til at fortælle folk forskellen på god og dårlig litteratur. Branchen hart mistet autoritet.
»Selv om man kalder det nye, store opslagsværk for både Nationalleksikon og encyklopædi, er det stadig ikke til at komme uden om, at der var 400.000 glade købere til Lademanns Leksikon i 70’erne og foreløbig kun 35.000 til det nye.«
Ringhoff advokerede i øvrigt for en opløsning af forestillingen om bogbranchen som en balancegang mellem børs og katedral: en forestilling om at branchen efter et Robin Hood-princip tager fra bestsellerforfattere og finansierer den smalle litteratur.

Flottenheimer Brian
Det hørte Brian Mikkelsen ikke, for han var ikke kommet. Men da ministeren endelig ankom, gentog han trofast sit refræn om en ny struktur, der skal tilgodese forfatterne, og at han ikke vil fjerne bogmomsen, fordi vi i Danmark ikke har tradition for differentieret moms: »Hvem vil hævde, at bøger er vigtigere end fødevarer for enlige mødre?«
Og så flottede Brian sig i den vanlige maner ved at fortælle om nye 900.000 kroner, der var bevilget til Statens Litteratur Center.
Efter sit indlæg og en kort diskussion forlod Brian konferencen. Så han hørte ikke forfatteren Hans Otto Jørgensen tale om det graverende lave niveau på danskundervisningen i gymnasieskolen, formand for Litteraturrådet, Anne Marie Mai, der ville fastholde ministeren på hans løfter om penge til forfatterne og forlæggeren Claus Clausen, der konkluderede, at der lige nu er brug for forfattere og kritiske udgivelser: »For tiden er faktisk inde til kulturkamp.«

*Aftenens indlæg kan høres på arrangørerne Foreningen for Forlagsfolks hjemmeside. www.forlagsfolk.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her