Læsetid: 3 min.

Når kunsten selvsvinger

22 kunstnere stillede op i Københavns Nordvestkvarter med en flaske spiritus, fem cd’er og en video. Resultatet blev den legende og politisk provokerende udstilling ’Selvsving/Blender’
16. april 2002

Udstilling i dialog
Lisbeth Bonde (LB): Sidste tirsdag havde 22 kunstnere sat hinanden stævne i Nordvestkvarteret. De skulle bo og arbejde sammen i dagene op til ferniseringen i fredags og skabe et fælles rum, et Gesamtwerk, der skød kunstnerrolle og værkbegreb ned.
Intimitet, socialitet og nærvær var i fokus. Det var en lukket proces, et ad hoc-udsagn, og rammen ironiserede over reality-tv og Big Brother-udsendelser, hvor deltagerne dog havde lov til at gå til og fra. Hver kunstner stillede indledningsvis op med en flaske spiritus, fem cd’er og en video som visitkort.
Der blev arbejdet på tværs af gængse praksisformer med en midlertidig ophævelse af kunstnerrollen til følge. Vægten blev lagt på det procesuelle frem for produktet, på udveksling og udfordring, og tingene opstod undervejs i et legende forløb. Resultatet var vedkommende, sprælsk, humoristisk, provokerende, kaotisk og ikke så lidt politisk.
Ralf Christensen (RC): En slags kunstnerisk blanding af punk, rock’n’roll og free-
formjazz. En do-it-yourself-eksplosion af kreation, destruktion, modifikation. Kunstneriske sammenstød i både redigeret og kaotisk form. Kollektive ben-spænd for soloridt, sønderklipning af fuldendt form, mobning af individualisten.
LB: Væggene myldrede af værker uden afsender, og den af Rank Xerox sponserede farvefotokopieringsmaskine blev udnyttet til sit kreative bristepunkt. Som betragter kom man tæt på den kunstneriske undfangelsesproces, og man kunne tydeligt iagttage det processuelle forløb, fordi flere billeder undergik forvandlinger i løbet af faserne og dukkede op igen i en mere elaboreret form. En banan indgik i alle dens stadier af brunhed som gimmick og med hints til Andy Warhol og Velvet Undergrond.

Nerver på højkant
Det var tegningen og collagen, der dominerede, og indholdet bestod af opråb til racismedebatten, den nye regerings kultur- og socialpolitik, opfordring til selvmord, obskøniteter, rablende udsagn og dybe, dobbelttydige sentenser som: »Hidtil har ingen religion ført folk bag lyset«.
Navnet AIX refererer til den afslappede atmosfære, der hersker i den sydfranske by, men flere kunstnere fik dårlige nerver under processen.
En enkelt kunstner måtte nedsætte sig som selvbestaltet psykolog for at dæmpe gemytter og frustrationer. Nogle af kunstnerne ville gerne have undværet slutfasen, udstillingen. Alligevel herskede der en let og legende stemning ved fredagens ferniseringsfest.
RC: Turneen gennem de mange værker – opstillede og ophængte – gav således en sprudlende fornemmelse af, hvordan processen har bragt værkerne i helt uventede og dybt ukontrollable retninger.
De anale tilbøjeligheder må have haft svære dage, når ejendomsretten blev suspenderet, og der konstant er blevet bygget videre på tegninger, malerier og collager af et mylder af legesyge hænder. De mange solister er blevet til stemmer i et større kor, et brus af anarkistiske røster, der både har fundet smuk resonans og skærende, frodig dissonans over de mange vægge og gulve.
Sort humor og pornografisk komik side om side med syndefald og politik. Oliemalingsprøjt à la Pollock og intrikate stregtegninger side om side med slettelakmodificeringer af tegneserier og fotokopiforvrængninger af de involveredes ansigter.
LB: De fleste af kunstnerne er stadig Akademielever, men i deres midte befandt sig også den legendariske Michael Kvium, der havde takket ja til en invitation »for det her er kunst som social gestus. Det er 100 gange sjovere, end at være professor ved Kunstakademiet, for her mødes vi som kolleger«.
Han gav gode råd til de unge kunstnere. Bl.a. opfordrede han dem – med udgangspunkt i egne erfaringer – til at holde fast i deres generationsfæller. »Det gør stærk at have sine ligesindede med hele vejen igennem«, formanede han.

Ungdommelig gnist
RC: Og der var da også en ungdommelig gnist i hele det kollektive menageri. Selvsving levede op til sit navn og viste den samplende generation på hugst i deres barndom, deres yndlingsfilm, den øjeblikkelige popkultur, kunsthistorien. Det var kunst som frydefulde øjeblikke af inspiration foreviget bestemt ikke kun som værker af varig værdi, men lige så ofte som dokumenter over vildtvoksende proces.
Kunst som tilstand, kunst som allemandseje, som en stadigt manipulerbar størrelse. Et – måske kun midlertidigt?– farvel til værkets endelighed.
LB: Det er her en god form. Her bliver kunstens suspenderet – og hermed opstår der noget nyt.

*AIX NV. Selvsving og Blender. Hejrevej 5, NV. Deltagere: Ivan Andersen. Udstillingen fandt sted i dagene fra fredag den 12.-15. apr. på Hejrevej 5, København NV. Følgende kunstnere deltog: Thorbjørn Andersen, Zven Balslev, Rikke Benborg, Mikkel Engelbredt, Christina Hamre, Thorgej Steen Hansen, Lars Heiberg, Michael Kvium, Katrine Malinovski, Daniel Milan, Tine Nelleshøj, Fie Norsker, Pind, Martin Rauff, Torben Ribe, Stefan Rotvit, Andreas Schulenburg, Majken Schultz, John Stahn, Maria Torp og Christian Vind

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu