Læsetid: 2 min.

Kriminelle kan gå som de vil

Det er nemt for dømte udviklingshæmmede at gå ud og begå ny kriminalitet – på grund af et hul i loven kan pædagogerne ikke holde dem på institutionen
5. april 2002

Fra forbrydelse til frihed
Hvad gør man, hvis man på sit arbejde bliver truet med en kniv af et af menesker, man er ansat til at tage sig af? Svaret er ikke så ligetil – i hvert fald ikke, hvis man tager sig af psykisk udviklingshæmmede.
Anders Christensen, der
er afdelingsleder på en institution for udviklingshæmmede på Fyn, har prøvet at stå foran en kriminel udviklingshæmmet, der ville true sig
ud af institutionen med en kniv.
»Da jeg stod foran ham, prøvede jeg at overtale ham til at aflevere kniven. Jeg blev ved med at tale ham ind i ansigtet, til jeg kunne komme så tæt på, at jeg kunne tage kniven fra ham. Bagefter tog jeg og en anden pædagog ham i armen og fik ham ind på hans værelse,« fortæller Anders Christensen.

Loven overtrådt
Men i den situation har pædagogen faktisk overtrådt reglerne om magtanvendelse i Loven om Social Service.
Det er konsekvenserne af de meget stramme bestemmelser om magtanvendelse i serviceloven, som pædagogerne skal rette sig efter.
Pædagogerne må nemlig ikke holde dem tilbage. De må ifølge loven kun anvende magt, hvis der er fare for deres eget eller andres liv.
En mistanke om, at en kriminel udviklingshæmmet vil begå nye lovovertrædelser, er ikke nok til at holde ham tilbage.
Flere amter fortæller, at de har haft situationer, hvor en dømt udviklingshæmmet er stukket af fra institutionen og har begået ny kriminalitet.
»Gud ske lov har vi ikke haft sager med alvorligere kriminalitet, men det kan ske, som reglerne er nu,« siger socialrådgiver i Fyns Amt, Gitte Jantzen.

Service eller tvang
Peter Voldby, der er ekspert i serviceloven, lektor ved Den sociale Højskole i Århus mener, at loven modsiger sig selv:
»Pædagogerne må forsvare sig selv og ikke andet. Det vil sige, at de i det ovennævnte tilfælde ikke måtte tage fat i ham og sætte ham ind på værelset,« forklarer han.
»Loven taler om service, og ikke om tvang. Men vi tvinger jo de kriminelle udviklingshæmmede til at bo på en institution, og her er ingen faste regler for magtanvendelse som der er i et fængsel. Jeg mener slet ikke, pædagogerne er klædt på til at tage sig af denne gruppe,« siger han.
»Domstolene tror, at de er velforvarede, når de kommer over i den sociale sektor, men vi har ikke fået nogen regler til at løse problemerne.«
Han kan ikke forstå, at man ikke tog højde for problemet, da reglerne om magtanvendelse blev revideret i 1998.
»Vi havde ikke tænkt på det som et problem, da loven blev
lavet om,« forklarer fuldmægtig Gunvør Munch fra Socialministeriet.
Hun er godt klar over dilemmaet mellem den udviklingshæmmedes dom og serviceloven, men der bliver ikke gjort noget, før reglerne om magtanvendelse skal revideres til foråret.
I mellemtiden støder pædagogerne på problemet i deres daglige arbejde.

*Christina Agger og Elisabet Damkjær er freelancejournalister

*Denne artikel indgår i serien om de kriminelle udviklingshæmmedes vilkår i Danmark. Tidligere artikler i serien blev bragt den 26., 30.-31. marts samt den 2., 3. og 4. april. Serien fortsætter

*Læs hele temaet på tema.information/behandling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu