Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

12. april 2002


Erik Finnemann Bruun, 103
*Finnemann Bruun var en legende i levende live, ikke blot fordi han blev så umådelig gammel, men nok først og fremmest fordi han op i sin høje alder stadig var aktiv og udadvendt og satte ting i gang, der påkaldte sig offentlighedens interesse.
Eksempelvis var han nær de 90, da han stiftede Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening, hvis formand han var indtil for nylig.
Han havde et erfaringsrigt liv bag sig. Han kom til verden på Fyn i 1898, men regnede sig bestandig for sønderjyde, både hans far og mor hørte nemlig til grænselandets gamle slægter.
Hjemmet var konservativt, og allerede som stor dreng tog Erik denne politiske holdning i ar, og overværede bl.a. . som gæst det landsrådsmøde i 1916, hvor Det Konservative Folkeparti blev stiftet.
Efter studentereksamen blev han ansat i partiet og virkede i de næste 30-35 år på mange poster, ikke mindst som redaktør af konservative provinsaviser.
I 1929 knyttedes Finnemann til partihovedkvarteret i København og virkede her indtil 1943. Han var aktiv i kommunalpolitikken i Gentofte og blev ved valget i 1943 – midt under Besættelsen – valgt ind i Folketinget. Da tyskerne ved deres totale magtovertagelse et par måneder senere satte tinget ud af spillet, spærrede de ham sammen med andre fremtrædende danske inde i Horserødlejren. Han blev løsladt efter et par måneders forløb.
Fra 1945 til 1955 holdt han sig uden for aktiv politik, men gled i 1955 atter ind i journalistik som medarbejder ved Radioavisen, som beholdt ham langt ud over hans formelle pensionsalder. I mange år virkede han på Christiansborg som Radioavisens politiske medarbejder. Som 75-årig brød han nye baner på Christiansborg, idet han overtog en nyoprettet stilling som informationschef for Folketinget. Den stilling beklædte han i fem år og kunne overdrage sin efterfølger et embede med faste og frugtbare rutiner. Siden er stillingen nedlagt i forbindelse med administrative omlægninger i tinget.
Finnemann bevarede dog sin tilknytning til Christiansborg, idet han bl.a. var medlem af Folketingets Presseloge som repræsentant for Flensborg Avis, den danske avis syd for grænsen. Hans stærkt nationale engagement gjorde ham i øvrigt aldrig til nationalist. Han var en årrække medlem af hovedbestyrelsen for Europabevægelsen i Danmark.
I sine sidste mange år var han i kraft af sin alder, sine erfaringer og sine utallige forbindelser en af miljøskaberne i Folketingets store hus. Her var han på sin egen måde en ærværdig, men altid humørfyldt og uhøjtidelig skikkelse.
Ved sin 100-årsdag blev Finnemann hyldet og fejret på Christiansborg af sine utallige venner og forbindelser. Han blev den tredje folketingspolitiker, der nåede de hundrede år.
De andre var befrielsesregeringens justitsminister, socialdemokraten Niels Busch-Jensen, og den radikale Hermod Lannung.
ritzau/Inf.

John R Pierce, 92
*Allerede tre år inden russerne sendte deres første satellit i kredsløb, havde John Robinson Pierce gjort sig tanker om kommunikationssatelitter. I 1960 sendte NASA satelliten Echo 1 i rummet, bygget efter Pierces idéer. Echo 1 var udviklet sammen med Bell Laboratorierne i USA, hvor Pierce arbejdede, og bestod af en stor ballon beklædt med aluminium. Radiobølger blev reflekteret på aluminium’et, hvilket muliggjorde de første direkte tv-transmissioner fra øst- til vestkysten af USA.
Pierce arbejdede hos Bell fra 1936 til 1971, og det var her han gav den lille elektroniske kontakt, der i al beskedenhed har revolutioneret dagliglivet, navnet ’transistor‘.
Hans store interesse var psykoakustik – hvordan mennesker opfatter musik – og han udforskede alle aspekter i hvordan en lyd dannes, går gennem luften og bearbejdes i det menneskelige øre. Han omtales som et eksempel på en tradition, der ville forstå alle enkeltheder i hele kæden. Pierce var en flittig forfatter og skrev bla. science fiction under navnet JJ. Coupling.
Han efterlader sin kone Brenda Woodard-Pierce og deres to børn. rkj

John Agar, 81
*Han var nok bedst kendt for sit ægteskab med barnestjernen Shirley Temple, den amerikanske skuespiller John Agar, der nu er død, 81 år gammel. De mødtes til et poolparty i Beverly Hills, og han var en flot, 24-årig sergeant i luftvåbenet, og hun var 17, da de blev gift i 1945. Ægteskabet varede kun fire år, resulterede i en datter og gav Agar en livslang karriere i Hollywood.
Han fik undervisning i skuespil og kom under kontrakt hos den magtfulde producent David O. Selznick, der også havde Temple i stald. Det førte til gode roller i 1940’erne i bl.a. tre John Wayne-film, de to westerns Fort Apache, 1948 og Kavaleriets gule bånd instrueret af John Ford, og krigsfilmen Heltene fra Iwo Jima, begge 1949. I 50’erne og 60’erne vekslede Agar mellem roller i endnu flere westerns og en lang række både billige og mere højt profilerede science fiction-film - film, der siden har skaffet ham en hengiven fanskare. Han kom under kontrakt hos Universal, men blev typecastet i dårlige science fiction-monsterfilm, hvorfor han midt i 50’erne besluttede sig for at gå freelance. Et modigt træk, der dog ikke kom hans karriere til gode – efterhånden blev det kun til korte gæsteroller i film og på tv, og Agar måtte supplere sin indtægt med at sælge forsikringer og lave reklamer.
En af Agars mere forglemmelige film, som ikke desto mindre har en særlig dansk vinkel, er science fiction-makværket Journey to the Seventh Planet (1962). Filmen er lavet af den amerikanske instruktør Sidney Pink, der også stod bag den kultdyrkede Reptilicus, hvori et farligt monster hærgede København.
I Journey to the Seventh Planet spiller Agar helten, der sammen med sin besætning af frygtløse danskere – bl.a. Ove Sprogøe (eftersynkroniseret til skotsk!) og Louis Miehe-Renard – ankommer til en mystisk planet, som intet godt vil dem. CMC

Dean F. Bumpus, 89
* Bump kaldet blandt venner, kastede flere hundrede tusinde flasker i Atlanterhavet. »Jeg er verdens største miljøgris,« sagde han engang, selv om flaskerne havde et ædelt mål.
Bumpus arbejdede med at kortlægge havstrømme for Woods Hole Oceanographic Institution, og hver flaske var udstyret med et nydeligt lille brev, som udlovede en findeløn for et postkort fra det sted flasken var fundet. En genial lavteknologisk metode som over årene indbragte instituttet mange morsomme postkort og værdifulde informationer om havstrømmene ud for Amerikas østkyst. Der er ingen, der ved præcis hvor mange flasker, der blev søsat over årene, men i 60’erne blev det til 165.566 flaskeposter, hvoraf cirka 10 procent skønnes at være fundet.
Dean Franklin Bumpus blev født 11. maj 1912, uddannet biolog bla. fra Harvard og ansat i Woods Hole, hvor han levede med havet i over 40 år. Hans kone, Katherine Sylvia Miner Bumpus døde i 1991, han efterlader en søn, to børnebørn og fire oldebørn. rkj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her