Læsetid: 2 min.

Livet er ældre

Småsten røber, at Jordens magnetfelt er opstået meget tidligt
29. april 2002

Geologi
En håndfuld småsten indsamlet i nordamerikanske flodlejer har givet danske forskere ny viden om forholdene i det inderste af jordkloden.
Men ikke nok med det. Småstenene giver også et fingerpeg om skabelsen af Jordens magnetfelt og de geologiske processer, der driver hele det system af kontinenter i bevægelse, som planeten Jorden har udviklet sig til gennem de seneste 4,6 milliarder år. Stenprøverne indeholder nemlig det meget sjældne grundstof osmium, som stort set kun findes i klodens kerne.

Iridosmin
Da den oceanbund, der var forløberen for Stillehavet, bankede ind i det nordamerikanske kontinent for flere hundrede millioner år siden, blev det meste af bunden presset ned under kontinentet. Men mindre flager blev skrællet af, og blev med tiden til en del af de bjergkæder, der i dag udgør det vestlige USA. Tidens tand har tygget på disse gamle havbundsflager og forvitret forskellige mineraler ud. Blandt andet det meget sjældne iridosmin, som overvejende består af osmium.
Danske forskere fra Geologisk Institut ved Geocenter København og fra Stanford University i Californien offentliggjorde i det seneste nummer af tidsskriftet Science målinger af osmiumisotoperne fra småstenene. Isotoperne bruges som en form for sporstof, og målingerne viste, at stenene kun kan være kommet fra jordens dybe indre. Professor Robert Frei fra Geologisk Institut siger:
»Vores data viser, at der nødvendigvis måtte eksistere en fast kerne inderst inde i Jorden allerede 250 millioner år efter, planeten var dannet for 4,6 milliarder år siden. Samtidig viser resultaterne også, at den bevægelse eller det transportbånd om man vil, der bringer materiale op og ned mellem kernen og den yderste skorpe, har eksisteret lige siden. Der er bogstavelig talt bragt materiale op fra Jordens indre.«

Istider
At Jorden har udviklet en indre fast og en ydre flydende kerne allerede 250 millioner år efter, kloden blev dannet, betyder sandsynligvis også, at planeten tidligt har haft et magnetfelt. Samspillet mellem de to kerner udgør nemlig en slags geologisk dynamo. Så dybest set er det de geofysiske processer i Jordens indre, der bestemmer, hvordan Jordens magnetfelt opfører sig. Det er blevet særligt aktuelt på det seneste, hvor den danske Ørsted-satellit har forsynet franske og danske forskere med detaljerede informationer om bevægelser i den flydende kerne. Disse data tyder på, at magnetfeltet er ved at bytte om på nord- og sydpoler.
Men tilstedeværelsen af et magnetfelt for over fire milliarder år siden – en milliard år tidligere end hidtil antaget, kan også bidrage til at besvare helt fundamentale spørgsmål omkring livets opståen. Mange forskere mener, at der er en nøje sammenhæng mellem store istider og svingninger i magnetfelterne. Har der været et tidligt magnetfelt, rejser det en række nye spørgsmål, som endnu befinder sig på grænsen mellem geofantasi og og kvalificerede spekulationer. For har der været istider og dermed også vand, så er livets udvikling måske startet endnu tidligere, end hidtil antaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu