Læsetid: 1 min.

KLIP

5. april 2002

(2. sektion)

*Erich von Stroheim, hvis monokelprydede ansigt er NatfilmFestivalens vartegn, er nok bedst kendt som gentleman-officeren i Renoirs Den store illusion og butleren i Billy Wilders Sunset Boulevard. Men i en
ypperlig serie slår NatfilmFestivalen i samarbejde med Cinemateket – et slag for instruktøren Stroheim, der var et af de kontroversielle Hollywood-navne med ætsende satirisk-realistiske dramaer fra 1920’erne som Blind Husbands, Foolish Wives, Greed, The Merry Widow, The Wedding March og Queen Kelly. Stroheim spillede som oftest selv den kyniske forfører, lanceret som ’the man you love to hate’, og ingen forsømt hustru eller bankkonto kunne vide sig sikker i hans personers nærhed. Stroheims ekstravagance som instruktør gjorde ham efter et lysende tiår til en paria i Hollywood – som det senere skete for den åndsbeslægtede Orson Welles. De sidste 25 år af sit liv tilbragte han i Europa som skuespiller, oftest i kulørte film.

*Marlon Brando er mange forskellige skuespillere. Der er den unge, animalske Brando, umådeligt sensitiv bag den hårde skal. Der er den midaldrende Brando – det ene øjeblik fuld af pondus som Godfather, det næste vaklende og som forpint elsker i Sidste tango i Paris. Og der er den gamle håbløst overvægtige Brando – krukket eller sløv eller listigt charmerende, som det nu behager ham.
Cinemateket hylder ham i april med 16 film – flot, men man savner Viva Zapata, Julius Cæsar, Den grimme amerikaner og Queimada. Ellers er de fleste af Brandos mest inciterende præstationer samlet her. Bemærk især de fire tidligste Brando-film: Stækkede vinger, Omstigning til paradis, Vild ungdom og I storbyens havn. Alle lavet i en periode, hvor Brando endnu ikke foragtede sit fag. Her finder man den bedste Brando.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her