Læsetid: 5 min.

Krigen udkæmpes også i cyberspace

Israelske og arabiske hackere optrapper i øjeblikket deres angreb på modpartens elektroniske infrastruktur
22. april 2002

Krig
Prøv at gå ind på internet-adressen astronomy.org.il – hjemmesiden for Israels astronomiske selskab. Muligvis rummer denne videnskabelige hjemmeside nu igen interessant information om astronomisk forskning i Israel, men i skrivende stund er der ét og kun ét budskab på siden: »Fuck Israel« står der med klare bogstaver hen over skærmen.
Hjemmesiden blev forleden ’kidnappet’ af anti-israelske hackere, ligesom andre officielle israelske internet-adresser er blevet det de seneste uger.
Hjemmesiderne er ’ofre’ i en optrappet elektronisk krigsførelse, som i øjeblikket foregår mellem israelske og palæstinensiske hackere samt begge parters internationale sympatisører – parallelt med den blodige krig på mere konventionelle våben i de besatte palæstinensiske områder.
Det, nogle har døbt ’cyber-jihad’ mod Israel samt det israelske gensvar, er en krigsførelse, der har fundet sted i nu flere år, og som er taget markant til i styrke under den palæstinensiske intifada. Det London-baserede internet-sikkerhedsfirma mi2g rapporterer, at det israelske internet-domæne – dvs. alle hjemmesider der ender med ’.il’ for Israel – er det absolut mest hacker-ramte domæne i hele Mellemøsten.
548 af de i alt 1.295 registrerede hjemmeside-sabotager i Mellemøsten siden sommeren 1999 har ramt israelske hjemmesider. Alene sidste år skete der en tredobling af antallet angrebne israelske hjemmesider, og inden for de seneste to uger er der registreret 15 hacker-ødelæggelser af hjemmesider i Mellemøsten – de ti har ramt Israel.

Effektivt våben
»Den anspændte situation i Mellemøsten viser sig i både skjulte og åbne angreb. Historisk har vi set tilsvarende assymetriske angreb tage til under krigen mellem NATO og Serbien i april 1999, under konflikten mellem Kina og Taiwan i august 1999 og i forbindelse med den amerikansk-kinesiske spionfly-affære i april 2001,« siger D.K. Matai, leder af mi2g.
Hacker-angrebene har til formål at sabotere funktionsevnen i den angrebne nation og de angrebne institutioner eller virksomheder.
»Det er absolut muligt at etablere et angreb på kritiske dele af en national infrastruktur. Fra et pro-arabisk synspunkt vil det være langt mere effektivt end at sende en selvmords-bomber,« sagde forleden Peter Sommer, computersikkerheds-forsker ved London School of Economics, til BBC.
Cyber-krigsførelsen i Mellemøsten har to former. Kyndige hackere kan erobre en given hjemmeside og skænde den ved at lægge et fjendtligsindet eller provokerende budskab eller skærmbillede ind på siden. Så man f.eks. møder et ’Fuck Israel’, når man tror, man skal ind og kigge stjerner. Eller hackerne kan organisere et e-mail-bombardement af en given hjemmeside i et sådant omfang, at siden går ned.

Lammer talerør
Den mellemøstlige cyberkrig tog for alvor fart i september 2000, da israelske hackere etablerede en hjemmeside med adressen www.wizel.com og overskriften »Angrib og ødelæg Hizbollah«. Herfra kunne sympatisører hente et effektivt cyber-våben, et program kaldet QuickFire som kunne afsende 32.000 e-mails til den samme adresse i hastig rækkefølge.
Den første aktion med dette våben blev gennemført den 7. oktober 2000, da de israelske hackere og deres sympatisører oversvømmede Hizbollahs hjemmeside, www.hezbollah.org, med e-mails, så den brød sammen.
Hizbollahs webmaster oplyste efterfølgende, at hjemmesiden var blevet udsat for ni millioner opkald, afsendt fra over 8.000 computere, primært placeret i Israel og USA.
Angrebet blev besvaret, da Hizbollah et par uger senere bl.a. besatte den israelske regerings og det israelske udenrigsministeriums hjemmesider ved at lægge arabiske budskaber ind over det oprindelige skærmbillede. Blot for kort efter at blive gengældt af israelske hackere, der lagde et skærmbillede med hebraisk tekst og Davids-stjerner ind over de arabiske hacker-budskaber.
»Det kan godt være, der ikke er nogen vindere i denne form for krigsførelse, men det handler om at lamme deres talerør så længe som muligt,« sagde efterfølgende den 21-årige israelske hacker Mikael Bouzaglo, der selv sad 19 timer ved skærmen for at bidrage til gengældelsesangrebet.
»Jo flere penge de taber på at reparere og styrke deres systemer, desto færre penge har de til at købe kugler og raketter til brug mod vore børn,« svarede en af de dominerende arabiske hacker-grupper kaldet UNITY, organiseret via hjemmesiden www.unity-news.org.
»Måske kan du ikke holde på et gevær og kæmpe, men du kan deltage i kampen ved at besøge og videresende vore links for modangreb,« skrev UNITY som vejledning til mulige sympatisører.

