Læsetid: 4 min.

’Man er nødt til at være stædig’

Smukke ord er der sagt nok af i de ti år siden verdenstopmødet i Rio. Optimismen er ikke overvældende når det gælder konkrete handlinger
5. april 2002

EU’s kommisær for udvikling, Poul Nielson, er ikke just kendt som overdrivelsernes mand. Han var heller ikke overdrevent optimistisk, da han i går talte på de danske miljø- og udviklingsorganisationers konference på Christiansborg op til verdenstopmødet i Johannesburg, ti år efter Rio.
»Man er nødt til at være stædig for ikke at blive pessimist,« sagde Poul Nielsen.
Og så fastholdt han – stædigt – at der faktisk er mulighed for fremskridt i det globale samarbejde om bæredygtig udvikling – på topmødet i Johannesburg.
Først og fremmest fordi den nedadgående trend i de rige landes bistandshjælp er vendt. Det lykkedes på topmødet i Monterrey for nylig at få tilsagn fra USA om stigende bistand i fremtiden. Det lykkes på EU’s topmøde i Barcelona at få vedtaget målet om at de lande, der yder mindre end det nuværende gennemsnit (o,3 procent af nationalproduktet) skal op på gennemsnittet inden år 2006.
»Derved bliver gennemsnittet hævet til o,39 procent, hvis altså ikke de lande, der er over gennemsnittet samtidig skærer ned, skulle jeg hilse og sige,« sagde Poul Nielson.
Uden disse tillidsskabende beslutninger ville diskussionen om de rige landes manglende bistand – over for FN’s vedtagne mål på 0,7 procent af nationalproduktet, have ligget som en slagskygge over hele topmødet, mener Nielson. Han fremhævede også at EU har lovet de 49 fattigste lande fri adgang til det indre marked for alt undtagen våben – og signaleret vilje til at åbne markedet for følsomme landbrugsprodukter.

Landbrugsstøtten
Andre deltagere pegede dog på den grelle modsætning, der ligger i at de rige lande i Nord har sænket deres bistandshjælp til nu kun 50 milliarder dollars om året – og på samme tid hævet landbrugsstøtten i Europa og USA til i alt 360 milliarder, trods løfter om det modsatte.
De politiske ordførere fra Venstre, Eyvind Vesselbo, og De Konservative, Helle Sjelle, blev udfordret af deltagerne og af SF’s ordfører Jørn Jespersen til at melde klart ud om den danske landbrugsstøtte.
Hvis Danmark – som formandsland i EU – skal skabe opbakning til en global aftale på topmødet, må den danske regering give forpligtende tilsagn om reel markedsadgang og spille ud før topmødet med et dansk forslag om at afvikle landbrugsstøtten, sagde Jørn Jespersen.
»Det er det rene hykleri, der foregår på landbrugsområdet. EU bevilger penge til at støtte produktionen af vin og derefter til at destruere overproduktion af vin. Danmark stemmer ikke imod. EU bevilger ekstra penge til landbrugsstøtte i Portugal, som kompensation for en støtte der tidligere er udbetalt uretmæssigt. Danmark stemmer ikke imod.«

Tag hvad der giver sig
Efter lidt nølen kom de to ordførere med en klar melding.
»Jeg ved ikke med det store landbrugsparti, men De Konservative er klart imod denne planøkonomiske landbrugsstøtte,« sagde Helle Sjelle. Hvorefter Eyvind Vesselbo erklærede sig helt enig på Venstres vegne.
Tidligere på dagen havde også miljøminister Hans Christian Schmidt sagt, at det ikke er Danmark, eller det danske landbrugs organisationer, der er imod at sænke landbrugsstøtten i EU. Han svarede dog ikke direkte på spørgsmål fra salen om, hvad den danske regering konkret vil gøre for at presse på.
I det hele taget var miljøministeren ikke i humør til knivskarpe løfter og forpligtelser.
Han arbejder for en global aftale og vil deltage i det forberedende møde på Bali i Indonesien i begyndelsen af juni for at fremme sagen, sagde han.
»Men man må tage, hvad der kan give sig. Måske bliver det et partnerskab i stedet for en global deal,« sagde han.

Helt ny dansk plan
Et af kravene på topmødet i Johannesburg er, at hvert land skal møde op med sin nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling. Sådan en plan blev gjort færdig af den tidligere regering kort før regeringsskiftet.
Den nye regering vil bringe planen i overensstemmelse med sin egen politik. Indtil for nylig har regeringen talt om mindre justeringer, men i onsdags sagde Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo:
»Efter en nøjere gennemgang kan vi nu sige, at den vil blive lavet rimeligt dramatisk om. Der vil være store ændringer.«
Hvad ændringerne går ud på, vil hverken han eller miljøministeren sige endnu.
Befolkningen og organisationerne får kun to eller tre uger til at give deres mening om den nye plan til kende. Ellers kan man nemlig ikke nå at gøre planen færdig før topmødet, siger regeringen.

Kløften vokser
Siden topmødet i Rio er det gået alt for langsomt med at virkeliggøre målsætningerne. Det har FN’s generalsekretær Kofi Annan påpeget i en rapport – og det er alle parter enige om.
Til gengæld er det gået stærkt med forøgelsen af den globale ulighed. Kløften mellem den fattigste og den bedst stillede femtedel af jordens befolkning er fordoblet. I 1960 var forholdet 1:30. Nu er det 1:74, sagde generalsekretær Vagn Berthelsen fra bistandsorganisationen Ibis.
»Vi trækker flere og flere ressourcer ud af den fattige verden,« påpegede John Holten Andersen, forhenværende sekretariatschef i det nedlagte Naturråd.
Samtidig med, at bistandshjælpen er faldet, er de private investeringer i udviklingslandene steget. Både Kim Graugaard fra Dansk Industri og mange andre deltagere påpegede, at de fattigste lande ikke får del i investeringerne uden god regeringsførelse og ordnede retstilstande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her