Læsetid: 4 min.

Iraks Saddam Hussein tager nyt stik hjem

Et stop for Iraks olieeksport giver Saddam heltestatus og klemmer moderate arabiske regimer yderligere mellem et pro-israelsk USA og en anti-israelsk arabisk befolkning
10. april 2002

Analyse
BOSTON – Situationen er efterhånden velkendt. Så snart USA synes at have trængt Iraks leder, Saddam Hussein, op i et hjørne, ryger han som en trold op af en æske et andet sted. Diktatoren spiller de få kort, han råder over, brillant.
Under krisen om våbeninspektørers arbejde i Irak i vinteren 1998 var vestlige lande med USA i spidsen rede til at starte et bombeangreb mod Irak. I sidste øjeblik inviterede Saddam FN’s generalsekretær, Kofi Annan, til Bagdad for en snak. Efter mødet kaldte Annan tyrannen for en leder, »man kan gøre med forretninger med«. Krisen var ovre.
I de seneste måneder har præsident George W. Bush forberedt verdensopinionen på et nyt indgreb mod Saddam Hussein. Man har hørt masser af retorik fra Det Hvide Hus og intet om en strategisk slagplan, fordi den ganske enkelt ikke findes endnu. I mellemtiden har Saddam navigeret elegant indenfor det begrænsede manøvrerum, som en næ-sten total diplomatisk isolation og økonomisk blokade tilbyder ham. Under Den Arabiske Ligas møde i Bei-rut i sidste måned lovede
Iraks vicepræsident, at Irak aldrig igen vil invadere Kuwait. Til gengæld forpligtede alle arabiske lande sig til at modsætte sig en amerikansk invasion af Irak.

Tog det næste skridt
I mandags tog den irakiske diktator det næste skridt. I hele sidste uge havde han prøvet at overtale Iran og Libyen til at slutte op om et eksportstop for oliesalg til USA og Europa. Det lykkedes ikke, fordi initiativet kun vil skade de amerikanske og europæiske økonomier, hvis alle arabiske medlemmer af OPEC-kartellet deltager. Det ville Kuwait og Saudi-Arabien og de små sheik-dømmer i Den Persiske Golf ikke.
Saddam Hussein valgte at gå alene:
»I eftermiddags har det irakiske lederskab besluttet at stoppe vores olieeksport totalt. Om 30 dage vil vi genoverveje beslutningen, med mindre den zionistiske enheds væbnede styrker har trukket sig ud af de besatte palæstinensiske områder forinden,« sagde han.
Analytikere sagde i går, at Iraks indstilling af olieeksport til USA og Europa i en måned har mindst tre formål. For det første fremstår Saddam som den eneste arabiske leder, der tør sætte sig op mod USA og Israel. For det andet undergraver det hans fjender i den arabiske verden, ’moderate’ regimer som Saudi-Arabien, Jordan og Egypten, der er dybt afhængige af deres alliance med USA. For det tredje kan eksportstoppet skabe endnu mere usikkerhed på det i forvejen ustabile internationale oliemarked. Prisen på en tønde råolie er steget med 11 US-dollar i det seneste år og otte dollar siden januar. En makroøkonomisk tommelfingerregel hedder, at en prisstigning på ti dollar plejer at udradere mellem 0,2 og 0,4 procent af den årlige økonomiske vækstrate i USA.
Olieprisen er en yderst følsom størrelse. Den amerikanske økonom Paul Krug-man pegede i går på, at en indsnævring af kløften mellem efterspørgsel og udbudskapacitet traditionelt fører til prisstigninger. I øjeblikket har olieproducenter en overskudskapacitet på syv mio. tønder om dagen. Irak har i de seneste måneder solgt mellem 1,5 og to mio. tønder. Hvis Iran og Libyen slutter op om eksportstoppet, ville overskuddet være lig nul.
»Man må konkludere, at de nuværende betingelser kan udløse en ny oliekrise som i 1973 og 1979, men det behøver ikke at ske. En diplomatisk løsning kunne forebygge en ny recession,« skriver Krugman i New York Times.
Set fra Saddams paladser i Bagdad er der på kort sigt intet at tabe. Han nævnte det ikke i sin tale, men aftagere af Iraks olie – Egypten, Jordan, Syrien og Tyrkiet – er behændigt fritaget for eksportstoppet og kan fortsætte med at købe irakisk olie. Beslutningen vil ikke umiddelbart få negative konsekvenser for Iraks økonomi. I forvejen ligger seks-syv mia. dollar i en FN-fond og venter på at blive anvendt til madvarer og medicin. Herudover antages det, at det irakiske styre har akkumuleret en anseelig formue ved at smugle olie uden om FN’s sanktioner. Saddam Hussein vil stadig have råd til at udbetale 25.000 dollar i livsforsikring til hver palæstinensisk familie, i hvilken et medlem har valgt at sprænge sig selv og israelske civile i luften.

Bliver populær
Ikke alene kommer Saddam skadesløst fra sit initiativ. Han bliver også mere populær hos arabiske masser, som i al deres frustration og magtesløshed kan følge den israelske hærs nedkæmpelse og ydmygelse af palæstinenserne på al-Jazeera tv.
Diktatoren største opbakning under Golfkrigen i 1990-91 kom fra palæstinensere. Nu betaler han rundhåndet tilbage og opnår heltestatus sammen med Yasser Arafat og Osama bin Laden blandt palæstinensere. I den situation bliver det en umulig opgave for USA at overtale arabiske allierede til at deltage i en offensiv mod Irak og fremtvinge indrømmelser fra palæstinenserne, siger viceredaktør Jamal Kashoggi fra Arab News i Saudi-Arabien til Wall Street Journal. Saddam har taget endnu et stik hjem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her