Læsetid: 4 min.

Paradoks i Parken

Dansk 3-1 sejr over Israel efter løfterigt spil i en dyster kulisse
18. april 2002

Landskamp
De seneste dage har SiD i dagbladsannoncer advokeret for boykot af israelske varer i danske butikker. I aftes reklamerede samme fagforbund på bandereklamer i Parken ved den omdiskuterede venskabslandskamp Danmark-Israel. Side om side med Gevalia Kaffe og Danmarks nationale kedeldragt Kansas reklamerede SiD for ’fremtid i fællesskab’.
Tyg lige på den, mens vi nævner tilskuertallet til en kamp, som DBU forgæves prøvede at indhylle i flosklen om sportens og politikkens adskillelighed: 9.598 så på, at Danmark vandt 3-0, alle mål scoret før pausen.
Tilskuergennemsnittet til venskabslandskampe i Parken har de sidste ti år ligget på 23.375 – omkring 60 procents belægning. Det er skidt i teaterverdenen, men i fodbold-Europa overgås det, som vi selv oplevede onsdag før påske, kun i Irland, hvor hver eneste af de 45.000 plads på Landsdowne Road i Dublin var fyldt, da det danske landshold fik en vasker på 3-0.
I aftes drattede gennemsnittet gevaldigt ned. Godt 17.000 havde løst billet, før politik- og boykot-debat, terror- og bombetrusler fik DBU til at tilbyde publikum, at de kunne få pengene tilbage, hvis de havde mistet lysten til at gå til landskamp.
Onsdag klokken 17, godt to timer før kick off, havde cirka 5.800 tilskuere benyttet sig af tilbuddet.
»Der er ingen tvivl om, at det er mediernes overvældende omtale af terrortrusler og trusler om vold generelt, der har fået antallet af tilbageleverede billetter til at eskalere,« hed det i en pressemeddelelse fra DBU’s kommunikationschef Lars Berendt.

Ingen bare lår
Blandt de utrygge, der valgte at blive hjemme, var også DBU’s rød-hvide ju-huj-piger, på nudansk Cheerleaders. Ironien tangerede det morbide, da speaker Sven Frederiksen umiddelbart at have annonceret det triste afbud fra DBU’s lårsvingere, bekendtgjorde ti minutters udsættelse af kick off, fordi publikum ikke kunne komme ind – gennem politikontrol, hegn og dobbelt kropsvisitering.
»Sludder,« replicerede min sidemand fra landets eneste ugentlige fodboldmagasin. »Der er ikke et øje, der venter udenfor. Det er sikkert en bombetrussel, det vil de bare ikke sige.«
På tribunerne var der så rungende tomt, som dengang B93 spillede 1. divisionskampe i den gamle idrætspark lørdag eftermiddag.
I den non-kulisse var det nærmest grotesk at høre Berendt, Morten Olsen og TV 2’s fortræffelige ekspert Jan Mølby tale om kampen, som om den var helt normal og kunne give et normalt udbytte, fordi spillerne »er professionelle og vant til det her hjemme i klubberne!«

Festklædt politistat
Om det var tribune-tomhed eller trusler, de professionelle var vant til hjemmefra, blev heldigvis ikke uddybet. Selv for en ekspert og en Boldspil-Union, der insisterer på et apolitisk udgangspunkt i valget af modstandere – logisk i forhold til traditionen, problemfyldt i forhold til situationen – var det for dumt. For de stod på et stadion, som ’politik’ havde omgjort til en blanding af en fæstning og en festklædt politistat.
Uanset, hvad jeg som rejsende reporter har oplevet siden fodbold-VM i Vesttyskland i 1974, hvor sikkerheden to år efter mordene på 11 israelske OL-deltagere i München, eksekveret af den Arafat-støttede terrorgruppe Sorte September, gik op i ren paranoia – vænner jeg mig aldrig til at se Parken pakket ind i politi-beskyttelse.
Skal man i den forbindelse le eller græde, når det efter det danske mål til 1-0 ved Jan Heintze – og 2-0 ti minutter efter 2-0 ved Jon Dahl Tomasson, lykkedes en lalleglad tilskuer at passere hegn, politikæde og kontrollører. Løbe ind på banen og endda køre med klatten, mens spillerne måbende – og ordensmagten passivt - så til?
Så meget for sikkerhedsopbudet!
Thank God, at det kun var overdreven boldbegejstring, der drev de to ordens-forstyrrere.
At der blev spillet fodbold – og rigtig god fodbold – af et veloplagt dansk landshold mod et desorganiseret og forsvarsforvirret israelsk mandskab, er nok en detalje på en paradoksal fodboldaften.
Israelske journalister konstaterede undrende, at deres respekterede landsholdschef, EM-triumfatoren Richard Møller Nielsen, havde rokeret grundigt rundt på sine folk. Landets bedste spiller midtbanemanden Benayoun startede på bænken, i mål stod debutanten Strauber, mens centerforsvareren Bromer, eneste legionær Tikva var droppet, mens der var byttet rundt på inder- og yderforsvarere. 4-4-2-systemet, der var brudt sammen i anden halvleg mod Tyskland for nylig, hvor 1-0 på 29 minutter blev til 1-7 var bevaret, om end opstillingen lidt hånligt blev tolket som 8-2-0.
Kort og godt – og helt usædvanligt for Richard Møller Nielsen, der er en mester i at kigge modstandere ud på forhånd – så blev israelerne i første halvleg kørt rundt i manegen af hurtigt, iderigt og præcist dansk kombinationsspil med tilbagevendte Thomas Gravesen i opbyggende sammenspil med Christian Poulsen og Jon Dahl Tomasson i sublimt, dybtborende kombinationsspil i front. Læg dertil, at to hjørnesparkskombinationer gav kasse. Ved Jan Heintze efter 3.05 minutter, da han med det iskolde højreben tordnede en returbold ind til 1-0, mens Dennis Rommedahls flade tordenkile til 3-0 efter 36 minutter var resultat af en flyvende Jesper Grønskjærs indøvede korte hjørne til Tomasson, der vippede kuglen bagud til Rommedahl, der bare trykkede til. Ind imellem var det Jon Dahl på et af sine roste dybdeløb, der stak af fra Harasi og uden om keeper Strauber og lagde 2-0 ind. 3-1 blev det i 90. minut på straffe ved Avi Nimny.
Danskerne fik pletten fra Dublin vasket af. Ingen faldt igennem, selv om 2. halvleg ikke kunne måle sig med første, og der blev soldet en del chancer op. EM-truppen udtages 2. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu