Læsetid: 5 min.

Kom, kom til Klondyke

Kan John Mogensen og William Burroughs splejses sammen? Det er intet problem, når man er i Klondyke
11. april 2002

Guldgraver-rock
Klondyke hedder gruppen, der er gået på guldgraverjagt i det danske sprog. På debut-cd’en Guld formulerer de underfundige, dansksprogede hverdagsfortællinger i country-feel.
Information mødte Mikael Ryberg Kristensen, der er sjakbajs, sanger og sangskriver i guldgraverbanden.
Mikael Ryberg Kristensen – eller Mikael K som han kalder sig – startede egentlig Klondyke som et enkeltmandsprojekt, men efterhånden udviklede det halvandet år gamle samarbejde med trommeslager Per Lange og multiinstrumentalist
Nikolaj Heyman, sig til et band.
Ud over de traditionelle rockinstrumenter medvirker alt fra mandolin til mundharpe. Men selv instrumenterne stort set alle er af den gammeldags slags, opfatter Mikael K sig langt fra maskinstormer.
»I en årrække var jeg fascineret af hele denne her elektroniske måde at lave musik på, hvor man bruger sampler, klipper beats osv. På et tidspunkt blev jeg bare så træt af, at det blev så firkantet og udynamisk, og da vi alle sammen kan spille, tænke jeg, at vi sgu lige så godt bare kunne spille, og så fuck alt det der elektronik,« fortæller den 37-årige Mikael K.
»Og så er det under inspiration af det musik, som jeg har gået og hørt,« siger han og nævner navne som Wilco og Bonnie ’Prince’ Billy fra den alternative amerikanske country-scene.
»Det er bare sådan faldet helt naturligt – men vi bilder os ikke ind, at vi kommer på samme stadium,« siger Mikael K og griner lidt genert. Han er jyde – af den beskedne slags.

»Oktoberluften ude,
elektrisk lys
former som en Venus fra Milo
og natten stænker dug på dit
skovsneglehår
du trækker gyldne spor,
ligemeget hvor du går!«

»Som man måske kan høre på pladen, så var det år, hvor indspilningerne stod på, ikke den nemmeste tid for mig med kærestesorger og ondt af mig selv. Til den stemning faldt den dæmpede country-feeling ligesom naturlig.«
– Er countrymusikken en god ramme at fortælle hverdagshistorier i?
»Ja, det synes jeg faktisk. Den passer godt til de sange, jeg har skrevet. Man kunne selvfølgelig også have valgt andre arrangementer, men stilen klæder både teksterne og de musikerne, der medvirker.«

’Sæbepulver Johnny’
Som en romantisk C.V. Jørgensen eller voksen Ibens. Mikael K leger med sproget, og er en sangskriver af den slags, der kan slå poesi
af hverdagsgloser som »tørretumbler« og »skyllemiddel«.

»Jeg sjasker hen på
Tøndergades Møntvask
brun spagetti-western stil
blå tørretumbler – centrifugeprojektil, Omo plus og
Ultra hverdag
det ren terapi at gå på
møntvaskeri«

»Teksterne tager udgangspunkt i mig selv – de ting, jeg går rundt og oplever. Jeg har sgu tilbragt meget tid på dét vaskeri. Det lyder kedeligt, men jeg synes, det er sjovt at sidde og kigge på mennesker sådan et sted. Bare iagttage livet i byen – det får jeg meget ud af. Det er spændende at zoome ind de her små, banale ting, der måske ikke betyder så meget – den trivielle danske hverdag,« siger Mikael K.
– Har du altid skrevet på dansk?
»Ja, jeg har aldrig skrevet sange på udenlandsk.
– Tror du, at det har hjulpet dig til at få musikken udgivet nu, hvor der er noget, der ligner en dansk bølge?
»Det er svært at sige. Jeg kan godt se, at der kommer mange plader, hvor der synges på dansk. Men jeg har desværre ikke hørt nogle af dem – med vilje for ikke at blive inspireret af dem.«

Guldgraverpolka
De ældre generationer af sangskrivere har han til gengæld ikke på samme måde kunnet vælge fra, og Mikael K vedkender sig gerne inspiration fra både Kim Larsen, Steppeulvene og C.V. Jørgensen.

»Du er en moderne hippie
en skatersmart og
flower-power klon
du spreder den fede vibration
Du’ altid så God damned
flittig
gør karriere i en tv-
produktion
Du spreder den fede
vibration«

»C.V. Jørgensen er jo en af de største sangskrivere, vi har, så ham har jeg mange plader med. Og Gasolin – den fedeste danske rockgruppe nogensinde. Men jeg er også meget påvirket af skønlitterære forfattere, gamle beatniks som Jack Kerouac og William Burroughs. Og den form for science fiction som Ray Bradbury og Phillip K. Dick skriver. Også danske forfattere som Per Højholt, som er et fantastisk syrehoved.«
Mere overraskende er måske Grethe og Jørgen Ingmann og John Mogensen, som også nævnes blandt inspirationskilderne. Bandnavnet kommer såmænd fra John Mogensens gamle guldgraverpolka »Kom, kom til Klondyke«.
»Ja, vi er til dels opkaldt efter Klondyke-sangen. Jeg holder meget af John Mogensen, og så synes jeg, at der er et eller andet fedt ved den sang – at folk rejser et sted hen for at lede efter rigdom og lykke.«

»Helle, min kæreste
har altid været en vildt amok
hidsigprop
hun smadrer tallerkener og
hidser sig op
hun bander og svovler og hun
råber: fuck«

Faktisk laver bandet en surf-version af »Kom, kom til Klondyke«, når de er ude at spille – »bare for lige at se, om der er nogen, der kender den stadigvæk,« griner han.
Børnerock og -pasning
Mikael K er egentlig uddannet pædagog, men har aldrig brugt uddannelsen til noget, fortæller han med tydelig lettelse i stemmen. Musikken lå hele tiden og lurede.
Han har spillet guitar og sunget siden 12-13-årsalderen, hvor han spillede i børnerock-orkestret Boobs i hjembyen Aalborg. Sammen med bands som Parkering Forbudt var de en del af start80’ernes børnerockbølge og spillede på børnerockfestivaler landet over.
»Vi nåede faktisk at lave tre lp’er med sådan noget rigtig børne-garagerock og var meget ude at spille. Roskilde Festivalen i 1985 var nok højdepunktet på vores børnerockkarriere,« griner han. Og bandet stoppede først, da de var nået op i 20’erne.
»Vi var jo startet med børnerock, men kunne ikke rigtig slippe af med det label, at vi var børnerock.«
På musikfronten bød de følgende år mest på småprojekter. Han lagde beats på en Johnny Madsen plade og spillede guitar på Souvenirs første cd, men blev til sidst træt af Aalborgs snævre musikmiljø og flyttede efter et stop på en kunstskole i Århus til København.
»Men hele vejen siden børnerocken har jeg jo skrevet sange og siddet derhjemme og indspillet demobånd i soveværelset. Så efter nogle år i København tænke jeg, at ’nu skal det fandeme være’.«
Så han samlede nogle musikere og gik i gang med at indspille – uden et pladeselskab i ryggen. Det var først, da cd’en lå klar, at et pladeselskab turde binde an med at udgive det. Og indspilningen fandt sted – ikke i mineskakter – men i det kølige kælderrum under en nedlagt kirke på Nørrebro.

*Klondykes debut-cd udkommer på mandag
*www.klondyke.dk

FAKTA
Klondyke live
19. apr.: Stage i Århus
20. apr.: Kaktussen i Aalborg
7. maj: Krudttønden i Kbh.
11. maj: Spot 08 i Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu