Læsetid: 2 min.

Olsenbandens bagmand

Henning Bahs er død, 74 år gammel. Både hans medarbejdere og hans publikum har meget at være ham taknenemmelig for
5. april 2002

Det var Henning Bahs, som fik idéen til Olsen-banden. Det fremgår af Erik Ballings erindringsbog Som barn var jeg voldsomt hidsig, og det fremgår indirekte af Bjørn Rasmussens Filmens Hvem Hvad Hvor fra 1968, for her står Bahs special-krediteret for manuskriptet til Perlemorderne – Olsen-bandens oprindelige arbejdstitel. Dog i samarbejde med Erik Balling.
Bahs gjorde overhovedet det meste sammen med og i skyggen af Balling – først som rekvisitørassistent på Ballings forsøg på en dansk western, Kongen bød, fra 1954, siden som revisitør, scenograf og special effects-mand på en lang række Nordisk-film.
Og fra midten af 1960’erne udvidede Bahs sit felt til også at omfatte manuskriptskrivning for Balling – f. eks. på Slå først, Frede-filmene, komiske spionfilm-pasticher, der med deres mange stunts og eksplosioner lige var Bahs’ sag.
Han havde da allerede debuteret som manuskriptforfatter med musicalen Forelsket i København, men det romantiske lystspil var ikke Bahs’ genre.
Der er næppe tvivl om, at han brugte sit nære forhold til produktionsselskabet Nordisk Film gennem et halvt århundrede som en indirekte inspirationskilde til sine muntre små-anarkistiske historier om isolerede mande-grupper – f. eks. sømændene ombord på Det gode skib Martha (den er blevet en kultklassiker) og frem for alt fortællingerne om Olsen-bandens meritter.

Halsbrækkende planer
Småborgerlig hygge med bajere på bordet på den ene side, og halsbrækkende planer og fantasifostre på den anden – det er i hvert fald noget et Olsen-bandemedlem og en trofast Nordisk-filmmand kan have til fælles.
Når Ove Sprogøes Egon Olsen timer og tilrettelægger et kup ved hjælp af en hårnål, en paraply og et eksemplar af Land og Folk - ja, så er det nærliggende at udpege rekvisitøren Bahs som bagmanden.
Eril Balling har med stor varme i stemmen beskrevet sine ophold i Paris med Bahs, hvor de to på et lille Montmartre-hotel (altid det samme!) skrev de 13 Olsen-bandefilm. Bahs var propfuld af idéer, og de blev straks nedfældet på et ternet papir.
Derefter skrev han dem rent på et gult papir – »den interne version, hvor han skriver for at fortælle mig, hvordan det kunne foregå« – hvorefter mester selv satte det hvide papir i maskinen for at skrive den endelige version. Bahs var ifølge Balling aldrig sur over at blive ’underkendt’ i denne proces, hvor instruktøren med det kunstneriske ansvar sædvanligvis har det sidste ord. Men når Balling og Bahs kunde sende Olsen-banden på indbrud i Det Kongelige Teater eller op på Rådhustårnets urskive skyldes det ikke kun Henning Bahs’ idérigdom, men også hans særlige kunnen som special effects-mand og scenograf.

Mere end hjernespind
Det var ikke bare hjernespind, når de to mænd jonglerede med papirarkene i Paris. Mange andre instruktører end Balling trak på hans kunnen – deriblandt Lars von Trier, der optog Europa (1991) på Nordisk med Bahs som production designer. Bahs var Nordisk-mand til fingerspidserne, i en grad så han næsten gik i ét med filmselskabet, også på produktioner som Huset på Christianshavn og Matador.
Han havde ingen trang til at stikke ud og lade sig special-hylde. Men både hans medarbejdere og hans publikum har meget at være ham taknenemmelig for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu