Læsetid: 3 min.

Manden med de 1.000 briller

Kim Foss sammensætter programmet til NatfilmFestivalen med kærlighed til diversitet og kunstnerisk såvel som politisk tyngde
5. april 2002

(2. sektion)

NatfilmFestival
Kim Foss’ arbejde går i vid udstrækning med at se film. Rigtig mange film. Som programsammensætter for NatfilmFestivalen holder han sin horisont så vid som muligt, når han trawler festivalverdenen tynd for at finde ny filmkunst, spore kreative brændpunkter, se tematiske vinkler.
»En af gaverne ved at programlægge en festival er, at du får input fra en masse verdener, indblik i, hvordan hverdagen og politikken ser ud i andre lande. Spillefilm afspejler jo et samfund, og det afspejler det på en måde, som du ikke ser i nyhedsartikler,« fortæller Foss – en 41-årig mand med 1000 briller på, når han skal vælge film til en festival, hvis særpræg er diversitet og et ekstremt nuanceret forhold til kvalitet. Her er ingen rynken på næsen af god Hollywood og heller ingen rysten på hånden, når snævre, men vigtige film programsættes.
Det er 9. år i træk at Foss sammen med Andreas Steinmann kører den selvfinansierende organisation, og man finder både kommercielle trækplastre og helt unikke muligheder for at fordybe sig i ny europæisk socialrealisme, arabisk film, indiske Bollywood, en ægyptisk mesterinstruktør og en kulturkritisk, grænseoverskridende østriger.
– Ser du en politisk mulighed i sammensætningen af programmet?
»Det er jo udtryk for vort personlige engagement. Vi ville ikke gå ind og fokusere på arabere og arbejderklasse, hvis ikke vi syntes, at det var timeligt. Og det er klart, at når man ser, hvordan klimaet er herhjemme, hvordan araberne bliver behandlet, og hvad er det for en mistænkeliggørelse, der pågår, så er det indlysende for os at fokusere på, at der findes billeder af det her segment, som vil være chokerende nye for et dansk publikum. Vise film, der nuancerer f.eks. kvindebilledet, viser frigjorte kvinder, der ikke går bag slør, men smider deres mænd ud, hvis de synes, de er nogle sløve bananer eller er dem utro.«

Bollywood
– Hvor ser du rent geografisk filmverdenens kreative brændpunkter lige nu?
»Bollywood (verdens største og indiske filmindustri –red) helt klart. Bollywood er kendt for ikke at gå op i manuskripter og historier, men i sang og dans. Men nu er man begyndt at lave crossover-film, film som også sætter ind på det narrative plan, inden for alle de aspekter, som kendetegner den vestlige måde at skrue film sammen på. Og iransk film. Den har vi overhovedet ingen fornemmelse af herhjemme, men der er næsten altid en iransk film med oppe på podiet, når der skal uddeles priser på filmfestivaler. Den iranske filmkultur har været under et meget repressivt regime – under Khomeini – hvilket har gjort, at man har måttet rendyrke mediet på meget metaforisk vis i forhold til samfundskritik. Man har måttet pakke tingene ind. Så man har gået og finpudset en bestemt stil, tone og stemning. Sydkorea er også et enormt spændende filmland, der både laver typiske festivalfilm, som man kan more sig over herhjemme, og så typiske hjemmemarkedsfilm, der kører en koreansk form for humor, som man nok skal have tilegnet sig for at påskønne. Omvendt så er Miramax og andre store amerikanske selskaber det sidste halve år begyndt at købe remake-rettighederne, altså rettighederne til netop disse films historier.«
– Hvordan har vor filmbranche det?

Smal og bred film
»Man kan sige, at den er blevet meget professionaliseret. At dansk film er så populær i udlandet, er netop resultatet af, at man har fået introduceret nogle miljøer og nogle finurlige måder at gøre tingene på. Udlandet er blevet fortrolig med, hvordan konflikter foregår i Danmark, hvad det er, man ikke kan få sagt til hinanden her. Og så værdsættes naturalismen, det gode skuespil og de gode manuskripter. Men netop diversitet er ikke det, der præger dansk film.«
– Men diversitet finder man vel heller ikke så meget af i publikums valg af film?
»Det er blevet konstateret, at artcinema-folk også går i CinemaxX og Imperial og ser storfilm, shopper meget mere rundt end i gamle dage. Men også at der er en tendens til, at dem, der er helt vildt på CinemaxX og Imperial, de til gengæld ikke shopper rundt nede i art-miljøerne. Vi vil gerne stimulere, at man bevæger sig begge veje.«

*NatFilm Festivalen, København 5.-14. apr. og Odense, Århus, Aalborg 17.-21. apr.
www.natfilm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her