Læsetid: 4 min.

Phantastisk på sin egen slimede facon

Med sit andet album ’Sneglzilla’ konsoliderer den gennemmusikalske hiphop-trio Malk de Koijn sin position som landets sjoveste, frækkeste og sprogligt mest opfindsomme rap-outfit
6. april 2002

Med sit andet album ’Sneglzilla’ konsoliderer den gennemmusikalske hiphop-trio
Malk de Koijn sin position som landets sjoveste, frækkeste og sprogligt mest opfindsomme rap-outfit

Ny cd
Hiphop-trioen Malk de Koijns debutalbum fra 1998 med den surreelle og gennemtjaldede titel, Smash Hit In Aberdeeen – en titel, der måske slørede for det faktum, at numrene blev fyret af på et fuldstændig absurd dansk, men samtidig med al tydelighed indikerede en humor helt ude på Monty Python-overdrevet – fremstår ubetinget som et af de bedste dansksprogede rap-album nogensinde. Hvis ikke det bedste! Lige så uretfærdigt det var, at den gale trio fra Langestrand ikke fik en Grammy ved det års uddeling, lige så fortjent var det, at den modtog Maarums Lyrikpris for sin uforskammede og grænseoverskridende indsats.
Men selv om Malk de Koijns sproglige univers åbenlyst befandt sig i en anden galakse end den, vi almindelige dødelige befinder os i, var der immervæk langt til den der testosteronstinkende jargon, man kender fra f.eks. Den Gale Pose og Clemens. Derimod var der plads til oceaner af godt gakkede og betjumsede indfald, som gjorde dem til stjerner på såvel hiphop-firmamentet som blandt børn i alle aldre. Læg dertil en produktion af den anden verden samt en både groovy og opfindsom musikalitet, og der er ikke så meget at rafle om ... Smash Hit In Aberdeeen er trods sine fire år på bagen allerede en dansk nyklassiker. Så der har været noget at leve op til, og den lange ventetid på toeren indikerer, at gruppen har været vidende om efterfølgerens knald-eller-fald karakter.

Musikalsk mylder
De gode nyheder er, at trioen med sit andet album – med den smukke titel Sneglzilla – og skulle nogen undre sig over, hvad det er for én, kan vi citere fra pressemeddelelsen, at det er »et langsomt monster, der roligt kvaser metropoler og har en fed guldkæde«! – er tilbage, hvor den slap.
Den sproglige veloplagthed parres atter med nogle af de fedest tænkelige beats, og den flotte produktion myldrer med veltimede indfald, som nærmest strutter af en vitaminproppet musikalitet. D’herrer TueTrack, Geolo G og Blaes Bookie leverer ikke færre end 15 skæringer til det danske folk – stol ikke på det! bare se på vores nuværende regering! – med en samlet spilletid på over 73 minutter. Hvilket i parentes bemærket er normen på hiphop-scenen og generelt alt, alt for meget ... men altså ikke i tilfældet Sneglzilla, hvor man konstant sidder og glæder sig til det næste nummer... og det næste igen.
For der er faktisk mening i galskaben, selv om den ofte er sær, uforudsigelig og langt ude på roemarken. Anbragt i et musikalsk mylder af detaljer – vild scratch, sitar, diverse blæsere, babygråd, funky bas og ditto trommer, melodica, franskbrød, groovy keyboards, percussion fra alle kendte verdensdele og stemmer udsat for enhver tænkelig effekt, ja, alt hvad man kan forestille sig inklusive cykelklemmer, armbåndsur og køkkenvask! – lyder titler som »Fågt op i skalle RMX 2001«, »Vi tager fuglen på dig«, »Jernskjorten« – en herlig sag om de første seksuelle erfaringer:
»Vi legede Bill og Monica med sjokocigar/ og den blev asket, jeg følte mig helt basket/ min fatter fik en næse, der passede til hans kasket/ som en infantil Neil Armstrong var jeg første mand eller dreng på skanken/ nu sidder hun i banken/ på med jernskjorten!« – og »Radion ska’ kneppas« nogenlunde som de ser ud ... og staves!

Sprogligt overskud
Man griber sig selv i at ville citere værket i ét væk, for det er fristende at ville dele ud af dette sproglige overskud og den legesyge, der står ud af knaphullerne på crewet her: »Det’ samme side af samme sag/ samme lag, samme flag i samme slag/ og la’ os bare sige jeg er død/ ikke mer dér i det selvsamme kød...« som åbningssalven i »Vi tager fuglen på dig« lyder. Eller som der hævdes på titelnummeret: »Ordet er født og det er os der er faren til det...«
Gruppen er kollektivt besat af mad, og det vrimler albummet igennem med navngivne retter, man virkelig ikke har lyst til at sætte tænderne i!
De holder sig heller ikke for gode til den noble hiphopkunst at disse: »Såkaldte dj’s, de rager mig en disse/ de bare spiller plader for at score sig lidt fisse/ de spiller masser af lort og spiller smarte i baren/ De kender den og den og de har kneppet med faren/ til en hund der er gift med nogle nonner på Mors/ der har startet et nyt label nu i forårs!/ Har du ikke hørt om det? Har du virkelig ikke hørt om det, mand?/ Det’ fordi det independent, mand...« som det så smukt hedder på »Suppe, steg og is«.
Jo, ordbogsforfatterne får travlt igen, nu da Malk de Koijn atter er på banen med deres sproglige myldrebæ, og vi andre kan kun gnække af fornøjelse og glæde os til at gå i dybden med dette suveræne danske ensemble, hvis output – med en af titlerne fra albummet – helt enkelt er »Phantastisk« og over al måde »trommehindekneppende...« Al magt til Malk de Koijn!

*Malk de Koijn: Sneglzilla (Langestrand Fladhjul/
BMG) www.malkdekoijn.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her