Hacker også USA
Efter de første angreb fulgte elektronisk sabotage fra pro-palæstinensisk side mod hjemmesider hos bl.a. den israelske nationalbank, Børsen i Tel Aviv, Knesset og Israels væbnede styrker m.m.
Ifølge det israelske militærs efterretningsafdeling for computersikkerhed kom angrebene fra hackere placeret i Libanon og Golf-staterne, men også fra muslimske studerende ved amerikanske universiteter.
Hjemmehørende i Pakistan er Pakistan Hackerz Club, ledet af hackeren Dr. Nuker, som i november 2000 udvidede cyberkrigen til USA ved at trænge ind hos den ledende pro-israelske lobby-organisation American Israel Public Affairs Committee. På organisationens hjemmeside installerede Dr. Nuker et billedgalleri over ’israelske massakrer’ på palæstinensere, samtidig med at han afsendte anti-israelske budskaber til samtlige e-mail-abonnenter i organisationens database.
»Hacker-angrebet er en protest mod grusomhederne i Palæstina, udført af de barbariske israelske soldater og deres konstante støtter i den amerikanske regering,« skrev Dr. Nuker.
Også den pakistanske hacker-gruppe GForce ekspanderer krigen. Sidste efterår overtog GForce skærmbilledet hos den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration Center og meddelte, at man planlage en stribe cyber-angreb på militære hjemmesider i USA og Storbritannien, samtidig med at gruppen erklærede Osama bin Laden sin støtte.

Israel Hackers
På den israelske side af cyber-konflikten har bl.a. gruppen Israel Hackers udført angreb på palæstinensiske institutioner med afsæt i hjemmesiden www.israelhackers.cjb.net. Her – på en hjemmeside prydet af en Yasser Arafat med dynamitstænger i hænderne – oplister de israelske hackere en liste over palæstinensiske hjemmesider, som bør lammes.
Andre israelske hackere angreb sidste år den muslimske organisation Hamas’ hjemmeside ved at installere en automatisk overførsel af hjemmesidens besøgende til en hjemmeside for hård porno, betitlet »Hot Motel Horny Sex Sluts«.
En tredje israelsk gruppe af hackere, ’m0sad security’, har foretaget angreb, der på skift har ramt centrale internet-udbydere i Saudi-Arabien, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Libanon og Pakistan og dermed udvide cyberkrigen fra de palæstinensiske hjemmesider til mål i hele den arabiske verden. Israelske flag og teksten »Hjemmesiden lukket af m0sad« pryder typisk de hjemmesider, m0sad saboterer.
Ligesom de mest avancerede pro-palæstinensiske hackere forsøger m0sad at trænge ind i centrale web-servere, fordi det giver adgang til et stort antal hjemmesider på én gang. I juli sidste år brød m0sad f.eks. ind i en webserver ejet af Corpex Internet og kunne derigennem på ét minut lægge 480 hjemmesider død.
I begge lejre går cyberkrigen således mod en eskalering i både geografisk, økonomisk og teknologisk forstand. Hackerne udvider deres angreb til at gælde Israels og palæstinensernes allierede, de går efter at ramme institutioner og selskaber med klar betydning for økonomien, og de forsøger at ramme knudepunkter i internettet, så ikke blot enkelthjemmesider, men større dele af netværket kan lammes. Cyberkrigen er mindre blodig og mindre smertefuld end de militære og militante konfrontationer, der i øjeblikket finder sted i de palæstinensiske selsvstyreområder.
Men cyberkrigen kan på sigt være lige så undergravende for infrastrukturen og sammenhængskraften hos de involverede parter. Man kan få en fornemmelse af det ved at søge ind på de hjemmesider, der er nævnt i denne artikel, eller på diverse palæstinensiske hjemmesider. Det meste er p.t. lammet og blokeret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her