Læsetid: 4 min.

Institution tvunget til at modtage kriminel

Amt har anbragt en kriminel udviklingshæmmet på en institution, som intet kan gøre for at forebygge ny kriminalitet. Institutionen er nemlig beregnet for svage udviklingshæmmede
2. april 2002

Fejlanbragt
»Det er helt tilfældigt, at Peter er havnet her. Det er ikke, fordi amtet har tænkt, at han har godt af at være her. For den pædagogik, han har brug for, kan vi slet ikke klare.«
Ordene kommer fra Erik, der er viceforstander på en institution for svage udviklingshæmmede.
For halvandet år siden fik institutionen pålagt at tage imod den udviklingshæmmede Peter, der er dømt for vold mod en kvinde.

Dårlig løsning
»Hvis vores amt sender en kriminel udviklingshæmmet herhen, er det ikke med noget mål om at behandle ham,« fortsætter Erik og forklarer, at der med Peter hverken fulgte ekstra ressourcer eller uddannelse af personalet.
Forstander Ulla nikker bekræftende og forklarer, at personalet på institutionen er uddannet at tage sig af svage udviklingshæmmede – typisk med Downs syndrom – som skal have hjælp til daglige gøremål som at vaske sig og gøre rent på værelserne. Ikke kriminelle.
»Vi arbejder på et helt andet niveau end det, en kriminel udviklingshæmmet har brug for. Vi kan give ham tryghed og omsorg, men decideret at forebygge kriminalitet, det har vi slet ikke ressourcer til,« tilføjer Erik og ryster let på hovedet.
Han var egentligt mest bekymret for de andre beboere, da institutionen for halvandet år siden fik besked på at modtage Peter.
»Da jeg så Peters papirer første gang, tænkte jeg ’shit, det her kan gå galt’,« husker Erik.

Bange for ballade
Sagsmappen indeholdt historien om en voldelig 21-årig, som både havde været involveret i biltyverier og slagsmål.
»Jeg var selvfølgelig bange for, at han skulle lave ballade til skade for de andre beboere. Loven siger, at dette ikke er en institution, men deres hjem. Hvordan kan man så tvinge dem til at bo sammen med kriminelle?« spørger Erik.
Personalet har på grund af Peters voldelige fortid fået besked på, at de ikke må sætte for stramme regler op for ham. Hvis han for eksempel vækker nattevagten, optræder truende og vil have medicin, så skal han have det.
»Vi er ikke normeret eller uddannet til at risikere, at han bliver voldelig. Vores medarbejdere har jo heller ikke søgt jobbet for at arbejde med kriminelle udviklingshæmmede,« forklarer Erik.
Institutionen har fire pædagoger til den gruppe på otte beboere, som Peter og en anden kriminel udviklingshæmmet er med i. Til sammenligning har Nørholm Kollegiet, der omtales i artiklen ovenfor, og som har specialiseret sig i kriminelle udviklingshæmmede, 24 pædagoger til 13 beboere.
Den forskel viser sig også i prisen. En plads på denne institution koster 32.850 kr. om måneden, mens den på Nørholm Kollegiet koster 42.150 kr.

De andre for dumme
At institutionen ikke kan behandle Peter for hans kriminalitet, er ikke det eneste problem, mener Erik og Ulla.
»Peter får ikke noget modspil her. Han er langt mere begavet, end de andre beboere. De ser op til ham, og han leger lidt pædagog over for dem og tager sig af dem. Men det er jo ikke meningen,« siger Ulla.
Peter er nemlig væsentligt mere intelligent end de andre på institutionen. Hans IQ ligger på 80, mens de andre beboere typisk har en IQ på under 50.
Det betyder også, at Peter ikke finder sine venner her.
»Han vil ikke være de andre bekendt, når de går i byen, og det kan jeg godt forstå,« nikker Ulla.
Personalet synes også, det er svært at finde et arbejde til Peter, selvom han har været på en del beskyttede værksteder.
»Han synes, de andre på værkstedet er for dumme,« forklarer forstanderen.
På trods af omstændighederne er Peter faldet godt til. Han arbejder i køkkenet på institutionen, og for det meste hygger han sig med de andre.

Kunne gå galt
Men personalet er udmærket godt klar over, at institutionen har været heldig med Peter. Han kunne lige så godt have opført sig voldeligt og have nægtet at være her. Ulla og Erik ville derfor godt have haft en begrundelse med på vejen, da de modtog Peter.
»Hvis amtet havde lavet en undersøgelse og fundet ud af, at dette sted er det bedste for ham, så kunne jeg forstå det. Men nu fik vi ham bare, fordi der var en ledig plads, og fordi vi har været heldige med kriminelle før. Det kunne lige så godt være gået galt,« slutter Erik.

*Erik og Ulla ønsker at være anonyme, fordi de overvejer at klage til amtet. Hvis de på nuværende tidspunkt står frem med navn, kan de risikere at miste deres job. Derfor er amtets navn heller ikke nævnt. Peters navn er opdigtet. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.

FAKTA
Udviklingshæmning
*er den samme tilstand, som man tidligere kaldte åndssvaghed. De udviklingshæmmede ligger både mentalt og sprogligt under deres faktiske alder.
*er en lægelig diagnose. I disse termer kaldes diagnosen mental retardering eller oligofreni.
*konstateres ud fra to kriterier. Dels intelligensniveauet, der måles med en række tests, og dels vedkommendes evne til at klare sig selv.
*findes i sværere og lettere grader hos cirka 2,5 procent af befolkningen, og er for det meste medfødt. Cirka 15 procent udvikler først udviklingshæmning efter fødslen.
*kan forårsages af lav fødselsvægt, forældrenes nære slægtskab med hinanden eller morens misbrug af alkohol, medicin og andre stoffer under graviditeten og fødselskomplikationer. Efter fødslen kan udviklingshæmning blandt andet opstå som følge af hjerneskade og alvorlige infektioner.
*kan ikke helbredes. Men med undervisning og oplæring kan de bedst fungerende udviklingshæmmede komme tæt på at fungere som ’normale’ voksne. Kilde: www.e-psyk.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu