Læsetid: 3 min.

Læren fra Rwanda

Domstolen nedsat efter folkemordet i Rwanda har begået næsten alle de fejl, der kan begås. Men derfor skal den ikke afskrives, mener ekspert
11. april 2002

Sneglefart
I disse dage for otte år siden blev titusindvis af mennesker i bogstaveligste forstand slagtet i Rwanda. Det efterlod et land med et skrigende behov for et retsopgør. Sådan et er efter at være snublet i begyndelsen nu for alvor kommet i gang. Men startvanskelighederne kan meget vel betyde, at den internationale domstol bidrager alt for lidt til forsoning og tro på retfærdighed i Rwanda.
Mindst en halv million mennesker blev dræbt, da især etniske hutuer gik amok i 100 dage i 1994.
Massakrerne førte til, at der under FN blev nedsat en international straffedomstol for Rwanda (ICTR), som åbnede i Arusha, Tanzania, i 1995.
I går gjorde Afrika-korrespondent Chris McGreal fra avisen The Guardian status over ICTR:
»Domstolen har siden begyndelsen været plaget af... dårlig ledelse, underfinansiering, korruption, interne slagsmål og spændinger mellem vestlige anklagere og de afrikanske ansatte ved domstolen,« skriver han.

Kun otte er blevet dømt
Fakta er, at domstolen efter snart syv års virke kun har fældet dom over otte – ganske vist betydningsfulde bagmænd. Snegletempoet har fået mange i Rwanda til at afskrive domstolen. Ud over langsommeligheden har ICTR fået dårlig presseomtale talrige gange. Senest da tre dommere for et par måneder siden angiveligt grinte af et kvindeligt vidne, som var i færd med at fortælle om, hvordan hun var blevet voldtaget.
Dommerne har senere forklaret, at det ikke var hende, men hendes forsvarer, de grinte af. Sagen har imidlertid ført til, at en række vidner nu nægter at give deres udsagn.
Trods kritikken er der også positive ting at berette om ICTR. Domstolen har – i modsætning til FN-tribunalet i Haag for det tidligere Jugoslavien – de fleste hovedbagmænd under lås og slå. En af de absolut topfigurer – måske endda selve topfiguren – bag folkemordet, oberst Theoneste Bagosora, får sin sat for i slutningen af i år, og den tidligere premierminister Jean Kambanda er allerede idømt fængsel på livstid.
Takket være ICTR er voldtægt begået mod bestemte etniske grupper nu stemplet som en forbrydelse mod menneskeheden. Det skete for fire år siden, da retten fældede dom over borg-mesteren Jean-Paul Akayesu.

Oppe i omdrejninger
Docent ved Københavns Universitet og folkeretsekspert, Frederik Harhoff, kender ICTR inde fra. Fra 1996 til 1998 stod han i spidsen for det juridiske arbejde ved domstolen.
»I begyndelsen var der betydelige problemer. Der var mangel på erfarne folk og penge. Der var rod i økonomien, og der var kulturelle spændinger. Men efter at alle de fejl, der stort set kan begåes, er begået, så begynder domstolen nu at køre for alvor. Derfor er det forkert at afskrive ICTR,« siger Frederik Harhoff til Information.
I dag verserer der 61 sager ved domstolen, og Harhoff forventer, at inden året er gået, så er antallet af domme fordoblet fra otte til mindst 16.
Regeringen i Rwanda har ikke været særlig samarbejdsvillig med ICTR. Beskyldninger om inkompetence, uretfærdigheder og for blide domme er fløjet gennem luften. På den baggrund har ICTR’s chefanklager, Carla Del Ponte, været i Rwanda adskillige gange for at gyde olie på vandene. Tvisterne har ført til, at mange i Rwanda ikke har den store tillid til ICTR.
Siden 1994 har ca. 100.000 mennesker siddet fængslet under mistanke for at have medvirket til folkemordet. Deres forhold er elendige.
»De indsatte skiftes til at sove i køjerne, der er lus og lopper, og sygdomme som malaria og tuberkulose florerer. Forholdene er forfærdelige,« siger Harhoff, som har besøgt fængsler i Rwanda.
For at de mistænkte ikke skal ’rådne op’, så bliver mange retssager kørt ved landsbydomstole kaldet gacaca.
»Gacaca er et lokalt råd, som uden ret megen bevisførelse og uden, at tiltalte har en forsvarer, fælder domme; f.eks. dødsstraf ved skydning. Set med vores briller er gacaca ret betænkelig. Men på den anden side, så får de indsatte i det mindste en rettergang,« siger Harhoff.

Ny model afprøves
Erfaringerne med nationale domstole og FN-krigsforbrydertribunalerne har ført til, at man nu i Sierra Leone og Østtimor forsøger at gennemføre et retsopgør ud fra en blandingsmodel. Det vil sige, at man anvender national lovgivning og til dels na-tionalt personale, men samtidig får bistand af jurister ude fra.
»Det er for tidligt at bedømme modellerne for Sierra Leone og Østtimor. Om den model, eller en model som forsoningskommissionen i Sydafrika eller en permanent, international domstol skal anvendes efter en konflikt afhænger af konfliktens natur,« siger Harhoff.

*Domstolen i Arusha:
www.ictr.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu