Læsetid: 3 min.

Liv efter fødslen

Det syder og sitrer, knager og koger, skramler og skrasler i rockundergrunden
3. april 2002

Nye CD’er
Efter sigende er The Notwist et legendarisk band i hjemlandet Tyskland – med en fortid som hardcorepunks og en hel stribe albums bag sig har de med udgangspunkt i en lille by syd for München oparbejdet sig et ry som et kraftcenter for eksperimenterende tyske rock. Det er især brødrene Markus og Micha Achers fortjeneste og efter sigende skulle de have haft fingrene i alt fra Lali Puna over Village of Savoonga til Console, alle eksponenter for tidens vidtfavnende og ofte indtagende krautrock. I nogle år lød The Notwist mest som en ufrivillig parodi på Dinosaur Jr., men bandet fandt sin egen stil og tone i 1998, da Martin Gretschmann trådte ind i bandet, som med det års Shrink virkelig skabte musik, der overskred udløbsdatoen. Deres underspillede og melodiske stil tilførtes her noget, der kunne minde om jazz samt fik en kant af electronica og det var derfor helt naturligt at åndsbeslægtede Stereolab udsendte albummet på deres pladeselskab i England.
Med Neon Golden fortjener The Notwist at få et stort publikum i tale; det er dragende smuk musik der myldrer med detaljer, men bindes sammen af store sangskrivningstalenter, en eminent sans for det subtile arrangement samt en bjergtagende sofistikation, der sporer direkte udenom rockmusikkens mange og nemme klicheer. Så selv om det bygges op over en bund af bas og trommer de fleste steder, er der en halv million mil til en stinker som Bryan Adams eller hvad de nu hedder, de folk der dagligt arbejder på at slå rocken helt ihjel. Det er derimod opfindsomme og flyvske programmeringer af en lethed og ynde som dansere af en anden verden, en flaksende drum’n’beat fornemmelse under det allestedsnærværende vemod, der musikalsk varieres med en skæv banjo eller andre ukurante strengeinstrumenter, dæmpede trompeter, en fjern cello eller et flydende keyboard, mens stemmen lavmælt afsynger de melankolske melodier, hvis ikke den hakkes op i en sampler og drysses udover de bjergtagende lydmalerier som et eksotisk krydderi. Det er edderperkeme kvalitet, så det hugger! Med tidens grasserende og stort set selvdøde mainstreamrock i mente spørger man ind i mellem uvægerligt sig selv, om der er liv efter fødslen? Med Neon Golden i hørebøfferne bliver svaret dog heldigvis et rungende og befriende jo!

Luft og liderlighed
Også norske St. Thomas befinder sig langt fra alfarvej på sit charmerende, skramlede og helt igennem lo-fi-inspirerede udspil, I’m Coming Home. På billedet ligner vores hovedperson Ole Bornedal trukket gennem en tjørnehæk og hans stemme lyder som en astmatisk version af Neil Youngs fistelstemme, men ikke desto mindre leverer han stor kunst med små virkemidler på denne udgivelse… der sine steder lyder som om den er optaget med en mikrofon i en træhytte i det norske fjeld engang i 40’erne! Stilen kan kun betegnes som gumpetung norsk fjeld-country, en stil bestående af lige dele luft, længsel og liderlighed … instrumenteringen er overvejende akustisk, guitarer og banjoer sejler henover en stabil bund af bas og trommer tilsat lidt western twang-elguitar, godt syltet ind i reverb. Henover det rimeligt ortodokse og dog sært indtagende akkompagnement sejler så St. Thomas sære, næsten skræmmende skrøbelige stemme, der lyder som et langt skrig efter kærlighed, ømhed, forståelse, nærhed og sex.
I stil med tidens amerikanske alternative countryscene er de gammeldags – for nu ikke at sige bagstræberiske – dyder i højsædet og selv om inspirationen fra Neil Young, når han er i sit allermest skramlede akustiske hjørne, er umiskendelig, skal der ikke herske tvivl om at St. Thomas er mere og andet end en eftersnakker. Ligefrem at tale om en hørbar norsk sensibilitet er nok i overkanten, men man syntes at kunne spore en vis nervøst betonet fjeldkuller her og der. Det er durk umuligt ikke at forelske sig en lille smule i denne hudløse ungersvend, som ikke stikker noget under stolen, hvad angår sårbarhed og usikkerhed. Som der står på coveret: »St. Thomas is 25 years old. He was born in Oslo. His heart gets warm if you appreciate his music. Please take care of him.« Det skal vi nok, venner – han er virkelig værd at passe på!

*The Notwist: Neon Golden (City Slang/Virgin)
*St. Thomas: I’m Coming Home (Citry Slang/Virgin)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu