Læsetid: 1 min.

Masser af fejl i mentalerklæringer

Fejl i op til hver femte mentalerklæring, der ligger til grund for domme over udviklingshæmmede
3. april 2002

Masser af fejl – måske i op til 20 procent af erklæringerne. Sådan lyder vurderingen fra to retspsykiatere af de mentalerklæringer, udarbejdet af psykiatere, der ligger til grund for domme i strafferetssager med en psykisk udviklingshæmmet på anklagebænken. Der bliver ikke ført statistik over fejlene, men to medlemmer af Retslægerådet, der vurderer ca. to tredjedele af de årlige 600-700 mentalerklæringer, skønner, at der er fejl i mellem 10 og 20 procent af erklæringerne.
Fejl som kan betyde, at kriminelle stemples som udviklingshæmmede, uden at de er det. Og at udviklingshæmmede placeres i fængsler, selv om de slet ikke er egnede til straf, påpeger retspsykiater Jens Lund, medlem af Retslægerådet. Han vurderer, at der er fejl i 10 procent. af mentalerklæringerne, mens hans kollega i rådet, næstformand Peter Kramp, skyder fejlprocenten til at være så høj som mellem 15 og 20 procent.
»Det betyder, at der sker fejl. At der kommer forkerte afgørelser, fordi domstolene retter sig efter dårlige mentalerklæringer. De har jo ikke en kæft mulighed for at vurdere, om det er rigtigt, hvad der står i en mentalerklæring,« siger han.
Landsdommer Holger Kallehauge vil ikke afvise denne påstand. Men han mener dog, problemet er langt mindre, end Jens Lund antyder.
»Der er da en risiko for fejldomme. Psykiatri er jo ikke vores fagområde. Men spørgsmålet er, hvor meget vi skal gå med livrem og seler, når vi jo trods alt har haft en psykiater til at se på vedkommende,« siger Holger Kallehauge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu