Læsetid: 3 min.

IRA nedlægger flere våben

For anden gang har den irske undergrundshær, IRA, anbragt en portion af deres våbenarsenal ’uden for rækkevidde’. Spørgsmålet er hvorfor?
9. april 2002

LONDON – Mens volden hærger i Mellemøsten, lod en anden af verdens indgroede voldsproblemer til at tage endnu et skridt mod en fredelig løsning.
IRA, den irske undergrundshær, som i årevis kæmpede en væbnet kamp for at få vristet Nordirland væk fra Storbritannien, har for anden gang nedlagt en række våben. Det blev meddelt i går.
Mange politikere på begge sider af Det Irske Hav mente, at det var et godt tegn. Andre mente, at der var tale om en PR-øvelse.
IRA er på det seneste blevet kritiseret for øjensynligt at have haft en finger med i spillet ved et indbrud for nylig på højsikkerheds-politistationen, Castlereagh, hvor en række dokumenter blev stjålet, der f.eks. kunne gøre livet særdeles vanskeligt for politiets meddelere i det katolsk-dominerede IRA-miljø.
Samtidig har IRA problemer i USA, hvor organisationen blev voldsomt upopulær sidste år, da tre IRA-folk blev anholdt i Columbia angiveligt for at have trænet folk fra undergrundshæren FARC. At nedlægge nogle våben kunne måske afhjælpe kritikken.

Vold og afmagt
Som om det ikke var nok, fortsætter IRA’s vold – dog ikke mod de britiske sikkerhedsstyrker som førhen, men mod kriminelle og narkohandlere. Også her kunne en våbenskrotning måske hjælpe på populariteten
Den ville også rette en anklagende finger mod den protestantiske vold, som i øjeblikket lader til at eskalere i ren afmagt over for, hvad nogle protestanter i Nordirland opfatter som tab af indflydelse efter fredsaftalen i 1998 og det efterfølgende selvstyre til provinsen.
Og endelig er der snart valg i Republikken Irland, hvor IRA’s politiske arm, Sinn Fein, stiller op, og hvor det menes, at en våbengestus fra IRA’s side vil gøre partiet mere populært.
Alt sammen udgør en baggrund, der i går fik en række protestantiske politikere til at afvise IRA’s våbengestus som en skingestus.
»Propaganda om dagen og fortsat terrorisme om natten,« kaldte anti-fredsaftale politikeren David Burnside det.
»Jeg tror ærligt talt ikke, vi kan vide noget om, hvornår denne konflikt vil ende. IRA er stadig en fuldt operationel organisation. Den bruger stadig vold – om ikke mod sikkerhedsstyrker men som selvjustits – og jeg tror, vi er langt fra at kunne sige, at IRA ikke længere eksisterer,« sagde Henry Patterson fra University of Ulster til BBC.
Ikke desto mindre er der tale om en gestus, det havde været svært at forestille sig for blot få år siden. Og selv om den ikke nødvendigvis bringer den nordirske konflikt til en endelig afslutning, gør den bestemt heller ikke det modsatte

Mellemøst-parallel
Britiske politikere – ikke mindst premierminister
Tony Blair – har da også forlængst draget en parallel fra Nordirland og til øjeblikkets mest internationalt opflammende konfrontation – den mellem Israel og palæstinenserne.
Men den parallel kan ikke alle se.
»Den nordirske konflikt har ingen effekt overhovedet på bredere, internationale spørgsmål,« siger professor Paul Bew fra Queen’s University i Belfast til Information.
»Men jeg forstår godt, at de siger det. En hel generation af britiske politikere har hele deres referenceramme, når der er tale om konflikt og vold, fra Nordirland.«
Især har Tony Blair forsøgt at drage den erfaring fra Nordirland, at der er behov for, at en tredjepart intervenerer. Også i Mellemøsten. I Nordirland blev fredsforhandlingerne således ledet af en amerikansk senator.
»Det argument har en smule mere troværdighed,« siger Paul Bew.
»Men man kan altså finde argumenter både for og imod intervention fra en tredje side. Det er ikke så enkelt, som Blair siger,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu